Ungdomsanmeldelse: Når børn lever farligt

Ungdomsanmelder Jacob Hviid ligger ikke ligefrem søvnløs over Kenneth Bøgh Andersens nye gysernoveller. Men det kunne yngre læsere godt komme til, advarer han …

Kenneth Bøgh Andersen er forfatteren bag gyselige historier som Julemandens død og gysernovellerne En rejse gennem natten. Denne gang er det dog ikke julemanden, der er død, men læseren, som er ved at dø af skræk, så længe læseren ikke er alt for gammel… Kenneth Bøgh Andersen har også udtalt:

Der er jo trods ikke nogen endnu, der er død af et mareridt. Og skulle det på et tidspunkt ske, ville det være en ret fed ting for en gyserforfatter at skrive på sit cv.

Andersen har tidligere skrevet gåsehudsgivende noveller, og Når lyset slukkes er en samling på ti gysernoveller, der er korte, psykologiske gys i bedste Edgar Alla Poe-stil. Det bliver dog ikke nært så gruopvækkende som i f.eks. En rejse gennem natten. Dette har nok noget at gøre med en anden målgruppe, da de ti noveller tidligere har indgået i Andersens letlæselige gyserserie Zoom ind. De ti noveller fremstår da heller ikke længere som letlæsning, men lykkes ikke med at blive mere end, hvad de var tidligere: gys i børnehøjde.
Jeg har aldrig været stor fan af gys, fordi jeg ikke har kunnet finde underholdningsværdien i at blive skræmt. På det seneste er jeg dog ved at blive omvendt med gysets mester Stephen King’s It.
Kenneth Bøgh Andersen er i samme grad en mester i gyselige historier, og med hans sans for storslåede fortællinger, grænseløse fantasi og utæmmet gys, kan han kaldes for Danmarks svar på Stephen King.
Jeg finder det ellers så fredelige, normale og tilforladelige udgangspunkt, som den bedste måde at opbygge en gyselig fortælling på, fordi historien på den måde rykker tættere på, og netop de ti gysernoveller tager alle udgangspunkt i hverdagen, som i den grad er det farligste sted…

Her lever børn livet farligt, og i novellesamlingen får børn både ringet til Djævlen, rodet med voodoo magi og forvildet sig ind i grusomme jægerhytter. Hvis jeg sætter mine ben i en zoologisk have igen, vil jeg bestemt også have Dyret må gerne fodres i baghovedet, for Bjarnes tur i zoologisk have er overhovedet ikke som andre normale ture.
Novellerne kunne måske godt bruge flere sider til at trænge helt ind under huden. Efter tre til fire af novellerne har man også gennemskuet rammerne, som forbliver de samme igennem resten af novellerne, hvor hovedpersonerne så at sige leger med ilden, hvilket så giver bagslag. Der mangler overraskelsesmomenter, som Kenneth Bøgh Andersen ellers før har vist sig yderst dygtig i.
Andersen formår stadig på bedste vis at spille på mange af de følelser, som de fleste har følt: irritation og had, men et øjebliks hengivelse til følelserne kan gøre, at man bliver fristet, ligesom Mark og Valde vil forsøge sig med hypnose for at slippe for deres mobber. Hypnose er dog ikke til at spøge med… Det er altså, hvis man ikke passer på, at man i den grad bliver straffet.
Når lyset slukkes udkom samme dag som Monster Lilit, der promoveres som en gysersamling til en yngre målgruppe, men efter at have læst begge, er der udover fremstillingen ikke meget, der adskiller dem. Når lyset slukkes er altså ikke mere uhyggelig end til, at den ligeledes kan læses af børn ned til tiårsalderen, man skal dog være en bedre læser, da den ikke er letlæst som Monster Lilit. Selvom man som ældre læser kunne have håbet på at være blevet mere skræmt, så er jeg sikker på, at Når lyset slukkes’ ti gysernoveller vil få nakkehårene til at rejse sig på børn i alderen 10 til 15 år.

Når lyset slukkes af Kenneth Bøgh Andersen er udgivet af Høst og Søn og kan blandt andet fanges her

20. december – bogen til gyser-elskeren

Stephen King – Ondskabens hotel (The Shining)

Ingen over, ingen ved siden af, Stephen King, når det gælder moderne gys. Min gymnasieveninde Sara gik næsten altid rundt med et laset eksemplar af en King-bog, og hvis vi stadig var på gaver, ville hun få ny-udgivelsen af Ondskabens hotel, udgivet i 1977 og filmatiseret af Stanley Kubrick i 1980. Drengen Danny er synsk, og da hans far bliver opsynsmand på Hotel Overlook, løber de synske evner løbsk. Mere har jeg egentlig ikke lyst til at skrive – bliver bange bare ved tanken – og mere er nok heller ikke nødvendigt. Men et billede af Jack Nicholson kommer vi bare  ikke udenom. Gys!

 

Ungdomsanmeldelse: U-hyg-ge-ligt!

Boglivs ungdomsanmelderanmelder Jacob Hviid har et særligt godt øje til Kenneth Bøgh Andersen, der på sin side kvitterer med at skrive så uhyggelige historier, at samme anmelder kigger sig en ekstra gang over skulderen, når han bevæger sig ud i efterårsmørket!

Det er blevet mørkere, og mørke har det med at få alting til at se mere uhyggeligt ud. Det er blevet den årstid, hvor man tilbringer mere tid indendørs, og som bogelsker er det kun dejligt, at man kan sidde og hygge sig, fordybet i en bog med god samvittighed. Man skutter sig, når man bevæger sig ud i kulden og mørket, for man kan jo ikke sidde indendørs hele tiden. Kenneth Bøgh Andersens nye bog giver da heller ikke én mere mod på at begive sig udendørs, for der er bestemt ikke meget hyggeligt ved gyserbogen, som får én til at kaste blikket en ekstra gang bagud. Kenneth Bøgh Andersen har skrevet fire gyselige historier, som bestemt først kan læses fra den anbefalede aldersgrænse på 10 år. På trods af, at gysernovellerne er korte og letlæste, så kan man rigtig gå og blive skræmt, efter man har læst, fordi man nu kan se monstre og sære ting overalt i vinterens halvmørke. Dette skyldes de grufulde, men også opfindsomme noveller, som ikke bare omhandler en eller anden klichéramt lejemorder, men i stedet omhandler børn, hvis ellers helt almindelige hverdage på den ene eller den anden måde skal udsættes for Kenneth Bøgh Andersens makabre plots.

Første novelle er Pokus hokus, hvori Viggo kan tryllekunstner, og det er ham, som er troldmanden! Magi er mystisk og farligt, og det kan gå helt galt, hvis man ikke kender den magi man roder med. Novellen om den over hundrede år gamle Moster Lilit har lagt navn til novellesamlingen. Moster Lilit bor alene ude i skoven. Lige siden Mia ikke måtte åbne døren, har hun været skræmt af moster Lilit, og selvom Mia nu er blevet ældre, så er tanken om at skulle besøge moster Lilit ikke særlig tillokkende. Besøget udvikler sig da også til lidt af et mareridt for Mia.
Frede mobber David, men det skal han passe på med, når Davids lillesøster har en sulten, usynlig ven, der lever i havens legehus, som har fået navnet Villa Calla.

I samlingens sidste novelle, Slangetæmmer, får man en lektion om, at man ikke bare skal samle alt op, som man finder, og da slet ikke en ny, sej tatovering, for det kan jo være, at den er levende! Ganske ligesom resuméerne af de fire noveller lader Kenneth Bøgh Andersen ikke det hele være skrevet, og læseren må, når den sidste side vendes i hver af de fire noveller, selv sande den uhyggelige slutning.

Til forskel for meget andet gys til det yngre segment, så spiller Kenneth Bøgh Andersen altså også på det psykiske. De fire letlæselige gysernoveller er illustrerede, men man skal så sandelig ikke lade sig narre af det uskyldige layout for historierne er yderst gribende. Hvis dette er gys til de mindre børn, som bare ikke gider snyde-gys, så tør jeg ikke tænke på at skulle læse Andersens anden samling af gysernoveller Når lyset slukkes, som er udkommet på omkring samme tidspunkt.

Monster Lilit af Kenneth Bøgh Andersens er udgivet på Høst & Søn og kan blandt andet fanges her 

Gratis børnebøger!

Hvis ikke vi skulle støtte læselyst her på Bogliv, hvad skulle vi så støtte? Derfor vil vi også gerne slå et stort slag for læselystkampagnen GratisBørnebøger.dk, som hele sommeren stiller 20 titler til rådighed for de ferierende børn kvit og frit. Du behøver ikke engang at tage ungernes elskede skærme fra dem, for bøgerne læses på pc, iPad eller iPhone.

Blandt de 20 bøger, som kan downloades uden registrering, login eller nogen form for betaling, er både spænding, humor, action, gys og alvor. Det er forfatterne Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor,  Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe, der stiller deres værker til rådighed, udelukkende for at stimulere børnenes læselyst, når skolen lukker dørene. Det er f…. i orden!

Plakat_sommer2017

 

Nuttet tween-uhygge

29692556_O_1

Jeg var på en måde solgt, allerede da jeg stod med Mats Strandberg og Sofia Falkenhems bog i hånden i boghandlen. Sjældent har man set en så uhyggenuttet forside!

Indeni bogen møder vi introverte, kejtede Frank, som er i færd med at fylde 9 år. Der er (af de påtrængende forældre) lagt op til stor fødselsdagsfest, men ingen af de inviterede klassekammerater dukker op. Midt i den noget akavede fest kommer naboens lille, lodne hund, Uffe, til at bide Frank i fingeren. En lille, blodig prik, som straks dækkes med et plaster. Men som også bliver starten på en helt ny tilværelse for Frank, som pludselig begynder at have drømme om natlige, dyriske udflugter i skoven. Frank, som tidligere var stærkt bange for monstre, er selv blevet til et! Uforvarende spreder han snart blind panik – og brændende had – i lokalområdet.

Monstret i natten, der udkom sidste år, er første bind i en planlagt serie. Og det er den residerende 11-årige glad for. Hun syntes (ligesom sin mor) at bogen var “sygt god” og udviser abstinenssymptomer, som gør, at jeg virkelig håber Strandberg og Falkenhem skriver hurtigt!

Mats Strandberg og Sofia Falkemhem, Monstret i natten fra forlaget Alvilda

Sælsomme børn

_9788702124552

For nylig så jeg Tim Burtons hårrejsende filmatisering af Ransom Riggs bog om Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn. Det var et lykkeligt gensyn. Jeg anmeldte bogen i Bogmagasinet tilbage i 2012 (længe før nogen havde tænkt på Bogliv.dk) og ELSKEDE den. Universet var på en og samme tid både forunderligt og foruroligende, og jeg var revet med i den ultrauhyggelige handling fra første side.

Har du endnu ikke set filmen – eller endnu bedre læst bogen – så kommer her et ultrakort resumé. Hovedpersonen Jacob er hovedarving til et drugstore-imperium i Florida og lever et ualmindeligt kedeligt teenageliv. Han er også indehaver af en farfar, der som barn oplevede holocaust og som den eneste i sin familie nåede levende ud af Polen. Farfaderen flygtede til en lille ø ud for Wales’ kyst, hvor han sammen med en række andre “sælsomme” flygtningebørn kunne være i sikkerhed for nazisternes lange kløer. Farfar Abe har dog aldrig helt sluppet monstrene, som overlever i de uhyggelige historier, han fortæller Jacob. En dag dør farfaderen under mystiske omstændigheder i Jacobs arme. Og snart bliver det klart, at farfaderens monstre måske ikke er helt så fiktive, som Jacob kunne have ønsket.

Riggs påstår selv, at historien om Frøken Peregrine og de (i sandhed) sælsomme børn på den walisiske ø udsprang af en forkærlighed for bizarre, antikke fotos. Fantastisk og fantasifuldt er det i hvert fald. Og lykkeligvis er der siden anmeldelsen i 2012 kommet ikke mindre end to nye bøger til i serien. Dem må jeg straks have læst (hvis jeg tør).

Ransom Riggs, Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn fra forlaget Gyldendal.

Splatterzombierne kommer!

Zam bid

Ok, det var måske ikke helt gennemtænkt, da jeg stak min 10-årige datter Jesper Wung-Sungs bog Zam og sendte hende op på værelset for at læse. I hvert fald gik der ikke meget mere end 10 minutter, før hun meget bleg kom retur, og gav mig bogen tilbage. Jeg vil tro, hun lige præcis nåede så langt som til side 9, hvor hovedpersonen i et anfald af akut irritation kommer til at bide struben ud på en af sine klassekammerater (“Så løfter Oscar hovedet, så man kan se det store hul i hans strube. Hans trøje er mørk af blod, og øjnene er uklare og farveløse. Åh, Gud, siger matematiklæreren. Jeg vænner mig aldrig til det”). Eller måske ramte hun muren på side 21, hvor hovedpersonen (Zam) kommer hjem fra skole og finder hele familien i færd med at indtage en mellemstor hund på stuegulvet (“Der er blod og indvolde over det hele”).

Zam er zombie. Han lever i en verden, hvor zombier og mennesker lever (noget risikabelt!) blandt hinanden, og prøver virkelig at passe ind. Han øver sig på ikke at slæbe på fødderne. Han gør sig umage i skolen. Og hver morgen låser han sin familie inde i lejligheden og fodrer dem med kød fra fryseren, så de ikke bliver fristede til at kaste sig over naboer og andre forbipasserede.

Og alligevel går det galt. Zam bider Oscar fra klassen (så man kan se rygsøjlen) og det bliver startskuddet på en række voldsomme begivenheder, hvor Zam får brug for al den menneskelighed, han kan mønstre, for at overleve (hvis man kan bruge det ord om en levende død).

Jesper Wung-Sung skriver godt. Virkelig godt og præcist så ulækkert, at hårene rejser sig en lille smule på armene. Det er ikke splatter alt sammen. Blandet ind i blodet og indvoldene ligger også en masse problemstillinger, som alle teens vil kunne forholde sig til: social eksklusion, svære familierelationer og den konstante kamp for at være “rigtig”. Giv bogen til din blodtørstige teenager – eller læs den selv, hvis du tør!

Jesper Wung-Sung, Zam fra forlaget Høst&Søn.

 

Kondenseret spøgelseshistorie

olga

Olga Ravns roman, Celestine, er historien om en splittet kvinde. Vokset op i en række sammenbragte familier, hvor hun gik og var ensom omgivet af en hær af hel-, halv og sted-familiemedlemmer bliver bogens fortæller som voksen, nyansat kostskolelærer besat af historien om Celestine. En ung adelsfrøken, som i middelalderen blev indemuret af sine forældre – vistnok fordi hun var noget bøvlet at have med at gøre, og ikke rigtig var stemt for at gifte sig.

Som romanen skrider frem bliver grænserne mellem hovedpersonen og spøgelset Celestine mere og mere udviskede. Hovedpersonen drømmer om at opsluge Celestine, og hun synker gradvist længere og længere ind i et ret forstyrret og abstrakt indre univers. Ligesom i den rodede barndom står hun isoleret – også fra sin apatiske (og utro) kæreste.

Olga Ravn har i sin spøgelseshistorie trukket tungt på både historiske kilder (indemuringen af Celestine Mariann de Bayonne Gyldenstierne på Dragsholm Slot) og – må man formode – på sin egen opvækst i en skilsmissefamilie. Romanens gennemgående tema er svigt – særligt forældrenes, hvad enten det udmønter sig i en konstant udskiftning af familie eller den mere håndfaste (og fatale) variant med mursten og mørtel.

Bogen er Olga Ravns debut som romanforfatter. Hun har tidligere (i 2012) udgivet den meget roste digtsamling, Jeg æder mig selv som lyng, og digterbaggrunden fornægter sig ikke. Celestine er fortættet. Fuld af koncentrerede spontane sanseindtryk og associationer. Her fortælles med farver, smag og følelser.

Bogen er en slags konfekt-litteratur – ekstremt kondenseret, nysgerrig og sansende – og kan med fordel indtages i mindre bidder, hvis man som læser ikke skal udmattes af alle de litterære kalorier!

Olga Ravn, Celestine fra forlaget Gyldendal.

BONUS: Læs en snas af bogen her (hvis du tør).

Magisk tween-eventyr

clara

Det kan næppe komme som en overraskelse for nogen, at mit afkom har fået proppet bøger ned i halsen fra de overhovedet var i stand til at fokusere blikket på en side. Deres reol var spækket allerede før de sagde det første ord, og der er blevet læst godnathistorier så oplæsningen nærmest har tangeret en ekstremsport.

Alligevel er det aldrig rigtig lykkedes mig at fastholde mine børn i en fortælling. De har lyttet høfligt og uengageret til Dennis Jürgensen, Narnia-bøgerne og stort set alt hvad Astrid Lindgren nogensinde har lagt navn til. Uden på noget tidspunkt at få pulsen det mindste op.

Continue reading

Nye noveller fra Margaret Atwood

ItemImage (2)

Jeg er simpelthen den mindst uvildige anmelder ever af Margaret Atwoods bøger. Lige siden jeg blev præsenteret for Tjenerindens fortælling i 2. g har jeg glubskt slugt alt hvad hun har udgivet: Novellesamlinger, dystopier, børnebøger – the works.

Alligevel var det faktisk gået min næse forbi, at Atwood sidste år barslede med en ny novellesamling – måske fordi den endnu ikke er udkommet på dansk. Stone Mattress hedder bogen, og den samler en række kortere tekster, hvoraf en del allerede har været udgivet andetsteds.

Continue reading