9. december – bogen til en ny generation

Bent Haller – Kaskelotternes sang 

Jeg husker stadig den dag, jeg halede Bent Hallers Kaskelotternes sang ud af reolen i Skjern Biblioteks børneafdeling. Den var en af min barndoms helt store læseoplevelser, og i år udkom bogen i en helt ny jubilæumsudgave. 35 år er den blevet og en ægte klassiker.

Den overmodige lille kaskelothval Tangøje bliver væk fra sin flok og må pludselig klare sig alene i et stort ocean, hvor mange farer truer – og hvor menneskene er den farligste af dem alle.

Menneskenes lemfældige omgang med verdenshavene er desværre ikke blevet et mindre aktuelt tema end det var, da Bent Haller skrev bogen i 1981.

Giv dine halvstore unger et skud miljøbevidsthed og en god historie i samme omslag.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *