Bøger, der trøster

Lige nu er jeg i en svær periode af mit liv. Fantastiske og helt fantastisk hårde ting slås om min opmærksomhed og mine følelser, og det er … hårdt.

I sådan nogle perioder trøster jeg mig med bøger. Vel at mærke bøger, jeg allerede har læst – mange gange. Jeg mister al min eventyrlige læselyst og har kun mod på at vende tilbage til personer, som jeg ved, hvad jeg kan forvente af, og lade mig opsluge af universer, jeg ved, at jeg kan lide at være i.

Når det hele går lidt hedt for sig, har jeg for eksempel altid Nynne.

 

ItemImage

 

Mange tror, at Lotte Thorsens og Henriette Linds fire bind lange serie handler om designertasker og desperater singler. Det gør den ikke. Den handler om et menneske med en masse fejl og en udpræget evne til selv at se dem – uden på nogen måde at undskylde for dem. Udskældt og misforstået, som jeg altid synes, Nynne har været, elsker jeg hende for hendes spot on imperfektioner. Jeg elsker hendes ensomhed, hendes misundelse, hendes grådighed og hendes ukuelige insisteren på, at livet godt kan blive lidt bedre. Og jeg elsker hendes taknemmelighed, hver gang det hele alligevel flasker sig lidt.

 

ItemImage-1

 

Hanne-Vibeke Holst kan også trøste mig. Med Therese-triologien eller de politiske bøger Kronprinsessen, Kongemordet eller Dronningeofret. Holsts fortælleglæde og -evne er kun blevet større med årene, men det er alligevel de seks, der ligger på mit natbord, når min egen hverdag er for kompliceret.

2 thoughts on “Bøger, der trøster

  1. Pingback: Årets top 7 - Bogliv

  2. Pingback: Glædelig jul, bognørder - Bogliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *