Ungdomsanmeldelse: U-hyg-ge-ligt!

Boglivs ungdomsanmelderanmelder Jacob Hviid har et særligt godt øje til Kenneth Bøgh Andersen, der på sin side kvitterer med at skrive så uhyggelige historier, at samme anmelder kigger sig en ekstra gang over skulderen, når han bevæger sig ud i efterårsmørket!

Det er blevet mørkere, og mørke har det med at få alting til at se mere uhyggeligt ud. Det er blevet den årstid, hvor man tilbringer mere tid indendørs, og som bogelsker er det kun dejligt, at man kan sidde og hygge sig, fordybet i en bog med god samvittighed. Man skutter sig, når man bevæger sig ud i kulden og mørket, for man kan jo ikke sidde indendørs hele tiden. Kenneth Bøgh Andersens nye bog giver da heller ikke én mere mod på at begive sig udendørs, for der er bestemt ikke meget hyggeligt ved gyserbogen, som får én til at kaste blikket en ekstra gang bagud. Kenneth Bøgh Andersen har skrevet fire gyselige historier, som bestemt først kan læses fra den anbefalede aldersgrænse på 10 år. På trods af, at gysernovellerne er korte og letlæste, så kan man rigtig gå og blive skræmt, efter man har læst, fordi man nu kan se monstre og sære ting overalt i vinterens halvmørke. Dette skyldes de grufulde, men også opfindsomme noveller, som ikke bare omhandler en eller anden klichéramt lejemorder, men i stedet omhandler børn, hvis ellers helt almindelige hverdage på den ene eller den anden måde skal udsættes for Kenneth Bøgh Andersens makabre plots.

Første novelle er Pokus hokus, hvori Viggo kan tryllekunstner, og det er ham, som er troldmanden! Magi er mystisk og farligt, og det kan gå helt galt, hvis man ikke kender den magi man roder med. Novellen om den over hundrede år gamle Moster Lilit har lagt navn til novellesamlingen. Moster Lilit bor alene ude i skoven. Lige siden Mia ikke måtte åbne døren, har hun været skræmt af moster Lilit, og selvom Mia nu er blevet ældre, så er tanken om at skulle besøge moster Lilit ikke særlig tillokkende. Besøget udvikler sig da også til lidt af et mareridt for Mia.
Frede mobber David, men det skal han passe på med, når Davids lillesøster har en sulten, usynlig ven, der lever i havens legehus, som har fået navnet Villa Calla.

I samlingens sidste novelle, Slangetæmmer, får man en lektion om, at man ikke bare skal samle alt op, som man finder, og da slet ikke en ny, sej tatovering, for det kan jo være, at den er levende! Ganske ligesom resuméerne af de fire noveller lader Kenneth Bøgh Andersen ikke det hele være skrevet, og læseren må, når den sidste side vendes i hver af de fire noveller, selv sande den uhyggelige slutning.

Til forskel for meget andet gys til det yngre segment, så spiller Kenneth Bøgh Andersen altså også på det psykiske. De fire letlæselige gysernoveller er illustrerede, men man skal så sandelig ikke lade sig narre af det uskyldige layout for historierne er yderst gribende. Hvis dette er gys til de mindre børn, som bare ikke gider snyde-gys, så tør jeg ikke tænke på at skulle læse Andersens anden samling af gysernoveller Når lyset slukkes, som er udkommet på omkring samme tidspunkt.

Monster Lilit af Kenneth Bøgh Andersens er udgivet på Høst & Søn og kan blandt andet fanges her 

Gratis børnebøger!

Hvis ikke vi skulle støtte læselyst her på Bogliv, hvad skulle vi så støtte? Derfor vil vi også gerne slå et stort slag for læselystkampagnen GratisBørnebøger.dk, som hele sommeren stiller 20 titler til rådighed for de ferierende børn kvit og frit. Du behøver ikke engang at tage ungernes elskede skærme fra dem, for bøgerne læses på pc, iPad eller iPhone.

Blandt de 20 bøger, som kan downloades uden registrering, login eller nogen form for betaling, er både spænding, humor, action, gys og alvor. Det er forfatterne Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor,  Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe, der stiller deres værker til rådighed, udelukkende for at stimulere børnenes læselyst, når skolen lukker dørene. Det er f…. i orden!

Plakat_sommer2017

 

Nuttet tween-uhygge

29692556_O_1

Jeg var på en måde solgt, allerede da jeg stod med Mats Strandberg og Sofia Falkenhems bog i hånden i boghandlen. Sjældent har man set en så uhyggenuttet forside!

Indeni bogen møder vi introverte, kejtede Frank, som er i færd med at fylde 9 år. Der er (af de påtrængende forældre) lagt op til stor fødselsdagsfest, men ingen af de inviterede klassekammerater dukker op. Midt i den noget akavede fest kommer naboens lille, lodne hund, Uffe, til at bide Frank i fingeren. En lille, blodig prik, som straks dækkes med et plaster. Men som også bliver starten på en helt ny tilværelse for Frank, som pludselig begynder at have drømme om natlige, dyriske udflugter i skoven. Frank, som tidligere var stærkt bange for monstre, er selv blevet til et! Uforvarende spreder han snart blind panik – og brændende had – i lokalområdet.

Monstret i natten, der udkom sidste år, er første bind i en planlagt serie. Og det er den residerende 11-årige glad for. Hun syntes (ligesom sin mor) at bogen var “sygt god” og udviser abstinenssymptomer, som gør, at jeg virkelig håber Strandberg og Falkenhem skriver hurtigt!

Mats Strandberg og Sofia Falkemhem, Monstret i natten fra forlaget Alvilda

Sælsomme børn

_9788702124552

For nylig så jeg Tim Burtons hårrejsende filmatisering af Ransom Riggs bog om Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn. Det var et lykkeligt gensyn. Jeg anmeldte bogen i Bogmagasinet tilbage i 2012 (længe før nogen havde tænkt på Bogliv.dk) og ELSKEDE den. Universet var på en og samme tid både forunderligt og foruroligende, og jeg var revet med i den ultrauhyggelige handling fra første side.

Har du endnu ikke set filmen – eller endnu bedre læst bogen – så kommer her et ultrakort resumé. Hovedpersonen Jacob er hovedarving til et drugstore-imperium i Florida og lever et ualmindeligt kedeligt teenageliv. Han er også indehaver af en farfar, der som barn oplevede holocaust og som den eneste i sin familie nåede levende ud af Polen. Farfaderen flygtede til en lille ø ud for Wales’ kyst, hvor han sammen med en række andre “sælsomme” flygtningebørn kunne være i sikkerhed for nazisternes lange kløer. Farfar Abe har dog aldrig helt sluppet monstrene, som overlever i de uhyggelige historier, han fortæller Jacob. En dag dør farfaderen under mystiske omstændigheder i Jacobs arme. Og snart bliver det klart, at farfaderens monstre måske ikke er helt så fiktive, som Jacob kunne have ønsket.

Riggs påstår selv, at historien om Frøken Peregrine og de (i sandhed) sælsomme børn på den walisiske ø udsprang af en forkærlighed for bizarre, antikke fotos. Fantastisk og fantasifuldt er det i hvert fald. Og lykkeligvis er der siden anmeldelsen i 2012 kommet ikke mindre end to nye bøger til i serien. Dem må jeg straks have læst (hvis jeg tør).

Ransom Riggs, Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn fra forlaget Gyldendal.

Splatterzombierne kommer!

Zam bid

Ok, det var måske ikke helt gennemtænkt, da jeg stak min 10-årige datter Jesper Wung-Sungs bog Zam og sendte hende op på værelset for at læse. I hvert fald gik der ikke meget mere end 10 minutter, før hun meget bleg kom retur, og gav mig bogen tilbage. Jeg vil tro, hun lige præcis nåede så langt som til side 9, hvor hovedpersonen i et anfald af akut irritation kommer til at bide struben ud på en af sine klassekammerater (“Så løfter Oscar hovedet, så man kan se det store hul i hans strube. Hans trøje er mørk af blod, og øjnene er uklare og farveløse. Åh, Gud, siger matematiklæreren. Jeg vænner mig aldrig til det”). Eller måske ramte hun muren på side 21, hvor hovedpersonen (Zam) kommer hjem fra skole og finder hele familien i færd med at indtage en mellemstor hund på stuegulvet (“Der er blod og indvolde over det hele”).

Zam er zombie. Han lever i en verden, hvor zombier og mennesker lever (noget risikabelt!) blandt hinanden, og prøver virkelig at passe ind. Han øver sig på ikke at slæbe på fødderne. Han gør sig umage i skolen. Og hver morgen låser han sin familie inde i lejligheden og fodrer dem med kød fra fryseren, så de ikke bliver fristede til at kaste sig over naboer og andre forbipasserede.

Og alligevel går det galt. Zam bider Oscar fra klassen (så man kan se rygsøjlen) og det bliver startskuddet på en række voldsomme begivenheder, hvor Zam får brug for al den menneskelighed, han kan mønstre, for at overleve (hvis man kan bruge det ord om en levende død).

Jesper Wung-Sung skriver godt. Virkelig godt og præcist så ulækkert, at hårene rejser sig en lille smule på armene. Det er ikke splatter alt sammen. Blandet ind i blodet og indvoldene ligger også en masse problemstillinger, som alle teens vil kunne forholde sig til: social eksklusion, svære familierelationer og den konstante kamp for at være “rigtig”. Giv bogen til din blodtørstige teenager – eller læs den selv, hvis du tør!

Jesper Wung-Sung, Zam fra forlaget Høst&Søn.

 

Kondenseret spøgelseshistorie

olga

Olga Ravns roman, Celestine, er historien om en splittet kvinde. Vokset op i en række sammenbragte familier, hvor hun gik og var ensom omgivet af en hær af hel-, halv og sted-familiemedlemmer bliver bogens fortæller som voksen, nyansat kostskolelærer besat af historien om Celestine. En ung adelsfrøken, som i middelalderen blev indemuret af sine forældre – vistnok fordi hun var noget bøvlet at have med at gøre, og ikke rigtig var stemt for at gifte sig.

Som romanen skrider frem bliver grænserne mellem hovedpersonen og spøgelset Celestine mere og mere udviskede. Hovedpersonen drømmer om at opsluge Celestine, og hun synker gradvist længere og længere ind i et ret forstyrret og abstrakt indre univers. Ligesom i den rodede barndom står hun isoleret – også fra sin apatiske (og utro) kæreste.

Olga Ravn har i sin spøgelseshistorie trukket tungt på både historiske kilder (indemuringen af Celestine Mariann de Bayonne Gyldenstierne på Dragsholm Slot) og – må man formode – på sin egen opvækst i en skilsmissefamilie. Romanens gennemgående tema er svigt – særligt forældrenes, hvad enten det udmønter sig i en konstant udskiftning af familie eller den mere håndfaste (og fatale) variant med mursten og mørtel.

Bogen er Olga Ravns debut som romanforfatter. Hun har tidligere (i 2012) udgivet den meget roste digtsamling, Jeg æder mig selv som lyng, og digterbaggrunden fornægter sig ikke. Celestine er fortættet. Fuld af koncentrerede spontane sanseindtryk og associationer. Her fortælles med farver, smag og følelser.

Bogen er en slags konfekt-litteratur – ekstremt kondenseret, nysgerrig og sansende – og kan med fordel indtages i mindre bidder, hvis man som læser ikke skal udmattes af alle de litterære kalorier!

Olga Ravn, Celestine fra forlaget Gyldendal.

BONUS: Læs en snas af bogen her (hvis du tør).

Magisk tween-eventyr

clara

Det kan næppe komme som en overraskelse for nogen, at mit afkom har fået proppet bøger ned i halsen fra de overhovedet var i stand til at fokusere blikket på en side. Deres reol var spækket allerede før de sagde det første ord, og der er blevet læst godnathistorier så oplæsningen nærmest har tangeret en ekstremsport.

Alligevel er det aldrig rigtig lykkedes mig at fastholde mine børn i en fortælling. De har lyttet høfligt og uengageret til Dennis Jürgensen, Narnia-bøgerne og stort set alt hvad Astrid Lindgren nogensinde har lagt navn til. Uden på noget tidspunkt at få pulsen det mindste op.

Continue reading

Nye noveller fra Margaret Atwood

ItemImage (2)

Jeg er simpelthen den mindst uvildige anmelder ever af Margaret Atwoods bøger. Lige siden jeg blev præsenteret for Tjenerindens fortælling i 2. g har jeg glubskt slugt alt hvad hun har udgivet: Novellesamlinger, dystopier, børnebøger – the works.

Alligevel var det faktisk gået min næse forbi, at Atwood sidste år barslede med en ny novellesamling – måske fordi den endnu ikke er udkommet på dansk. Stone Mattress hedder bogen, og den samler en række kortere tekster, hvoraf en del allerede har været udgivet andetsteds.

Continue reading

Mord i stride strømme (krimimesse forude)

Læsere af Bogliv vil måske have bemærket, at jeg har bevæget mig i et sensitivt og lidt lyserødt univers på det seneste. Men nu har jeg foretaget en mode change af de mere drastiske, i hvert fald på læsesiden.

For det er jo ved at være den tid på året. Hvor vi skal til Horsens. Og tale om mord, lemlæstelse og blod med videre med en bunke ualmindeligt sympatiske mennesker. Krimimesse, med andre ord. I år falder den 21.-22. marts, og forberedelserne er naturligvis i gang.

I år skal jeg interviewe fire gange, og jeg har virkelig fået nogle godter i posen. Først og fremmest i form af Julie Hastrup, som udkommer med sit femte bind om politidamen fra Ringkøbing, Rebekka, Farlig fortid.  Jeg har ifølge min Kindle læst 81 procent af bogen, og jeg kan godt røbe, at jeg ikke turde gå i seng, før min mand kom hjem fra en middagsaftale i går, men sad og lyttede efter mærkelige lyde, indtil han satte nøglen i låsen. Den effekt har Julie Hastrup tit på mig. Da jeg læste hendes første bog, En torn i øjet, var jeg simpelthen nødt til at skrive til hende og fortælle, at hun havde holdt mig vågen med mareridt – selv om jeg slet ikke kendte hende. Det tog hun vist som en kompliment! Julie og jeg er på Rød Scene lørdag kl. 13.40.

Jeg skal også til at afpudse mit svenske, for jeg er så heldig at skulle tale med hele tre af slagsen: Det ualmindeligt velskrivende forfatterægtepar Cilla og Rolf Börjlind, som jeg har interviewet før om deres socialt indignerede og vældig barske serie om den tidligere efterforsker Tom Stilton og den unge politikvinde Olivia Rönning. De udgiver tredje bind i serien, Sort Daggry, og den skal vi tale om på Sort Scene lørdag kl 15.40.

Den tredje svensker, jeg får glæde af at møde, er Sofie Sarenbrant, der har skrevet krimien Åbent hus. Hende har jeg aldrig mødt før, men det gør jeg søndag kl 12 på Rød scene. Sidste optræden bliver 14.20 samme sted med søskendeparret Lotte og Søren Hammer om deres Elskede Heidi.

Det er altid en fest at være på Krimimessen i Horsens. Fængslets gamle mure giver de helt rigtige rammer, og af en eller anden grund er folk, der elsker bloddryppende bøger, de venligste og sjoveste mennesker. Så hvad siger I – ses vi?

Glædelig jul, bognørder

Det er jul, og dagen står i forventningens tegn. Vi laver mad, pynter træ, pakker de sidste gaver ind, skiller børnene ad, når de mundhugges og ser tv.

Om lidt vil jeg stjæle mig til en halv time på langs med Hanne-Vibeke Holsts Kongemordet, den selvstændige fortsættelse til Kronprinsessen, som jeg har læst som led i min december-tryghedslæsning.

Det er et godt gensyn, men jeg kan mærke, at jeg også snart er klar til noget nyt; klar til alle de bøger, jeg glæder mig til at læse og anmelde i 2015. Klar til at se fremad mere end tilbage. Jeg glæder mig.

Må I alle have en fredelig og lykkelig aften med dem, I elsker, og må der ligge masser af hårde pakker under træet. Det er jo de bedste, ikke?

 

under_the_christmas_tree