15. december – Bogen til bedsteveninden fra 6.a.

Line Østergaard og Patrick Bachmann – Venindekogebogen

Line Østergaard og Patrick Bachmanns Venindekogebogen er en hybrid, jeg faktisk aldrig har set før. Lidt venindebog, lidt kogebog garneret med et stænk unge bloggere og youtubere.

Bogen er superpersonlig og skal udfyldes med egne og venindernes yndlingsopskrifter og en masse andre personlige facts. Mellem kageopskrifterne gemmer der sig også lidt inspiration til at leve sundere og endda en test, hvor man kan tjekke, hvor man selv ligger på sundhedsbarometeret.

Der er skruet helt op for tøseriet med opskrifter til den perfekte tøseaften, spa-aften, filmaften og pyjamasparty-aften. Maden skal ikke kun indtages, men ind imellem også spredes i ansigtet og i håret som naturlige masker og scrub lavet af alt det bedste fra køleskabet.

Den perfekte gave til bedsteveninden fra klassen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *