4 Stars

Hvis du (eller dine unger) slet ikke har fået nok halloween for i år, så bør I tjekke Helle og Noah Norrid’s nye børnebog Tør du, Anton-Emil?

Her er der dømt total halloween-uhygge, da byens græskar under højlydt gnasken og brølen bliver massakreret i løbet af natten. Bogens modige hovedperson, Anton-Emil, begiver sig sammen med vennerne Buster og Victoria ud i den mørke skov for at finde ud af, om det mon er rumvæsner, monstre eller bare nogen af drengene fra de store klasser, som står bag ødelæggelserne.

Historien er velfortalt og hyggelig/uhyggelig i de rigtige doser. Den ledsages af meget fine tegninger af Anton-Emil (komplet med hjelm og rumpistol) og co.

De 3-6 årige vil holde vejret i spænding helt frem til (den lykkelige) slutning.

Som en ekstra bonus leverer Helle og (amerikanske) Noah Norrid bagerst i bogen fin inspiration til spøgelsespynt og græskardekorationer, du selv kan lave med ungerne. En god investering til bogreolen, så du er klar til næste års halloween-halløj.

Helle og Noah Norrid, Tør du, Anton-Emil?  Bogen er selvudgivet og kan købes her.

One thought on “

  1. Pingback: Gæsteanmeldelse: Hvorfor har man hår? - Bogliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *