18. december – bogen til den socialt bevidste

Jeannette Walls – Glasslottet

Nåede din socialt bevidste ven eller slægtning ikke i biffen og se Oscar-nominerede Brie Larsson spille en af hovedrollerne i filmatiseringen af journalisten Jeannette Walls’ erindringsroman Glasslottet, så stik ham eller hende den nye paperback-version, der er udkommet på Politikens forlag. Romanen, der har ligget syv år på New York Times’ bestseller-liste fortæller historien om en ukonventionel families nomadiske liv og dettes ophør, da familien lander i en trøstesløs by, hvor børnene går for lud og koldt vand. Nogle har kaldt den vidunderlig, andre “en moralsk forkastelig romantisering af omsorgssvigt”. Uinteressant kan den ikke være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *