13. december – bogen til alle, som ved, hvad en Niffler er

J.K. Rowling og Olivia Gill – Fantastiske skabninger og hvor de findes

J.K. Rowling er ikke bare en gudsbenådet forfatter. Hun er også en stor filantrop, som gennem årene flere gange har lagt ord til udgivelser i forskellige velgørende organisationers navn. Denne gang er det engelske Comic Relief og Lumos, som nyder godt af genudgivelsen af bogen om Harry Potter-universets fantastiske skabninger.

Bogen er simpelthen en af de lærebøger, Harry Potter bruger på Hogwarts, og man må sige, at undervisningsmaterialerne på troldmandsskolen er noget mere fancy end dem, man finder på en gennemsnitlig folkeskole. Lækkert fuldfedt guldpræget omslag. Smukke, kæmpestore illustrationer, som danner ramme for Rowlings fantasifulde tekster.

Bogen er en vidunderlig og autentisk rejse tilbage til Harry Potter-universet og et must i enhver Potterelskers bogreol.

11. december – bogen til tweenien

Lemire og Bregenhøi – Mira

Mira leverer en forrygende situationsberetning fra livet i grænselandet mellem barndom og voksenliv. Med en pinlig mor, en lind strøm af papmænd af vekslende kvalitet, en far, som ikke er der, og en bedsteveninde, som pludselig laver en kæresteklub med den nye pige i klassen, som man ikke må være med i.

Hele baduljen fortælles i både ord og forrygende illustrationer fra Rasmus Bregnhøi. Det er storbørnslitteratur af første klasse med respekt for de store eksistentialistiske spørgsmål, som opstår i 10-12 års alderen. For hvor parat skal man være til at kaste barndommen over bord for at passe ind?

Der er også lidt til de voksne – f.eks. en grundmorsom scene fra et forældremøde om rummelighed, som på drastisk vis drukner i  forældres selvrealiserende egoisme.

Mira er fuld af bamser, fester, blogging og legetøj, som må leges med i smug. Og også af et stort rungende JA til, at det er ok ikke at have alt for travlt med at blive voksen. Barndommen skal have lov til at slippe i sit eget tempo.

3. december – bogen til den, som gerne vil redde verden

Kim Fupz Aakeson – Vitello redder verden 

Vitellos mor ser tv og konstaterer, at verden er fuld af elendighed og faktisk er ved at gå under. Nogen burde gøre noget. Og den nogen kunne jo meget passende være Vitello, som straks begiver sig ud på en mission for at redde verden. Der er trafik, som skal stoppes, så den ikke forurener, forbrug, der skal nedbringes henne i centeret og posedamer, som skal have lidt hjælp til at finde de tomme flasker.

Som vanligt går tingene ikke helt sådan som Vitello havde tænkt sig, og han opdager, at man nogen gange må nøjes med at redde verden én lille bid af gangen.

Børneløgne

I billedbogen Tiberius tudefjæs stikker en løgn er Renee Toft Simonsens vidunderlige spilopmager Tiberius netop startet i skole. Han har fået sine første lektier for. Og det er nedtur. For læreren har bedt alle børnene om at lave en tegning af deres familier. Og hvordan får man fyldt et helt ark ud, når ens mor er skredet til Argentina, og man ikke engang har en kat?

En Tiberius og en far er ligesom ikke helt nok, og før han ved af det, er Tiberius kommet til at opfinde en version af historien, som måske ikke er sådan helt i overensstemmelse med sandheden.

Bogen tager fat på et emne, som måske er et af barnelivets sværeste: behovet for at høre til og at være som de andre i flokken. Tiberius snor og vrider sig i sin anderledeshed, men må opgive at løbe fra den. Og opdager til sidst, at alle i virkeligheden er anderledes på hver sin måde. Og at det faktisk er ok.

Med vidunderligt sjove og skæve illustrationer af Pernille Lykkegård og et legesygt og børnenært sprog løfter historien om Tiberius et tung emne med ynde og respekt for den lille læser. Moderen var også godt underholdt undervejs.

Hjemme hos os er Tiberius rykket ind i den meget eksklusive klub, hvor også Pippi, Villads og Vitello huserer. Klubben af absolutte børnefavoritter.

Renee Toft Simonsen, Tiberius Tudefjæs stikker en løgn fra Politikens Forlag

Klassisk kirkegaard til en ny generation

Findes der mon et barn i Danmark, som ikke på et eller andet tidspunkt er løbet ind i Lille Virgil, Gummitarzan eller et næsehorn ved navn Otto?

Ole Lund Kirkegaard nåede i et alt for kort liv at skrive 16 børnebøger. Kun 8 af dem nåede at udkomme, før han døde som bare 38-årig i 1979.

I år er det præcis 50 år siden, verden for første gang blev præsenteret for en af Kirkegaards allermest elskede figurer, Lille Virgil. Det jubilæum fejrer Gyldendal på passende vis med en nyudgivelse af de to første kapitler af den oprindelige historie. Teksten er den velkendte, men den er i den nye udgave forvandlet til en billedbog med helt nye tegninger begået af dygtige Rasmus Bregnhøi.

I Dragen drager Virgil sammen med vennerne Oscar og Emil på togt til den gamle vandmølle for at finde det frygtelige uhyre, som bor der. Drengenes mod og autoritetstro udfordres kraftigt undervejs. For findes der drager i virkeligheden eller er det (som de voksne i skikkelse af den fantasiforladte lærer siger), bare noget vrøvl? Der er dømt kamp mellem fantasi og fakta – og gæt selv, hvem der kommer triumferende ud af den dyst.

I bog nr. 2 – Lille Virgil hjælper en ene-og-alene stork –  er købmanden kommet i en slem pine. Han har nemlig fået besøg af en single stork, som sidder og er ensom på hans skorsten. Det er købmanden ikke meget for, og han lover Virgil, Carl Emil og Oscar en lakridspibe, hvis de kan finde storken en mage, som kan få den på flyttetanker. Drengenes match making går dog ikke helt efter planen. Hverken for storken eller for købmanden.

Det er noget af en genistreg at lade historien om Virgil udkomme i ny indpakning. Den fabulerende fortælling holder ubesværet formen selv med et halvt århundrede på bagen. Og figuren Virgil, der i lighed med sin svenske slægtning Pippi ikke er belemret med voksne, og som derfor aldrig går i bad og drikker sodavand til morgenmad, vil appellere grænseløst til både små og større læsere.

De mange fine illustrationer, som lægger sig loyalt op af Kirkegaards egne oprindelige tegninger, gør bogen tilgængeligt for et nyt, noget yngre publikum, som kan kigge med, mens de voksne læser højt.

En fin videreudvikling af en uforgængelig klassiker.

Ole Lund Kirkegaard og Rasmus Bregnhøi, Dragen & Lille Virgil hjælper en ene-og-alene stork, begge fra forlaget Gyldendal.

Villads i fri dressur

Villads er syg. Eller det var han i hvert fald i nat. I dag bliver han hjemme sammen med faren, som godt nok er lidt smadret efter nattens udskejelser. Faktisk i en grad, hvor han nok hellere må gå ind og tage en lur. Bare en times tid. For Villads kan jo sagtens passe sig selv foran computeren, ikke….

Som bogens forside antyder, går det ikke helt som planlagt.

Den nyeste bog i den efterhånden lange serie om Valbys svar på Emil fra Lønneberg er som sine forgængere både hyggelig, sjov og med en vis form for morale. Måske især til forældrene, som bliver mindet om, at gode intentioner godt kan gå i kage, og at man ikke altid er en skarnsknægt, bare fordi der lugter lidt brændt i køkkenet.

Villads fra Valby af passer sig selv af Anne Sofie Hammer er udgivet på forlaget Høst & Søn og kan blandt andet fanges her

 

En tur ind i barnets verdensrum

Elis far er sømand og sejler rundt på den anden side af globussen. Eli følger hans færd med små knappenåle. Men netop i dag føles det som om knappenålen burde flyttes op til Danmark, for i dag fylder Eli 6 år.

Mens han går og venter på gæsterne, som skal komme, gør Eli sig mange tanker. Om tiden, som er urimeligt elastisk og svær at få greb om. Om håret, som vokser (hvorfra?), og tænderne, som snart skal til at falde ud, og jorden, som burde dreje langsommere, så far kan nå hjem, inden fødselsdagen slutter.

Elis verdensrum er en lille, filosofisk fortælling for de børn, som netop er begyndt at forstå og tænke over alt det abstakte, som også er en del af barndommen. Hvad er tiden og hvorfor er den så ustyrlig? Hvem er jeg og hvor går min grænse til verden? Hvem var jeg, da jeg var mindre – og hvem bliver jeg, når jeg bliver større? Store spørgsmål til små hoveder!

Elis tænksomme fødselsdag er smukt og finurligt illustreret af fantastiske Otto Dickmeiss. Moderen elskede billederne – og også den fine, lidt melankolske historie. Afkommet (hvoraf det ene faktisk lige selv har fejret sin 6. fødselsdag) var til gengæld mere moderate. “Den er for sørgelig”, konstaterede den seksårige, og det er rigtigt, at der ikke er dømt spas og ballondyr, men mere savn og usikkerhed mellem linjerne i Lone Elmsteds bog. Til gengæld er der nok at tænke over og tale om, også når sidste side er vendt.

Lone Elmsted Bild, Elis verdensrum fra forlaget Høst & søn.

 

 

Ud med ungerne!

Har dit barn nogensinde fanget en krabbe med en snor og et stykke spegepølse? Eller lært at slå smut? Eller fanget en haletudse? Ved din unge, hvordan man genkender rævespor, bygger et hus til en bi, tænder et bål eller laver et telt af en snor og en presenning?

Hvis ikke bør du måske slå et slag forbi boghandlen på vej hjem fra arbejde og erhverve dig den bedste børne-friluftsbog, jeg endnu er stødt på. Min bog om friluftsliv hedder den.

Den udkom sidste år og udmærker sig især ved virkelig at have noget for alle aldre. De mindste kan lade sig inspirere af bogens fantastisk hyggelige illustrationer. De lidt større kan kaste sig ud i nogle af de utallige aktiviteter, eksperimenter og lege, som gavmildt er drysset ud over hver eneste side. Og mon ikke de voksne også bliver lidt klogere undervejs – jeg gjorde ihvertfald.

De to forfattere Alice James og Emily Bone tager os med på en tur gennem skoven, forbi åen, søen og helt ud til havet. Undervejs kan børnene lege sig til en masse viden om både dyr og planter. Der er noget at lave på alle årstider, alle tider af døgnet og i alt slags vejr (skulle det sne – hvilket på en måde ikke virker helt urealistisk den her sommer – kan man fx bygge sig en iglo).

Hvis Min bog om friluftsliv ikke kan tænde den hellige frilufts-flamme i dine unger er der intet, som kan!

Alice James og Emily Bone, Min bog om friluftsliv fra forlaget Carlsen.

 

 

Gratis børnebøger!

Hvis ikke vi skulle støtte læselyst her på Bogliv, hvad skulle vi så støtte? Derfor vil vi også gerne slå et stort slag for læselystkampagnen GratisBørnebøger.dk, som hele sommeren stiller 20 titler til rådighed for de ferierende børn kvit og frit. Du behøver ikke engang at tage ungernes elskede skærme fra dem, for bøgerne læses på pc, iPad eller iPhone.

Blandt de 20 bøger, som kan downloades uden registrering, login eller nogen form for betaling, er både spænding, humor, action, gys og alvor. Det er forfatterne Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor,  Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe, der stiller deres værker til rådighed, udelukkende for at stimulere børnenes læselyst, når skolen lukker dørene. Det er f…. i orden!

Plakat_sommer2017

 

Sov mit barn…

00023379

Historien om den lille elefant Ellen, der så gerne vil falde i søvn er den svenske forfatter Carl-Johan Ehrlins anden bog, som skal hjælpe børn (og ikke mindst deres plagede forældre) til at sove godt. Bog nr. 1 (som havde en lille søvnig kanin i hovedrollen) har solgt millioner af kopier, er udgivet i 40 lande og markedsføres som en sand mirakelkur mod natteaktivt afkom.

Med en så skråsikker påstand som bagtæppe kan man ikke blive andet end en anelse mistænksom. Umiddelbart er der da heller ikke noget epokegørende ved den korte billedbog, hvor vi følger den lille elefants vej mod søvnen. Fortælleteknikken trækker på en række elementer fra meditation og hypnose – bl.a. kropsscanning og rytmisk gentagelse af særligt afslappende ord. Faktisk i en grad, så jeg ind imellem hørte et foruroligende ekko af Rasmus Botofts rejser helt ind i sindet i mit baghoved, mens jeg læste højt. Handlingen er absolut minimal – og ind imellem beskrevet i et sprog, som er lige voksent nok til rigtig at blive forstået af de småbørn, bogen vist primært er henvendt til.

Jeg var ikke imponeret. I hvert fald ikke før jeg afprøvede bogen på mine 5- og 8-årige forsøgspersoner ved sengetid. Jeg er ikke sikker på, hvordan det skete. Men da bogens 29 korte sider var læst færdig, var både børnenes og moderens øjne umanerligt tunge. Alle (også oplæseren) var fuldstændigt klar til at falde om og sove. Skidtet virker faktisk!

Carl-Johan Forssén Ehrlin, Elefanten der så gerne ville sove fra forlaget Alvilda