Amerikansk bestseller skuffer fælt

1 Stars

Tilbage i november tog vi et kig på en håndfuld af verdens bestsellerlister. Vi kom blandt andet forbi den amerikanske, hvor forfatteren Nora Roberts sad overbevisende på førstepladsen. Når en forfatter sælger så vanvittigt mange bøger på et kæmpemarked som det amerikanske, så bliver jeg nysgerrig. Hvad er det mon hun kan, hende der Nora Roberts, som taler til så mange læsere? Forventningspresset blev ikke mindre, da jeg opdagede, at Roberts på omslaget til sin bog Whiskey Beach præsenteres som “verdens største historiefortæller!”. Så er scenen ligesom sat.

484 sider senere kan jeg faktisk bedst beskrive Nora Roberts og Whiskey Beach som en æske med toffifee: Klæbrigt sød og uden at være plaget af det store smagsmæssige raffinement. Hør bare her, når basis-plottet rulles ud.

Eli Landon, den fortabte søn med det stålblå blik, vender hjem til familiens hovedsæde på Whiskey Beach for at slikke sårene efter uretmæssigt at have været anklaget for sin (overfladiske og svigagtige) kones død. Her støder han øjeblikkeligt ind i den langlemmede, yogadyrkende hushjælp, Abra Walsh, og sød lagengymnastisk opstår på rekordtid. Sex’en er ren som et nyskurret køkkengulv, men (naturligvis) helt fantastisk. Alt imens amorinerne fylder luften, forsøger parret at opklare, hvem der slog Elis kone ihjel, og hvem der igen og igen bryder ind i familiens hus for at grave i kælderen efter en sagnomspunden smuglerskat.

Jep, toffifee. Men ligesom med chokoladen, så æder man det jo alligevel, selv om det hviner i tænderne. Eller det vil sige…jeg åd de første 3-400 sider, så begyndte kvalmen at sætte ind. For mange tomme kalorier. For meget forudsigelighed. Husets unge herre scorer simpel (men naturligvis smuk og mystisk) tjenestepige. Smuk og mystisk tjenestepige nurser til gengæld den sårede han tilbage i fuld kampform med god, hjemmelavet mad, rigeligt vand (“don’t forget to hydrate“, som hun siger på omtrent hver tredje side) og en masse tøjvask og rengøring.  Måske er jeg for dansk, og Nora Roberts for amerikansk, men den kønsfordeling sætter sig altså lidt på tværs hos mig.

Er Nora Roberts verdens største historiefortæller? Nej. Er jeg overrasket over, at hendes bøger sælger som varmt brød? Nej, heller ikke. Ligesom med æsken med dårlig tysk chokolade så ryger varen jo ned. I små, sødlige, mundrette bidder uden på nogen måde at udfordre smagsløg eller verdensbillede.

Læs Nora Roberts hvis: Du vil underholdes uden at skulle tænke for meget.

Nora Roberts, Whiskey Beach på forlaget Det Blå Hus. Bogen kan købes her. Du kan også smuglæse lidt på første kapitel hos Amazon.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *