At fiske i stille floder (eller: kunsten at finde en kæreste)

5 Stars Jeg har i et stykke tid været ret ambivalent over for selvhjælpsbøger. Det føler jeg godt, jeg må sige, for 100 procent af mit endnu beskedne forfatterskab består – i hvert fald indtil videre – af netop det. To titler, som jeg er stolt over og står inde for, ligesom jeg til enhver tid vil forsvare de bedste skribenter i den genre mod uretfærdige angreb om letkøbte råd og ’svage’ læsere. At skrive en god selvhjælpsbog kræver grundig research, fingerspidsfornemmelse, stor ydmyghed og sproglig præcision, så er det sagt. Men jeg har også længe været i tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan sige noget generelt om, hvordan andre med fordel kan leve deres liv. Ethvert liv og menneske er jo enestående, der er ikke en one size fits all.

418u+U3pHIL._SX394_BO1,204,203,200_

Men sidst, jeg var i London, fandt jeg i mit yndlingssted Waterstones noget, der fik begejstringen tilbage i selvhjælpsforfatteren. En skøn, lang serie af små, lækre “How to …”-bøger udgivet af firmaet School of Life. Fra How to Save the World til How to Think More About Sex. Jeg blev straks tiltrukket af How to Choose a Partner, som jeg købte for en billig penge og nu er i gang med at læse for anden gang, efter at jeg åd den alt for grådigt den første. Trods det umiddelbart beskedne omfang er det nemlig en stor mundfuld. En guide, der kræver langsom læsning og refleksion. Her er ingen hurtige løsninger eller punktopstillede råd (som kan være gode nok, jo), men derimod vigtige spørgsmål, man ikke bare skal stille sig selv, når man er i markedet efter en ny kærlighedspartner, men også prøve at svare, ærligt og gennemtænkt. Fx om man overhovedet er klar til kærlighed, ikke bare i hjertet, men også i tilværelsen – er der tid og rum? Derudover – og det kan jeg særligt godt lide – sætter bogen kærlighed og pardannelse ind i en kulturel og historisk sammenhæng, som både gør besværlighederne lettere at forstå og bære.

FullSizeRender-48

Det der med at finde en partner er nemlig svært. Og faktisk er det ikke blevet nemmere af, at vi har adgang til så mange flere potentielle kærester via internettet. Bogen gennemgår fint og underholdende fordele og ulemper ved gammeldags arrangerede ægteskaber, spontane møder og algoritme-bestemt online dating – med realisme og uden nostalgi. Forfatteren, der er psykolog med speciale i forhold og den flotte titel ‘Dating Expert of The Year 2015’,  forfalder ikke til, at alt var meget bedre i gamle dage, men åbner bare læserens øjne for muligheder og begrænsninger i den tid, vi lever i. Det er befriende og konstruktivt, fordi hun ikke nøjes med at opridse vilkårene, men også peger fremad mod handling. Hun  har fx et vidunderligt begreb om at “fiske i stille floder”. Det betyder, at du som single hverken skal opsøge sociale situationer, hvor du blot møder folk en enkelt gang eller møder de samme mennesker igen og igen. Stille floder er fx at gå til noget, at online date, at gå til dating events eller selv arrangere dem.

FullSizeRender-49

Når så man har mødt sådan en starut fra en stille flod, så gælder det om at finde ud af, om skidtet kan holde, og her gennemgår How to Choose a Partner igen fint og velresearchet, hvad der er på spil mellem to mennesker, der kommer sammen for at dele deres liv med hele deres bagage. Hvilke værdier og overbevisninger bringer vi ind i forholdet, og hvad skal der til, for at vi kan holde ud og af et helt og forhåbentlig langt liv? Det hele krydres med eksempler og citater, fra Jane Austen til Bill Clinton, fra Cæsar til Paul McCartney. Der er noget skønt helende ved at vide, at mennesker i årtusinder både har kæmpet og klaret den udfordring, som kærligheden er – og så er eksemplerne sjove, også de mere bittersøde, som følgende:

Anthony Cartheuer: ‘And you are, I suppose, in love?’

Lady Diana Spencer: ‘Of course!’

Charles, Prince of Wales: ‘Whatever in love means.’

(av, stakkels Di!)

Når selvhjælp er bedst, hjælper det læseren til at hjælpe sig selv. Det gør How to Choose a Partner overbevisende, opmuntrende og underholdende. Men nu må I undskylde mig, jeg skal ud at fiske i stille floder.

How to Choose a Partner af Susan Quilliam er udgivet af The School of Life og kan fx fanges her

Fodboldens hellige bastioner

scan0001

Boglivs ungdomsanmelder, Jacob Hviid, får et sug i maven, når han kommer ind på en fodboldarena. Han har læst en ægte nørdebog om Europas arenaer og fået masser af gode røverhistorier. Og lidt for mange detaljer, måske.

4 Stars Liverpool, FC Barcelona, Feyenoord og Dortmund. Det er alle berømte fodboldklubber med hver deres passionerede tilhængere, rivaler og historier. Samlingspunktet er deres fodboldstadioner, som beskrives i en ny bog. Men er der virkelig så meget at skrive om fodboldstadioner? Er det ikke bare en omgang glas, stål og beton og så et græstæppe, hvor velbetalte fodboldspillere boltrer sig?

Jeg kan huske det sug, det gav i maven, da jeg trådte ind på San Siro i Milano. Jeg skuede ud over de farvestrålende plastiksæder og så for mig de mange entusiastiske, hujende fans, der typisk ville fylde stadionet til et opgør mellem Inter og AC Milan. Jeg var på min første guidede stadiontur, og som ung, inkarneret fodboldnørd var det ærefrygtindgydende at stå i en af fodboldens største katedraler. Lige nu er de fleste fodboldfans optaget af de kommende transfers, som klubberne vil gennemføre for at forberede sig bedst muligt på den næste sæson. De færreste har fokus på de kæmpe bygningskonstruktioner, hvor opgørene udkæmper sig. Men her bliver græsset stadig vedligeholdt, og måske bliver der spillet et par venskabskampe, inden den næste sæson sparkes i gang. Det er fodboldens hellige bastioner, der venter på igen at blive betrådt af milliondyre spillere. Det er Europas arenaer.

500x0

Europas arenaer er skrevet af nogle af landets bedste sportsskribenter og er redigeret af Asker Hedeaard Boye. Han skriver selv om blandt andet San Siro, som er kendt for at huse særligt  Inter og AC Milan der hver år tørner sammen i Derby de Madonna. Bogens forfattere har virkelig læst på lektien og har tilsammen udarbejdet en 251 sider lang nørdebog med flotte billeder, der giver en lyst til at besøge de mange stadions. Den er underholdende, især når jeg læser om de stadions, jeg selv har besøgt, og bliver præsenteret for nye interessante, sjove og spøjse fortællinger. For eksempel har det parisiske stadion Parc des Princes fået sit navn, fordi det var et tidligere lystområde for kongefamilien. Feyenoords ovalformede stadion De Kuip betyder gryden eller vaskebaljen og er kendt som Rotterdams colosseum. Portugals mest vindende klub Benfica fik et nyt stadion takket være donationer fra sine fans. På stadionet var der engang plads til hele 120.000 tilskuere, og det var dermed Europas største. Europas nuværende største stadion er Camp Nou og tilhører FC Barcelona, som blev stiftet af Hans Gamper. Det er en dybt katolsk klub, og jeg har med egne øjne set det kapel, som spillerne bruger inden kampen. Bogen giver dog også indsigt i storklubbernes op- og nedture, og de mindre kønne sider ved, at fodbolden i dag har udviklet sig til en milliardindustri, der for eksempel har resulteret i, at den traditionelle arbejderklasse i England er blevet skubbet ud af lægterne til fordel for pengestærke turister.

Europas arenaer er et must have for de virkeligt fodboldinteresserede, men det er svært at forestille sig den helt store læserskare, for på trods af flotte billeder og interessante historier kan bogen med dens tætskrevne sider virke langtrukken. Hele 14 stadions bliver beskrevet detaljeret med fokus på det faktuelle og saglige. Der kunne med fordel have været leget med bogens udtryk, og det kunne have været sjovt med flere anekdoter. Mange skribenter har været inde over og bogen. Egentlig er det positivt, at sproget og udtrykkene skifter med de forskellige skribenter, men nogle skriver altså bedre end andre …

Siden mit besøg på San Siro har jeg set mange kampe i Telia Parken og oplevet stemningen med både FCK og det danske landshold. Jeg har også været på rundvisning i Teliaparken ligesom på San Siro og Camp Nou, men Europas arenaer har givet mig et unikt indblik i stadionernes betydning for fodbolduniverset. Jeg giver bogen fire hjerter, for efter at have læst den er fodboldstadioner blevet langt mere end bare et sted, hvor man indtager sin plads og derefter forlader, når kampen er slut. Den
har givet mig lysten til at besøge flere af de omtalte stadions, og der venter mig mange storslåede oplevelser.

Europas arenaer af Asger Hedgaard Boye (red.) er udgivet på Turbine og kan fanges her

 

 

 

 

 

Flet frit!

_9788771595420

5 Stars

Egentlig er Flettepigernes favoritter slet ikke en ny bog. Den udkom i 2015. Til gengæld er det en af de bøger, som bliver læst allermest hjemme hos os. I hvert fald af husstandens 11-årige.

Egentlig startede det hele vistnok med en lærer-lockout tilbage i 2013. Husker I den? 25 dage, hvor en halv million børn ikke kunne komme i skole, som de plejede. Forældrene rev sig i håret. Og børnene kedede sig derhjemme. To af dem, 13-årige Laura og Marie fra Hellerup, kedede sig faktisk så meget, at de gav sig til at flette hinandens hår. Og delte resultatet på Instagram. The rest, as they say, is history.

Fletningerne udkom i bogform i 2014 og solgte usandsynlige 175.000 eksemplarer i 15 lande. Favoritterne er de vantro, unge forfatteres opfølger på den uventede bestseller.

De fortsætter nogenlunde hvor de slap sidst. Med solid nede-på-jorden charme præsenterer pigerne både sig selv og tyve nye fletteanvisniger, som spænder fra det (tilsyneladende) tilgængelige til helt vilde og top-avancerede opsætninger. Anvisningerne er opdelt i forskellige temaer: Favoritfletninger, fletninger, man kan lave på sig selv, flettetrends (ja, de findes!), krøller uden varme og masterclass-afsnittet for de allermest ambitiøse.

Hver anvisning starter med et stort billede af det færdige resultat plus angivelse af sværhedsgrad, materialer og tidsforbrug. På det efterfølgende opslag vises fletteprocessens faser i billeder og beskrivelser. Det ser forjættende enkelt ud.

Ind imellem krydrer de to forfattere med billedkollager, som inspirerer til, hvordan teknikkerne kan bruges og blandes i det daglige – eller fx til konfirmationen, hvor fletningerne er flot pyntet med blomster og bånd.

Trods tre smukke, langhårede døtre er jeg omtrent verdens værste fletter. Men måske burde jeg springe ud i det. Der er nemlig noget ved det der med at flette. Der er en særlig langsommelig hygge og nærhed over at sidde og flette hinandens hår. Fletninger er ikke bare flotte. De binder også sammen. Jeg kan se det i min ældste datters klasse, som indeholder nogle hard core flettekunstnere. Der er flettet en god portion venskab med, når man kommer hjem med verdens flotteste hollandske 5-fletning. Og det er der noget ekstra smukt i.

Laura og Marie, Flettepigernes favoritter fra forlaget People’s Press.

 

20

3.5 Stars Egentlig er det skørt, at det skal være noget særligt – altså det, at der er et helt og fuldt liv efter de 60. Med længsler, drømme, ambitioner, kærlighed og sex. Jamen, hvad havde vi egentlig regnet med? At vi pludselig blev nogle helt andre mennesker, blot fordi vi havde været her (endnu) længere? Nå, men vi lever jo under et ungdomstyranni, som vi selv har skabt, og midt i det er det sympatisk, at nogen tager handsken op og siger ‘gu vil vi da ej sætte os hen i hjørnet og skamme os over vores alder’ (det kunne også lige passe!).

imagegen

‘Nogen’ er i denne sammenhæng Camilla Lindemann. 67, år, tidligere chefredaktør hos Aller (blandt andet Femina og In) gennem flere år, med spektakulær afgang som 61-årig og absolut ikke klar til at gå på pension. Dét og meget andet skriver hun om i samtalebogen 60 med mere, i hvilken hun har interviewet ligesindede og jævnaldrende om karriere, kærlighed, sundhed, arv og alle mulige andre livstemaer.

Det er mennesker, hvis navne vi kender: Uffe Ellemann-Jensen, Lotte Freddie, Thyra Frank med flere. Stærke personligheder med noget på hjerte, glimtvis sjovt og rørende, interessant også for en 40+’er, der ved, at man hurtigt kan nå en alder, man dybest set kun troede, var for ‘de andre’. Især blev jeg fascineret af at læse interviewet med Ellemann og hans kone, Alice Vestergaard – sådan en kærlighed for voksne kunne jeg godt tænke mig at nå at møde!

Jeg var vild med Camilla Lindemanns romandebut Vovestykker, som fik mange fine hjerter her på siden. Jeg er desværre ikke helt så forelsket i 60 med mere. Formen og ideen er fin, men redigeringen lader noget tilbage at ønske. Jeg ønsker mig en strammere form, en mere stringent idé – og helt basal korrekturlæsning. Som selv ‘gammel’ magasindame sidder jeg tilbage med følelsen af, at det er en idé, som er god, en skribent, som kan udføre den, men at resten er gået lovlig hurtigt, ikke mindst fra forlagets side, og det er faktisk synd, når de har en sprudlende forfatter med et stort netværk i stalden.

60 med mere – livskvalitet har ingen alder af Camilla Lindemann er udgivet på Turbine og kan fanges samme sted.

Lækker have for fattigrøve

imagegen.ashx

5 Stars

Dette er den fornuftiges havebog! “Smuk have uden unødige udgifter” er forfatteren, Alex Mitchells, mantra. Det klinger smukt og demokratisk i mine jyske (og ret nærige) ører!

Mitchell ser haven som en tiltrængt rasteplads fra verdens kaotiske larm. Vi har brug for haver i en tid, hvor alting går lidt (for) hurtigt. Men en velplejet have kan være en dyr affære – og Mitchell vil nødig bidrage til yderligere økonomisk stress. Derfor genopliver hun i sin bog nogle af tidligere tiders (billigere) havekneb og krydrer dem med en masse sparetips og nye, kreative idéer.

Hele 100 sparetips indeholder bogen, og de skyder i alle retninger fra det helt lavpraktiske (få stiklinger af nogen, du kender og mal det grimme haveskur i stedet for at købe et nyt) over det mere plantetekniske (hvordan genkender man en sund udplantningsplante og hvordan designer man sit eget vandingssystem) til det superhandy (lav selv havemøbler af gamle bildæk!). Det er noget af en omgang blandede bolcher og bliver – i hvert fald i bogens første del – ind imellem lidt uoverskueligt for mig.

Bedst fungerer bogen i de kapitler, hvor den samler de gode råd om et tema: planter i krukker (krydret med en solid portion upcycling af diverse gamle beholdere), havetyper (romantisk bondehave, stram moderne have, familiehave og steppehave), køkkenhave, formering, haveudstyr og skadedyrsbekæmpelse.

Bogen er helt tydeligt skrevet til den nye haveejer og alle tips er vel illustrerede og faktisk lige til at gå til. Alt hvad der kræves er en god portion haveentusiasme og et par hænder, der er skruet tilnærmelsesvist rigtigt på. Kreativiteten leverer Mitchell, og mange af idéerne er virkelig finurlige og charmerende. Andre bliver lige æstetisk udfordrende nok for mig (fx kommer jeg nok aldrig til at plante i en rødmalet flamingokasse uanset hvor praktisk, det måtte være).

Bogen er – ud over de mere sprudlende idéer – faktisk en meget fin, praktisk all round bog til den, som skal i gang med at lave sin allerførste have – eller som gerne vil transformere den gamle græsplæne-og-liguster-have om til noget mere interessant. Vi får at vide, hvilke planter, der kan tåle, at man spiller fodbold på dem og lærer at bygge en levende pilehytte til børnene. Der er en fin introduktion til, hvordan man anlægger en køkken- urte- og frugthave og til de afgrøder, det bedst kan betale sig at give plads i dem. Vi lærer endda, at man sagtens kan lave en væg af salat, hvis pladsen er trang (det tip SKAL jeg afprøve).

Hvis du kun skal købe én plantebog det her forår, er Mitchells bog om den smukke, billige have faktisk ikke et helt dårligt bud.

Alex Mitchell, Smuk have for få penge fra forlaget Turbine.

 

Forårshaver fra mesteren selv

_9788771392258

4.5 Stars

Claus Dalby behøver vist ikke den store introduktion. Der findes nærmest ikke det danske haveprogram, han ikke har været en vidende og kreativ del af, og ofte har det været hans egen , smukke have ved Århus, vi har været inviteret ind i.

om020_080513_4890_

Sådan ser ens have ud, når man er haveekspert!

Det er også her, vi starter i denne omgang. Men snart forlader Dalby egen matrikel og drager ud i Europa på jagt efter nogle af kontinentets smukkeste forårshaver. Med hjem bringer han (i bogform) et utal af løg, stauder, buske og træer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland og England. Planter i krukker, skovhaver, kolonihaver, herregårdshaver, køkkenhaver og bondehaver. Nye haver og gamle haver. Ultravelfriserede haver og haver, som næsten ligner vild natur – bare pænere. Eksplosioner af blomster i gul, hvid, rosa, lilla og pink.

Bogen indeholder – naturligvis – et imponerende antal virkelig smukke billeder. Sideløbende præsenteres vi også for konkret inspiration til et væld af plantesorter, farvesammensætninger og haveanekdoter. Der er masser af praktisk haveviden pakket ind i alt det smukt blomstrende.

Dalby leverer en ordentlig whopper af en havebilledbog (375 store, fuldfede sider). En velsmagende bid af nogle af verdens smukkeste haver. Forårshaver må være noget i retning af havenørdens velduftende, våde drøm.

For de af os, som har et lidt lavere ambitionsniveau (og hvis haver konstant hærges af fritgående høns og børn) er bogen også vidunderlig blot for billedernes skyld. Den giver et tiltrængt lille forårsløft af sjælen!

BONUS: Tag et smugkig på bogen hos forlaget. Du skal bare klikke her.

Claus Dalby, Forårshaver fra forlaget Klematis.

 

Interview med Rasmus Brohave: “Hvad er dit bedste råd til mig?”

I weekenden fyldte Danmarks mest populære YouTuber, Rasmus Brohave, 19 år. Det fejrede han med at udgive en bog, Sådan blev jeg Ramus Brohave, som vi også anmeldte på udgivelsesdagen. Som 40+-digital indvandrer er jeg ikke husstandens mest kompetente til at interviewe en YouTuber (indtil for nylig vidste jeg faktisk ikke helt, hvad det var!). Derfor overlod jeg mikrofonen til Jonas på ni, selv YouTuber og helt klar på, hvordan man interviewer. Hør ham blandt andet spørge Brohave, hvad hans bedste råd er til Jonas, og om hans forældre overhovedet forstår, hvad YouTube er.

Skærmbillede 2017-03-18 kl. 08.15.24

 

YouTuber i hjertet

4.5 Stars “Hejsa alle sammen, og velkommen …”. Sådan lyder det mange gange om dagen hjemme hos os for tiden. Lyden kommer inde fra drenge-crib’en, og årsagen er, at Jonas på ni er blevet YouTuber. Hvilket vil sige, at han har sin egen kanal på YouTube, hvorpå han poster videoer af sig selv, mens han spiller online spil som Minecraft eller laver mad (se fx hans 11 minutter lange tutorial i at lave havregrød). Jeg fatter det ikke. Ligesom jeg heller ikke fatter, at han indimellem er nødt til at stå op klokken 6 om morgenen for at se de videoer, som voksne YouTubere som Eiqu Miller, Zagi MC eller Rasmus Brohave lægger ud.

FullSizeRender-42

Skærmbillede 2017-03-18 kl. 07.18.36

På en måde kan jeg godt lide, at der er noget i hans liv, jeg ikke forstår og endda synes, er lidt odiøst (Alt det skærm! Så useriøst! Ej, helt ærligt, de kaster jo op …). Min generation af forældre har fingrene så langt nede i vores børns liv med legeaftaler og forældresamtaler og generel overvågning, at det nærmer sig det usunde, og jeg er og har selv været en rigtig stor del af det, både som mor og børnebladsskribent. Der må være et oprør og et frirum et sted, og hvis det er YouTube, så okay.

500x0

Alligevel er det rart, at der nu er kommet noget så old school som en bog, der fortæller, hvad YouTube handler om (ud over, at det er der, jeg kan finde sange fra 80’erne, som jeg får spontant lyst til at høre). Rasmus Brohave, der blev kåret til Årets YouTuber ved Guldtuben i 2016, har i en alder af bare 18 år udgivet Sådan blev jeg Rasmus Brohave (med lidt hjælp fra nogle tekstforfattere, ganske vist), og selv om man kan trække på smilebåndet af, at en teenager skriver en ‘selvbiografi’, aftvinger den unge mand også respekt. 210.000 subscriberssin kanal har drengen, der forlod gymnasiet efter blot halvanden måned for at hellige sig sit arbejde med at lægge videoer ud fra dagligdag, rejser og generelle indfald ud på YouTube – og tjene penge på det.

Skærmbillede 2017-03-18 kl. 07.38.53

Klassisk YouTuber-situation. Rasmus sidder hjemme på sit værelse og filmer sig selv, mens han er ved at ringe til en anden YouTuber og lave en prank.

Hvordan det kan lade sig gøre – altså at tjene penge på det – er en af mange interessante spørgsmål, bogen svarer på (og svarene er: reklamer, sponsorater, foredrag – og bøger). Den er nemlig ikke ‘kun’ en gave til Brohaves mange fans, der får masser af skønne billeder og personlig info, der knytter dem endnu tættere til deres idol. Den er også en slags indføring i YouTube for sådan nogle som mig: forældre og andre uforstående, der vil vide, hvorfor deres barn sidder klinet til skærmen og ser på gaming, vlogs og challenges – ord, der i øvrigt optræder i bogens liste over ’ord, du skal kende’. Vi får at vide, hvad der foregår på YouTube, hvorfor det er så fedt at YouTube, og hvilket fælleskab YouTuberne har sammen (blandt andet i netværket Splay). Brohave tager også fat i mindre fede sider af YouTube-livet, som når nogen er haters eller omvendt er så store fans, at de følger efter ham hjem.

2017-03-17 13.21.30

Og pludselig blev det også vigtigt for moren at få en selfie med Brohave. I en alder af 19 år har han en celeb-aura om sig, som er svær at ignorere.

Det er en fascinerende verden, der åbner sig for en uvidende mor og YouTube-novice. Jeg er imponeret over professionalismen og kreativiteten, både den der stråler ud af Brohave selv, da Jonas og jeg møder ham til interview dagen før udgivelsen, og den bogen er lavet med. Samtidig er jeg stadig dybt overrasket over, at man kan leve af det. Og moderligt bekymret over, at det tilsyneladende i dén verden er helt passé med uddannelse. Det er snart et stykke tid siden, Jonas meddelte, at han ikke skal i gymnasiet, han skal bare YouTube. Han er ni, så det tager jeg med ret ophøjet ro. Idolet på 18 siger nu det samme: “Det kan godt være, jeg bliver nødt til at få mig en uddannelse på et tidspunkt, men jeg håber det ikke.” For lige nu har han kæmpe succes. Pigerne græder i lobbyen, inden de skal møde ham, og sponsorerne står i kø. Hvorfor ikke tage chancen? Det er svært at argumentere imod.

Skærmbillede 2017-03-18 kl. 08.15.24Skærmbillede 2017-03-18 kl. 08.15.42

Jeg kan godt lide Brohave, især fordi der så tydeligt er hjerte med i det hele – et hjerte, der strækker sig til en rigtig sød og imødekommende approach til at blive interviewet af en, der er halvt så gammel som ham selv. Men Sådan blev jeg Rasmus Brohave er selvfølgelig ikke først og fremmest til mig, den er til Jonas og de tusindvis af andre fans, Brohave har, og her er masser af guf til dem: fotos, historier fra da Rasmus var lille, gode råd til håbefulde YouTubere. Og det virker. Jonas er svært tilfreds og har bogen med i læsebånd på skolen to dage i træk, så er den læst. Han siger: “Det er en god idé, og det er beskrevet på en god måde – og man får virkelig en øjenåbner, når man læser ting, man ikke vidste! Jeg vidste fx ikke, at han havde været i Afrika og blev virkelig syg og blev nødt til at flyve hjem – og så svarede han ikke på Facebook i noget med 8 timer!.” Otte timer! Jeg fatter det lidt bedre nu.

Sådan blev jeg Rasmus Brohave er udgivet på Carlsen og kan blandt andet fanges på Saxo

Haveidéer til unge gartnere

1686997_1461906959

4 Stars

Det kommer lige om lidt – foråret! Og med det kommer også (i hvert fald hos mig) en sær rumsteren i fingrene, som vil ud og rode i noget jord. I år har jeg tænkt mig, at mine børn skal rode med. Og derfor har jeg været på jagt efter en god bog til begynder-urban farmere.

Lad det være sagt med det samme: Nyberg og Lidströms lille havebog er ikke for hard core havedyrkere. Man sidder ikke tilbage som ekspert i jordtyper, plantesygdomme eller stiklingeformering. Til gengæld bliver ungerne præsenteret for en række overskuelige, hyggelige og nysgerrighedsfremmende haveprojekter, som kan vække appetitten på (endnu) mere jord under neglene.

Projekterne er en skønsom blanding af kreaidéer (à la dekorer din egen blomsterkrukke), opskrifter og dyrkning af nemme planter som solsikke, krydderurter, bønner og kartofler.

Bogen er børnenes egen idébog, og den er fuld af fine illustrationer og trin for trin-vejledninger, som gør, at selv et mindre barn burde kunne bruge bogen med minimal voksen assistance. Mange af idéerne er sjove og godt fundet på. Jeg ville fx aldrig selv være kommet på at så en harelort for at se, hvad der kom op af krukken!

Tag hul på foråret med en tidlig tur i haven. Og tag Nyberg og Lidström med.

Clara Lidström og Annakarin Nyberg, Min havebog fra forlaget Legind.

Begravelse for begyndere

5 Stars Ja, nogle titler er bare så præcise, at det ikke giver mening at lave en ny rubrik. Begravelse for begyndere er en af dem. Første gang, man står med ansvaret for en begravelse, er man – heldigvis, på en måde – begynder i en disciplin, hvor der ikke rigtig er plads til fejl. Måske mest af alt, fordi man pålægger sig selv, at det hele skal være perfekt.

Den situation stod jeg i for en lille måned siden, da min mor døde. Hun havde været syg længe, men det gik hurtigt til sidst, seks dage på hospice, så var det slut, og en tirsdag eftermiddag sad jeg og googlede “bedemand, Frederiksberg” for at finde nogen, der kunne hente min nu afdøde mor inden for 24 timer. Dagen efter sad jeg med en fremmed mand og en kop kaffe og skulle tage stilling til noget så syret som urne-farver, boopgørelse og kistekørsel. Det var overraskende svært.

Da jeg landede hjemme fra hospice, ringede det på døren. Udenfor stod Sisse K. Ibsen, der har skrevet bogen Begravelse for begyndere. Pressemeddelelsen for hendes bog var landet i min inbox med næsten absurd præcision, mens min mor lå og døde, jeg havde skrevet, at den ville jeg godt have pronto, og nu bragte hun den selv ud. Den viste sig at være lige præcis det, jeg skulle bruge: en ‘jordnær guide’, som dens pay off lyder. Overskuelig, letlæst og nænsomt praktisk, delt op i kapitler som Inden det sker, Op til begravelsen, Begravelser i og uden for folkekirken og så videre.

500x0.jpeg

Forfatteren har selv stået i præcis samme situation som mig, men det fylder kun klædeligt. Til gengæld har hun researchet særdeles grundigt og talt med både professionelle, letøvede og andre begyndere i den uundgåelige, men tabubelagte begivenhed, som det at begrave en nærtstående er. Særligt skønt er det, at hun stiller de ‘dumme’ spørgsmål, der opstår: Er alle inviteret til begravelsen? Skal vi flage på halv? Hvad sker der med blomsterne efter kirken? og så vide. Det lyder måske banalt, men tro mig, når du står der, så ved du det ikke.

Begravelse for begyndere lå i min taske hele den uge, der gik, fra min mor døde, til hun belv bisat en kold, men solrig dag i februar. Jeg har noteret i den, og jeg beholder den, for den er bestemt ikke kun for begyndere, men en god, lille ven at have liggende, når de store eksistentielle kriser, som døden ofte kaster de levende ud i, krydser kravet om evnen til at agere ekstremt praktisk ekstremt hurtigt i det samme menneske. Og så slår den et indirekte, stille slag for, at vi taler lige ud af posen om det, det hele ender med for os alle sammen. Det slag vil jeg godt støtte. Tak.

IMG_2903

Blomsterne fra kirken bliver kørt ud på gravstedet og arrangeret fint. Det er rart.

 

Begravelse for begyndere af Sisse K. Ibsen er udkommet på yellow dot books og kan fanges samme sted