Er Bogliv hjerternes fest?

Året er præcis en måned gammelt (det lille pus), og vi har allerede givet fuldt hus tre gange. Tre vidt forskellige bøger, en selvbiografisk roman, en fagbog og en spion-thriller, har begejstret henholdsvis mig og to gæsteanmeldere så meget, at topkarakter var eneste mulighed.

Det er usædvanligt, trods alt. Men at hjerterne flyder på Bogliv, er helt efter bogen – om jeg så må sige. For vi skriver om de bøger, der begejstrer os. Nogle begejstrer os så meget, at vi som med de tre nævnte er nødt til at lade seks hjerter følge vores anbefaling. Andre gange er vi begejstrede til fem eller fire eller måske kun tre hjerter. Sjældent er vi under. Vi skirver ikke dårlige anmeldelser hos os.

Betyder det så, at det er ‘nemt’ at få en god anmeldelse på Bogliv? Absolut ikke. Det tror jeg, de fleste forlag og mangen en håbefuld forfatter vil skrive under på. For det første når vi langtfra at anmelde alt, hvad vi modtager. Bogbunkerne vokser proportionalt med den dårlige samvittighed, for vi ved, at der er blod, sved og tårer i hver enkelt titel, men vi kan ganske enkelt ikke nå at læse det hele, når vi også skal skrive selv og i øvrigt tjene til dagen og vejen. Vi når måske at læse en tiendedel, rundt regnet. Derfor er nye gæsteanmeldere altid velkomne.

For det andet skal der noget til for at få os til tasterne, selv når vi har læst. Vi skal kunne mærke blodet rulle, ellers fortæller vi det ikke videre. For bøgerne ville en dårlig anmeldelse sikkert være bedre end ingen anmeldelse, men vores sigte er et andet. Vi har ikke lyst til at fortælle jer, læsere, hvorfor vi ikke kan lide en bog. Vi vil dele vores glæde og passion, ikke vores ærgrelse og modstand. Sådan kan vi gøre, fordi vi ikke er en avis. Vi bestemmer selv, og vi fortsætter med at dele hjerter ud til dem, der får vores til at banke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *