Analfabeten, der kunne regne!

Tag en fattig, sort sydafrikansk analfabet med særdeles veludviklede regnefærdigheder. Mix godt med en håndfuld diamanter, et atomvåben, tre tankeløse kineserpiger, to identiske tvillinger ved navn Holger, en frygtet udenlandsk efterretningstjeneste og den svenske konge. Så har du Jonas Jonassons nyeste roman!

Vi møder hovedpersonen, Nombeko, da hun som 5-årig slæber latrinspande i den trøstesløse ghetto i Soweto. Moderen dør, da Nombeko er ti, men i stedet for at vælge den klassiske rute (at drikke masser af fortynder og dø tidligt), så tager Nombeko ud på en lang rejse, som både bringer hende ind i hjertet af det sydafrikanske atomprogram og ud i den fjerneste svenske kartoffelmark. Undervejs møder hun et broget galleri af mere eller mindre vanvittige personer (hvoraf det lykkes hende at snøre hovedparten).

Jonas Jonassons bog er mindst lige så rablende urealistisk og underholdende som forgængeren, Den hundredårige, der kravlede ud af viduet og forsvandt (der i øvrigt lige nu kan ses som film i biffen)Hvis man tænder på retlinet socialrealisme skal man holde sig langt væk fra Jonas Jonassons bøger. For her er der ingen rette vinkler eller logisk fortløbende handlinger. I stedet er bogen en vaskeægte røverfortælling. Vanvittigt underholdende. Og hylende morsom i sin insisteren på at tage røven på alt hvad der er ubegavet og selvhøjtideligt. En af de bøger, som læses grinende.

Jonas Jonasson, Analfabeten der kunne regne fra forlaget Modtryk.

 

One thought on “Analfabeten, der kunne regne!

  1. Pingback: Hvad læser de andre? - Bogliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *