Børneløgne

I billedbogen Tiberius tudefjæs stikker en løgn er Renee Toft Simonsens vidunderlige spilopmager Tiberius netop startet i skole. Han har fået sine første lektier for. Og det er nedtur. For læreren har bedt alle børnene om at lave en tegning af deres familier. Og hvordan får man fyldt et helt ark ud, når ens mor er skredet til Argentina, og man ikke engang har en kat?

En Tiberius og en far er ligesom ikke helt nok, og før han ved af det, er Tiberius kommet til at opfinde en version af historien, som måske ikke er sådan helt i overensstemmelse med sandheden.

Bogen tager fat på et emne, som måske er et af barnelivets sværeste: behovet for at høre til og at være som de andre i flokken. Tiberius snor og vrider sig i sin anderledeshed, men må opgive at løbe fra den. Og opdager til sidst, at alle i virkeligheden er anderledes på hver sin måde. Og at det faktisk er ok.

Med vidunderligt sjove og skæve illustrationer af Pernille Lykkegård og et legesygt og børnenært sprog løfter historien om Tiberius et tung emne med ynde og respekt for den lille læser. Moderen var også godt underholdt undervejs.

Hjemme hos os er Tiberius rykket ind i den meget eksklusive klub, hvor også Pippi, Villads og Vitello huserer. Klubben af absolutte børnefavoritter.

Renee Toft Simonsen, Tiberius Tudefjæs stikker en løgn fra Politikens Forlag

Klassisk kirkegaard til en ny generation

Findes der mon et barn i Danmark, som ikke på et eller andet tidspunkt er løbet ind i Lille Virgil, Gummitarzan eller et næsehorn ved navn Otto?

Ole Lund Kirkegaard nåede i et alt for kort liv at skrive 16 børnebøger. Kun 8 af dem nåede at udkomme, før han døde som bare 38-årig i 1979.

I år er det præcis 50 år siden, verden for første gang blev præsenteret for en af Kirkegaards allermest elskede figurer, Lille Virgil. Det jubilæum fejrer Gyldendal på passende vis med en nyudgivelse af de to første kapitler af den oprindelige historie. Teksten er den velkendte, men den er i den nye udgave forvandlet til en billedbog med helt nye tegninger begået af dygtige Rasmus Bregnhøi.

I Dragen drager Virgil sammen med vennerne Oscar og Emil på togt til den gamle vandmølle for at finde det frygtelige uhyre, som bor der. Drengenes mod og autoritetstro udfordres kraftigt undervejs. For findes der drager i virkeligheden eller er det (som de voksne i skikkelse af den fantasiforladte lærer siger), bare noget vrøvl? Der er dømt kamp mellem fantasi og fakta – og gæt selv, hvem der kommer triumferende ud af den dyst.

I bog nr. 2 – Lille Virgil hjælper en ene-og-alene stork –  er købmanden kommet i en slem pine. Han har nemlig fået besøg af en single stork, som sidder og er ensom på hans skorsten. Det er købmanden ikke meget for, og han lover Virgil, Carl Emil og Oscar en lakridspibe, hvis de kan finde storken en mage, som kan få den på flyttetanker. Drengenes match making går dog ikke helt efter planen. Hverken for storken eller for købmanden.

Det er noget af en genistreg at lade historien om Virgil udkomme i ny indpakning. Den fabulerende fortælling holder ubesværet formen selv med et halvt århundrede på bagen. Og figuren Virgil, der i lighed med sin svenske slægtning Pippi ikke er belemret med voksne, og som derfor aldrig går i bad og drikker sodavand til morgenmad, vil appellere grænseløst til både små og større læsere.

De mange fine illustrationer, som lægger sig loyalt op af Kirkegaards egne oprindelige tegninger, gør bogen tilgængeligt for et nyt, noget yngre publikum, som kan kigge med, mens de voksne læser højt.

En fin videreudvikling af en uforgængelig klassiker.

Ole Lund Kirkegaard og Rasmus Bregnhøi, Dragen & Lille Virgil hjælper en ene-og-alene stork, begge fra forlaget Gyldendal.

Villads i fri dressur

Villads er syg. Eller det var han i hvert fald i nat. I dag bliver han hjemme sammen med faren, som godt nok er lidt smadret efter nattens udskejelser. Faktisk i en grad, hvor han nok hellere må gå ind og tage en lur. Bare en times tid. For Villads kan jo sagtens passe sig selv foran computeren, ikke….

Som bogens forside antyder, går det ikke helt som planlagt.

Den nyeste bog i den efterhånden lange serie om Valbys svar på Emil fra Lønneberg er som sine forgængere både hyggelig, sjov og med en vis form for morale. Måske især til forældrene, som bliver mindet om, at gode intentioner godt kan gå i kage, og at man ikke altid er en skarnsknægt, bare fordi der lugter lidt brændt i køkkenet.

Villads fra Valby af passer sig selv af Anne Sofie Hammer er udgivet på forlaget Høst & Søn og kan blandt andet fanges her

 

En tur ind i barnets verdensrum

Elis far er sømand og sejler rundt på den anden side af globussen. Eli følger hans færd med små knappenåle. Men netop i dag føles det som om knappenålen burde flyttes op til Danmark, for i dag fylder Eli 6 år.

Mens han går og venter på gæsterne, som skal komme, gør Eli sig mange tanker. Om tiden, som er urimeligt elastisk og svær at få greb om. Om håret, som vokser (hvorfra?), og tænderne, som snart skal til at falde ud, og jorden, som burde dreje langsommere, så far kan nå hjem, inden fødselsdagen slutter.

Elis verdensrum er en lille, filosofisk fortælling for de børn, som netop er begyndt at forstå og tænke over alt det abstakte, som også er en del af barndommen. Hvad er tiden og hvorfor er den så ustyrlig? Hvem er jeg og hvor går min grænse til verden? Hvem var jeg, da jeg var mindre – og hvem bliver jeg, når jeg bliver større? Store spørgsmål til små hoveder!

Elis tænksomme fødselsdag er smukt og finurligt illustreret af fantastiske Otto Dickmeiss. Moderen elskede billederne – og også den fine, lidt melankolske historie. Afkommet (hvoraf det ene faktisk lige selv har fejret sin 6. fødselsdag) var til gengæld mere moderate. “Den er for sørgelig”, konstaterede den seksårige, og det er rigtigt, at der ikke er dømt spas og ballondyr, men mere savn og usikkerhed mellem linjerne i Lone Elmsteds bog. Til gengæld er der nok at tænke over og tale om, også når sidste side er vendt.

Lone Elmsted Bild, Elis verdensrum fra forlaget Høst & søn.

 

 

Ud med ungerne!

Har dit barn nogensinde fanget en krabbe med en snor og et stykke spegepølse? Eller lært at slå smut? Eller fanget en haletudse? Ved din unge, hvordan man genkender rævespor, bygger et hus til en bi, tænder et bål eller laver et telt af en snor og en presenning?

Hvis ikke bør du måske slå et slag forbi boghandlen på vej hjem fra arbejde og erhverve dig den bedste børne-friluftsbog, jeg endnu er stødt på. Min bog om friluftsliv hedder den.

Den udkom sidste år og udmærker sig især ved virkelig at have noget for alle aldre. De mindste kan lade sig inspirere af bogens fantastisk hyggelige illustrationer. De lidt større kan kaste sig ud i nogle af de utallige aktiviteter, eksperimenter og lege, som gavmildt er drysset ud over hver eneste side. Og mon ikke de voksne også bliver lidt klogere undervejs – jeg gjorde ihvertfald.

De to forfattere Alice James og Emily Bone tager os med på en tur gennem skoven, forbi åen, søen og helt ud til havet. Undervejs kan børnene lege sig til en masse viden om både dyr og planter. Der er noget at lave på alle årstider, alle tider af døgnet og i alt slags vejr (skulle det sne – hvilket på en måde ikke virker helt urealistisk den her sommer – kan man fx bygge sig en iglo).

Hvis Min bog om friluftsliv ikke kan tænde den hellige frilufts-flamme i dine unger er der intet, som kan!

Alice James og Emily Bone, Min bog om friluftsliv fra forlaget Carlsen.

 

 

Gratis børnebøger!

Hvis ikke vi skulle støtte læselyst her på Bogliv, hvad skulle vi så støtte? Derfor vil vi også gerne slå et stort slag for læselystkampagnen GratisBørnebøger.dk, som hele sommeren stiller 20 titler til rådighed for de ferierende børn kvit og frit. Du behøver ikke engang at tage ungernes elskede skærme fra dem, for bøgerne læses på pc, iPad eller iPhone.

Blandt de 20 bøger, som kan downloades uden registrering, login eller nogen form for betaling, er både spænding, humor, action, gys og alvor. Det er forfatterne Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor,  Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe, der stiller deres værker til rådighed, udelukkende for at stimulere børnenes læselyst, når skolen lukker dørene. Det er f…. i orden!

Plakat_sommer2017

 

Sov mit barn…

00023379

Historien om den lille elefant Ellen, der så gerne vil falde i søvn er den svenske forfatter Carl-Johan Ehrlins anden bog, som skal hjælpe børn (og ikke mindst deres plagede forældre) til at sove godt. Bog nr. 1 (som havde en lille søvnig kanin i hovedrollen) har solgt millioner af kopier, er udgivet i 40 lande og markedsføres som en sand mirakelkur mod natteaktivt afkom.

Med en så skråsikker påstand som bagtæppe kan man ikke blive andet end en anelse mistænksom. Umiddelbart er der da heller ikke noget epokegørende ved den korte billedbog, hvor vi følger den lille elefants vej mod søvnen. Fortælleteknikken trækker på en række elementer fra meditation og hypnose – bl.a. kropsscanning og rytmisk gentagelse af særligt afslappende ord. Faktisk i en grad, så jeg ind imellem hørte et foruroligende ekko af Rasmus Botofts rejser helt ind i sindet i mit baghoved, mens jeg læste højt. Handlingen er absolut minimal – og ind imellem beskrevet i et sprog, som er lige voksent nok til rigtig at blive forstået af de småbørn, bogen vist primært er henvendt til.

Jeg var ikke imponeret. I hvert fald ikke før jeg afprøvede bogen på mine 5- og 8-årige forsøgspersoner ved sengetid. Jeg er ikke sikker på, hvordan det skete. Men da bogens 29 korte sider var læst færdig, var både børnenes og moderens øjne umanerligt tunge. Alle (også oplæseren) var fuldstændigt klar til at falde om og sove. Skidtet virker faktisk!

Carl-Johan Forssén Ehrlin, Elefanten der så gerne ville sove fra forlaget Alvilda

 

 

 

Racisme i børnehøjde

plet

Plet er den eneste plettede kaninunge i en familie af ellers fuldstændigt ens kaniner. Hvide som sne er de. Med lyserøde ører og røde øjne. Undtagen Plet. Plets mor er bekymret. Bedstefar vil aldrig acceptere den lille afviger, og derfor lader hun Plet blive alene hjemme, da hun en dag tager hans otte søskende med på besøg hos bedstefar.

Plet er trist. Så trist, at han beslutter sig for at rejse sin vej. Rejsen bliver imidlertid kort, for allerede på dens første dag støder Plet ind i en anden kaninfamilie. Med brune pletter og blå øjne alle til hobe. Det vil sige, ikke helt. For én lille kaninunge er snehvid med lyserøde ører og røde øjne, og hun volder sine forældre store bekymringer. For hvad vil bedstemor sige til sådan en afviger.

Før nogen får ondt i maven vil jeg straks skynde mig at sige, at alt ender godt. De to kaninfamilier mødes, sød integration opstår og alle går derfra med et lidt mere rummeligt normalitetsbegreb.

Bogens forfatter, Margret Rey, vil være kendt for de fleste som ophavskvinden til Peter Pedal. Her er hun dog ude i et mere alvorligt ærinde, som får særlig tyngde af, at bogen oprindeligt udkom i 1945, hvor de mulige konsekvenser af racisme og etnisk udvælgelse må have stået smerteligt klart for i hvert fald de større af bogens læsere.

Selv i dag, hvor vi lever i en på mange måder mere rummelig tid, er der noget af hente for børnene i historien om Plet. Der findes ingen børn, som ikke har gavn af at lære om accept af det, der er anderledes, og historien om den lille plettede kanin kan give anledning til mange, vigtige snakke om forskellighed.

Margret Rey, Plet fra forlaget Carlsen

Eksistentialisme for de yngste

ItemImage.aspx

Kaninen K bor i en hat. Tryllekunstnerens for at være helt præcis, hvorfra den ind imellem bliver trukket op til almindeligt bifald. Men en dag falder tryllekunstneren død om, og hvad gør man så, når man er født til at være del af et tryllenummer?

K drager ud i verden på jagt efter en ny hat, men projektet viser sig at være temmeligt kompliceret. Ingen er tilsyneladende interesserede i at have en hvid kanin boende på hovedet, og K bliver slået og jaget af alle, den møder. De vilde kaniner kan han ikke rigtig finde ud af at være sammen med, og det er først, da han såret og nedtrykt vælger at isolere sig fra både dyr og mennesker, at K finder noget, der minder om lykken.

Lyder det deprimerende? Det synes mine børn i hvert fald. Og lidt uhyggeligt også med de døde tryllekunstnere og blodige kaniner.

Jesper Wung-Sung er mest kendt for sine ret barske bøger til de lidt større børn, og der er da også en vis brutalitet over billedbogen om kaninen og hatten. Temaer som fremmedgørelse, identitetstab og eksistentiel tvivl er en stor mundfuld for de mindste. Måske i dette tilfælde lidt for stor.

Jesper Wung-Sung, Den hvide kanin og den sorte hat fra forlaget Høst & Søn

Junioranmeldelse: Hverdagsgod Villads

Vi er kun halvvejs igennem Villads fra Valby, Sikker i trafikken, da de første fire hjerter falder fra Jonas, som ellers ofte skal overtales til at få læst højt for tiden. Og da den anden halvdel er onduleret, har bogen om Villads, der går, kører, skater og cykler rundt i Valby og oplever masser af både god og dårlig trafikskik, endda fået et halvt hjerte mere.

FullSizeRender(6)

Da jeg spørger Jonas om årsagerne til den høje karakter, angiver han fire grunde i stikordsform:

1. Fysisk – der er noget, man selv skal.

2. Opgaver – det er sjovt at løse opgaver undervejs.

3. God – man kan lære, hvad man ikke skal gøre i trafikken ( ifølge Jonas især i hverdagen …?).

4. Alder – bedst til 4-7-årige. (Jonas er jo 8 år og synes, adspurgt, at han ved det meste i forvejen. Han vidste dog ikke, at man ikke må køre på skateboard på vejen).

For de højtlæsende forældre i vores aldersgruppe (host!) er det sjovt at genfinde fornemmelsen fra de glade dage, hvor der kom spændende pakker fra Børnenes Trafikklub med opgaver, man selv skulle løse. Siden da er trafik blevet en endnu mere alvorlig sag, og vi støtter gerne initiativet til at lære vores dyrebareste at manøvrere rundt i den og anbefaler derfor det nyeste skud på Villads-stammen.

ItemImage

Når man som os selv bor i Valby, er det ekstra sjovt at komme med Villads rundt i trafikken.

Villads fra Valby af Dina Gellert og Anne Sofie Hammer i tæt samarbejde med Børneulykkesfonden er udgivet af Høst & Søn og kan fanges her.