14. december – bogen til street art-fan’en

Sissel-Jo Gazan – Blækhat

Her på Bogliv har vi været blæst væk Sissel-Jo Gazans evner som romanforfatter flere gange, så Blækhat var ventet med spænding. I den har den i Berlin bosiddende forfatter blandet en cocktail af Århus, street art, ekstremisme, mor-datter-forhold og … svampe. Gazan er jo nemlig som bekendt uddannet biolog, og det bruger hun fermt i sine værker, som mange sikkert vil huske fra Dinosaurens fjer og Svalens graf. Blækhat følger Rosa, der vokser op hos sin revolutionære mor i 1980’erne og bliver gode venner med blandt andet BZ’ere. Om street art-temaetsagde Sissel-Jo Gazan til et møde på forlaget i anledningen af udgivelsen:

Mange ser det som grafitti og hærværk, men det er i virkeligheden små gaver til os alle sammen fra kunstnerne. Når først man får øjnene op for dem, er det virkelig fedt og en fantastisk måde at se en by på.

Måske husker du, at også Elsebeth Egholm har udgivet en bog i år, der handler om street art, nemlig Jeg finder dig altid om lægen og gadekunstneren Rina? Da de to forfattere fandt ud af det, lagde de referencer ind i deres bøger til hinandens universer. Hold op, de er flinke i Århus!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *