Et voldsomt familieportræt

5 Stars

Nogle gangs støder man på en bog, som forfatteren nærmest har skrevet mod sin egen vilje. Sådan en bog er Delphine de Vigans bog Alt må vige for natten.

Delphine finder sin mor død. Hun har ligget nogle dage i lejligheden. Der vokser allerede små bløde totter af mug på hendes ene kind. Moderen har taget sit eget liv efter en lang, svær tilværelse med psykisk sygdom, og hendes død vækker en masse spørgsmål hos Delphine, som hun ikke kan ryste af sig.

For hvordan endte moderens liv i den vanskelige bane, det fik? Hvor blev lidelsen plantet, og hvad holdt den ved lige?

Delphine dykker ned i familiehistorien. Helt tilbage til moderens barndom i en børnerig familie præget af den dominerende far og den eftergivende, livsglade mor. Ni ualmindeligt smukke og udadtil perfekte børn var der. Et hjem fyldt med larmende glæde og intellektuelt overskud. Og alligevel dukker katastroferne frem. Tre brødre dør ulykkeligt – to af dem for egen hånd. Faderen fylder og kvæler gradvist børnene, efterhånden som de vokser op. Og måske var faderens særligt tætte forhold til moderen styret af noget mørkere end almindelig faderlig kærlighed.

De Vigan afdækker pinefuldt, vaklende og tvivlende lag efter lag i tiden fra moderens fødsel og frem til hendes død. Alting eksponeres. De lyseste øjeblikke og de mørkeste hemmeligheder. Vi efterlades med et rigt og fragmenteret portræt af en familie, hvor lykken og ulykken flettes sammen i et komplekst og ultimativt destruktivt spind.

Det er smuk læsning fyldt med livserfaring og kærlighed. Fortællingen fremstår med en sjælden autencitet og inddragelse af læseren, og man står uvilkårligt berørt tilbage.

Delphine de Vigan, Alt må vige for natten fra forlaget People’s Press.

En lille bitte disclaimer: Har læst bogen på fransk og ved derfor ikke, om oversættelsen er lige så fin som originalen. Men måske har nogle af jer læst den danske version, og kan dele erfaringer?

 

En tur ind i barnets verdensrum

4 Stars

Elis far er sømand og sejler rundt på den anden side af globussen. Eli følger hans færd med små knappenåle. Men netop i dag føles det som om knappenålen burde flyttes op til Danmark, for i dag fylder Eli 6 år.

Mens han går og venter på gæsterne, som skal komme, gør Eli sig mange tanker. Om tiden, som er urimeligt elastisk og svær at få greb om. Om håret, som vokser (hvorfra?), og tænderne, som snart skal til at falde ud, og jorden, som burde dreje langsommere, så far kan nå hjem, inden fødselsdagen slutter.

Elis verdensrum er en lille, filosofisk fortælling for de børn, som netop er begyndt at forstå og tænke over alt det abstakte, som også er en del af barndommen. Hvad er tiden og hvorfor er den så ustyrlig? Hvem er jeg og hvor går min grænse til verden? Hvem var jeg, da jeg var mindre – og hvem bliver jeg, når jeg bliver større? Store spørgsmål til små hoveder!

Elis tænksomme fødselsdag er smukt og finurligt illustreret af fantastiske Otto Dickmeiss. Moderen elskede billederne – og også den fine, lidt melankolske historie. Afkommet (hvoraf det ene faktisk lige selv har fejret sin 6. fødselsdag) var til gengæld mere moderate. “Den er for sørgelig”, konstaterede den seksårige, og det er rigtigt, at der ikke er dømt spas og ballondyr, men mere savn og usikkerhed mellem linjerne i Lone Elmsteds bog. Til gengæld er der nok at tænke over og tale om, også når sidste side er vendt.

Lone Elmsted Bild, Elis verdensrum fra forlaget Høst & søn.

 

 

Ud med ungerne!

6 Stars

Har dit barn nogensinde fanget en krabbe med en snor og et stykke spegepølse? Eller lært at slå smut? Eller fanget en haletudse? Ved din unge, hvordan man genkender rævespor, bygger et hus til en bi, tænder et bål eller laver et telt af en snor og en presenning?

Hvis ikke bør du måske slå et slag forbi boghandlen på vej hjem fra arbejde og erhverve dig den bedste børne-friluftsbog, jeg endnu er stødt på. Min bog om friluftsliv hedder den.

Den udkom sidste år og udmærker sig især ved virkelig at have noget for alle aldre. De mindste kan lade sig inspirere af bogens fantastisk hyggelige illustrationer. De lidt større kan kaste sig ud i nogle af de utallige aktiviteter, eksperimenter og lege, som gavmildt er drysset ud over hver eneste side. Og mon ikke de voksne også bliver lidt klogere undervejs – jeg gjorde ihvertfald.

De to forfattere Alice James og Emily Bone tager os med på en tur gennem skoven, forbi åen, søen og helt ud til havet. Undervejs kan børnene lege sig til en masse viden om både dyr og planter. Der er noget at lave på alle årstider, alle tider af døgnet og i alt slags vejr (skulle det sne – hvilket på en måde ikke virker helt urealistisk den her sommer – kan man fx bygge sig en iglo).

Hvis Min bog om friluftsliv ikke kan tænde den hellige frilufts-flamme i dine unger er der intet, som kan!

Alice James og Emily Bone, Min bog om friluftsliv fra forlaget Carlsen.

 

 

Rowling – nu på dit TV

Måske læste du J.K. Rowlings første “voksen-bog”, Casual vacancy (eller Den tomme plads, som den hedder på dansk), da den udkom i 2012. Jeg fik den aldrig selv læst, men nu har jeg taget revanche. Har godt nok stadig ikke fået læst bogen. Til gengæld har jeg set den! Hvis du også er så heldig at have HBO Nordic hjemme på dit TV, kan du finde filmatiseringen lige her. Den er voldsom, hjertesønderrivende – og simpelthen så smukt filmet. Hvis den havde været en bog havde den straks fået 5 Stars!

Klik her og tjek selv.

Portræt af den moderne fattigdom

6 Stars

Forestil dig, at du fødes i slut 90’erne i en lille landsby i et superfattigt, postindustrielt Nordfrankrig og i en ultramaskulin kultur præget af racisme, vold, alkoholisme og homofobi. Og forestil dig så, at du fra det øjeblik, du kommer til verden, er ufrivilligt, eklatant og uafvendeligt homoseksuel. Anderledes. Udenfor. Foragtet. Selv af din egen familie.

Edouard Louis var kun 21, da han udgav debutromanen Færdig med Eddy Bellegueulle (som også er forfatterens fødenavn), og beretningen om det misforståede (og mishandlede) barn er i høj grad hans egen historie.

Louis/Bellegueulle vokser op i en arbejderfamilie, hvor fugten driver ned af væggene, hvor de eneste grønsager er pommes frites (han smagte sin første tomat som 16-årig!), og hvor farens job på den lokale fabrik ikke altid levner plads til både mad og sprut i husholdningsbudgettet – hvorfor  aftensmaden ind imellem består af en skål mælk stjålet fra naboens køer. Det vigtigste er ikke at være hverken venlig eller dygtig, men at være “un dur” – en tough guy. En dødsdømt opgave for lille Eddy med de løse håndled og den lyse stemme. “Hvorfor opfører han sig sådan?“, spørger naboerne. “Hvorfor er drengen så mærkelig?

Louis siger selv, at han skrev bogen for at forstå sin egen barndom – og flugten fra den. Færdig med Eddy Bellegueulle er et opgør med en opvækst præget af forældrenes skam og manglende forståelse, daglige tæsk fra skolekammeraterne og en konstant eksklusion fra både landsbyens andre børn og deres forældre. Samtidig er bogen især i Frankrig blevet modtaget som et vigtigt indspil i en politisk debat, hvor den nederste del af arbejderklassen normalt er stort set fraværende. Mange franskmænd blev ved bogens udgivelse nærmest chokerede over at opdage, at fattigdom i den kaliber stadig eksisterer i et moderne Frankrig.

Færdig med Eddy Belleguelle er historien om en lille dreng, der fødes i den forkerte kultur og som betaler en høj pris for det. Men også en historie om et barn, som på et brændstof af afvisning og frygt katapulterer sig selv ud af sin egen socialklasse og ind i en akademisk verden, hvor hans svaghed forvandles til styrke – og til stor litterær succes.

Edouard Louis, Færdig med Eddy Bellegueulle fra forlaget Rosinante. En lille disclaimer: Jeg har læst bogen på (et i øvrigt vidunderligt) fransk, og kan derfor ikke udtale mig om, om sproget er lige så brutalt og levende i den danske oversættelse.

 

På ferie i barndommens land

traer-sar-sig-selv-ebog

5 Stars

I vidunderlige Træer sår sig selv tager Iselin Hermann os med tilbage til 1960’erne og til tilværelsen omkring de 5. En tid, som beskrives med den ufærdige hjernes logik. Ikke stramt kronologisk, men i en næsten ubrudt strøm af nutid og erindring. Tiden er elastisk, og den 3 ugers sommerferie, hvor hovedpersonen passes hos bedsteforældrene på gården i Nordsjælland, mens forældrene er på ferie, varer næsten for evigt.

På Gården hersker patriarkalske Morfar, strenge Mormor, de tre drilske onkler Puer, Østen og Gårddrunten og hushjælpen Nea. Her har alt sin egen logik og sine egne rutiner. Alt har en farve, en fornemmelse og en følelse, som ikke altid ligner de voksnes.

Det er barnets egen oplevelse af et strengt og kærligt univers, hvor hun bestandigt forsøger at navigere mellem de voksnes forventninger, vidunderlige og skræmmende fantasier og altopslugende længsel efter de fraværende forældre.

Træer sår sig selv beskriver et barndomsland, de fleste vil genkende – selv hvis vores barndom udspillede sig i et parcelhuskvarter i Vestjylland og ikke i den intellektuelle overklasse i det velbjærgede Nordsjælland. Et smukt sted, hvor livet er nyt og ufærdigt og sært intenst.

Tag med Hermann på en smuk og poetisk ferie væk fra voksenlivet og ind i en verden fuld af pomerans, rød sodavand, tunge dyner, eftermiddagssol, juleaftner og store hænder at holde.

Iselin Hermann, Træer sår sig selv fra forlaget People’s Press.

 

Stramt kredsende isolations-drama

_9788711537619

5.5 Stars

Det har taget for evigt for mig at få anmeldt Maren Uthaugs nyeste bog, Hvor der er fugle. Faktisk har jeg haft den liggende på mit sengebord lige siden maj – før den overhovedet udkom.

Måske skyldes det, at bogen var svær at læse. Ikke fordi den ikke var velskrevet. Nærmest tvært imod. Historien om den afstumpede fyrmester Johan, hans forkrampede kone Marie, sønnen, der tror at han er en kalv, og datteren, som er smukkere end hvad godt er, er nærmest lidt for levende.

Der hersker mørke på det lille fyrtårn ud for Norges kyst, hvor de fire er fanget sammen det meste af året. Uthaug har begået et skræmmende indlevende portræt af det menneskelige forfald. Johan, som ædes op af en meningsløs kærlighed, han ikke kan realisere. Marie, som langsomt opsluges af bitterhed over det liv, hun selv har valgt. Deres afkom, som bærer smerten videre ned gennem generationerne.

Uthaugs valg af det ensomt beliggende (og i øvrigt helt virkelige) fyrtårn som kulisse for det intense menneskelige drama, er genial. Alt bliver koncentreret på den lille klippe, hvor bølgerne slår ind over alting, børnene må tøjres fast for ikke at ryge i havet og hvor ingen af fastlandets øjne kan nå ud. Her holdes hemmeligheder hemmelige, og der er fred og ro til at synke ned i sindets sump.

Uthaug holder romanen igennem kortene tæt til kroppen. Fortællingen fortælles af tre omgange og fra tre forskellige vinkler: Johans, datteren Darlings og Maries. Hver vinkel tilføjer en ny, overraskende dimension til historien, og først i allersidste kapitel forstår vi den dynamik, som fastholder figurerne i deres destruktive roller.

Jeg elskede Uthaugs første bog, Og sådan blev det. Med Hvor der er fugle følger hun den stejle kvalitetskurve. Maren er stadig i mol, og hun er lige så god på de mørke toner, som de lyse, vi normalt kender hende for.

En fantastisk, forfærdelig roman.

Maren Uthaug, Hvor der er fugle fra forlaget Lindhardt & Ringhof

Vidunderligt rablende børneballade

1562777

6 Stars

Lad mig straks slå det fast med 7 – nej, 8 tommers søm. Iselin Hermann fortjener med Kongen af Sydspanien en prominent plads blandt de moderne børnebogsklassikere.

Fortællingen om kong Guzman af Spanien er simpelthen en fuldstændigt vidunderlig højtlæsningsbog. Med løbsk fantasi bringer forfatteren os både 5 generationer tilbage i tiden og helt ned til Malaga, hvor kongen af Sydspanien, hans smukke kone, blåøjede søn og den dødsensfarlige, flamencokjoleklædte ultraskurkinde Dona sammen med en stor flok andre vanvittige eksistenser oplever eventyr, man kun kan forestille sig, hvis man har en hjerne som Iselin Hermanns.

Der er kidnapning, juveltyveri, dybfrosne sørøvere og – gisp – barnemord på menuen og alt sammen i et tempo og et sprog, som holder alle øjne (og ører) suget fast til siderne. Alle mine børn fra 5 til 11 var tryllebundne i en grad, hvor de faktisk begyndte at stå op et kvarter tidligere bare for at klemme en morgenhistorie ind inden skole.

Det er svært at sætte en finger på noget i Iselin Hermanns vidunderlige ballade-bog. Kapitlerne har perfekt godnathistorie-længde. Sproget er ligeså fantasifuldt og skævt som historierne og så ubesværet malende, at de fantastiske illustrationer knapt er nødvendige. Faktisk har bogen kun én eneste fejl: Den har kun 17 skaldede kapitler. Da den nåede sin store, poetisk sørgelige finale på side 170, var vi slet ikke klar til at opgive vores nye fix endnu!

Iselin Hermann, Kongen af Sydspanien fra forlaget Carlsen.

 

 

Sukkersød romantik

_9788763846691

4 Stars

Skotske Jenny Colgan er det, man kunne kalde en nicheforfatter. Og egentlig er den niche, hun har valgt rimeligt vanvittig. Hun skriver simpelthen bøger, som kombinerer to af kvindehjertets største passioner: kærlighed og sukker. Slikromantik er det, og sødt fra første til sidste side. De onde går det skidt (men ikke så skidt, at det gør os dårligt tilpas), de gode får hinanden og ind imellem får de konsumeret rå mængder af lakrids, karameller og slikpinde.

Her kommer plottet: Rosie fører et dybest set deprimerende liv som underkendt sygehjælper i London med en kæreste, som er for doven til at gifte sig med hende. En dag kommer hendes grandtante Lilian til skade, og familien beslutter, at Rosie må rykke til den lille landsby Lipton for at afhænde grandtantens fallerede slikbutik og få hende sikkert installeret på et plejehjem. Midlertidigt. Helt midlertidigt. Bare lige til hun kan få solgt butikken og skilt sig af med den gamle dame. Selvfølgelig går intet efter planen. Lipton viser sig at være befolket med lækre læger og mystiske Darcy-lignende adelsmænd, og Rosie bliver langsomt suget ind i en tilværelse, som får hendes London-liv til at blegne.

Romantikken er garanteret og samtidig tilpas snørklet til, at vi gider interessere os for, hvordan det hele mon ender. Miljøet er vidunderligt stereotypt og en hyldest til Det Gamle England fra før, verden gik af lave. Der er ikke engang mobilforbindelse med mindre, man står må en lokal bakketop!

Der er ikke meget intellektuelt foder eller dybde i Colgans bøger. Til gengæld formår hun at skabe et univers, som er så hyggeligt, at man bare vil flytte ind og aldrig tage hjem igen. Det er sødt og lyserødt, men aldrig rigtig klistret. Eskapisme i yderste potens.

Læs Søde Drømme en dag, hvor hunden har tisset på gulvet og børnene har skreget hele vejen til børnehaven.

Jenny Colgan, Søde drømme fra forlaget Cicero.

 

Ud med ungerne

tag-ud-med-dine-boern

4 Stars

Sommeren er officielt over os, og det er (endelig) muligt at være udenfor uden at få forfrysninger eller blive opløst i iskold regn. Hvis det rykker i din krop for at komme ud i solen, så skulle du måske tage resten af familien med. Det synes i hvert fald Casper Kjerumgaard og Rikke Berg, som er så glade for at hive deres til sammen fire unger med udenfor, at de har skrevet en hel bog om det.

“Tag ud med dine børn” er en slags naturens svar på Lonely Planet. En rejseguide til de omgivelser, de fleste af os kender alt for dårligt. 20 ture indeholder bogen. De er inddelt efter årstid og (med undtagelse af en fantastisk tur på hundeslæde i Sverige) fuldstændigt overkommelige for de fleste.

Der er fisketure, fugleture, ture, hvor der skal findes klamme ting, insekter eller lægeurter. Natur-parcour, ture med bålmad, regnvejrsture og vinterstrandture. Alle turene beskrives som den store familie selv har oplevet dem og rates af børnene, som i alder spænder fra 6 til 12 år. Der er praktiske vejledninger og pakkelister, og alle ture er fint illustreret med familiens egne fotos.

Natur-turguiden er et supersympatisk projekt og – i hvert fald for mig – et velrettet spark ud af døren.

Casper Kjerumgaard og Rikke Berg, Tag ud med dine børn fra forlaget Turbine