Tegneserien, der ikke er for små børn

_9788770856447

5 Stars

Dürr og Hornemans prisbelønnede graphic novel, Zenobia, er ikke bare et stykke smuk tegnekunst. Den er også et solidt spark lige i kuglerne på den evigt aktuelle indvandringsdebat.

Vi træder ind i historien højt svævende over et uendeligt hav under en skoldhed himmel. Under os dukker en lille båd op – fyldt med alt for mange mennesker. Vi ser i mængden af fremmede en lille pige, Amina, som rejser alene. Et uvejr rammer, Amina kastes overbord, og resten af bogen følger vi hende, mens hun synker ned mod havbunden og ned gennem erindringerne om det liv, hun har haft.

Vi møder kærlige forældre, som har instrueret hende i at være stærk som den syriske krigerdronning Zenobia. Og vi møder den onkel, som efter forældrenes forsvinden tager hende med på en lang mareridtsvandring gennem et krigshærget Syrien, men som ikke har penge til at følge med hende til Europa.

Der er skruet godt op for virkemidlerne – både de visuelle og de følelsesmæssige. Det er umuligt ikke at blive berørt af en historie om et barn, som uden skyld mister alt det, alle børn burde have ret til. Billedsiden beskriver effektivt håbløsheden, ødelæggelsen og det totale ophør af normalitet i et land, som er brudt sammen.

Zenobia er rystende. Og et vigtigt bidrag til en debat, som oftest handler mest om regler og kvoter. Historien om et lille menneske fanget midt i en enorm menneskeskabt ødelæggelse.

Læs Zenobia, hvis du vil have flygtningedebatten helt ind under huden – derind, hvor det virkelig niver.

Dürr og Horneman, Zenobia fra forlaget Cobolt.

Pssst!

untitled

5 Stars

12-årige Viola har nået en alder, hvor de store spørgsmål trænger sig på: Hvad var jeg, før jeg blev født? Hvem er jeg nu? Hvad bliver jeg, når jeg bliver voksen? Og kan man være sød og populær samtidig?

I 12 poetiske kapitler følger vi Violas liv, som er delt mellem uger på landet med far og uger i lejlighed i byen med mor plus alle de løse kærester og papsøskende. Viola føler sig (som de fleste på tærsklen til voksenlivet) splittet, udenfor, forkert og forvirret. Et øjeblik drømmer hun om at redde verden, et andet om bare at kunne manøvrere i en kompleks pigegruppe.

Violas tanker og følelser fanges smukt og med indlevelse i en effektiv blanding af dagbogslignende tekst og illustrationer. De to forfattere formår gennem de tolv scener fra Violas erindringer og hverdag at fange den komplekse, rædselsvækkende tid som er transitionen ind i voksenlivet. Både tekst og illustrationer spænder effektivt over både barnets og den helt unge voksnes univers.

Clante og Herzog modtog i 2014 Ping-prisen for Bedste danske Børne- og ungdomstegneserie for bogen, og den er vel fortjent. Pssst! griber blidt livets store spørgsmål version 12 år ved vingebenet, og gør det på en måde, så den unge læser føler sig forstået – og den voksne husker, præcist hvordan det var at forsøge at være indeni sin egen krop, da man var tween!

Annette Herzog og Katrine Clante, PSSST! fra forlaget Høst & Søn.

 

Ungdomsanmeldelse: “Det skal være sjovt at tegne”

scan0001

Jacob Hviid har fordybet sig i en underholdende bog med kruseduller og er helt oppe at ringe med seks hjerter over sin oplevelse.

6 Stars Har du altid haft lyst til at tegne alt det vasketøj, som bjørnen har hængt til tørre, en ondskabsfuld kat eller et familiemedlem, der bliver overfaldet af en husholdningsmaskine, fx en håndmixer, et strygejern, eller måske en blender? Så har du nu chancen med Chris Riddells nye bog En krusedulle om dagen. Her får man 365 tegneopgaver, én til hver dag i året.

Det skal være sjovt at tegne, siger Chris Riddell, der er verdenskendt illustrator. Men man skal ikke tegne at tvang, men af lyst, og det forsøger han at videregive i sine små, daglige tegneøvelser, hvor man nogle dage skal tegne videre på hans tegninger, andre dage tegne et ord, og den 21. i hver måned skal man farvelægge flotte og sjove tegninger. Der er dog ikke kun opgaver, men også tid til helt fri leg som den 14. september, 23. oktober, hvor der er blankt papir til at kunne udfolde sine kreativitet.

Gennem hele min barndom er jeg blevet underholdt af Chris Riddells sjove og fantasifulde historier, så derfor er jeg også vild med En krusedulle om dagen, der er fyldt med tegnerens velkendte og sjove figurer. Bogen er helt perfekt til de mørke og kolde vinterdage, og der er til mange timers underholdning, tegnetræning og koncentreret farvelægning.

Chris Riddell er kendt for sine illustrationer til blandt andet Engelbert den enorme, Himmelstormeren, De glemte barkruller og Tordenslaget, der har Paul Stewart som forfatter til historierne. En krusedulle om dagen er lavet uden assistance fra Paul Stewart. Universet er stadig fuld af realistiske, fjollede og fantasifulde illustrationer, men denne gang er det læseren selv, der inviteres til at digte historierne, der gemmer sig bag eller tegninger.

Det er forbudt at tegne i skole- og biblioteksbøger, hvor man af og til alligevel finder små illustrationer, som elever har tegnet i kedsomhed eller som et kreativt indslag til bogens ellers så kedelige indhold. I En krusedulle om dagen kan børn og kreative sjæle endelig få indfriet deres trang til at tegne i bøgerne, for det er lige det, som er meningen. Selv om bogen er opbygget som en kalender og inddelt i årets dage, er den uafhængig af årstallet, for der er ingen ugedage.

Bogen er god til børn, der har lysten til at tegne, men skal hjælpes lidt i gang med, hvad det er, de skal tegne. Chris Riddell har skabt en sjov og alsidig kalender. Den er en oplagt julegave, og så kan man være klar fra den 1. januar til at begynde farvelægningen, tegningen og slippe fantasien løs.

En krusedulle om dagen af Chris Ridell er udgivet af Høst og Søn og kan blandt andet fanges her

 

 

 

Reportage: På besøg i bogormenes Paradis

scan0001

Bogliv mødte talstærkt op på BogForum i Bella. Her fortæller vores ungdomsanmelder Jacob Hviid om sin oplevelse.

For en uge siden var jeg i Bella Center til litteraturens fest, bedre kendt som Bogforum, der i år holdt 25 års jubilæum.
Jeg havde glædet mig til endnu engang at besøge bogormenes paradis, som buschaufføren kaldte det, inden han satte os af.

Ud over tyve udenlandske forfattere og en lang række af danske forfattere havde jeg læst, at omkring 30.000 mennesker gæstede messen over de tre dage, og det lod til, at alle bogormene var dukket op, for da jeg trådte indenfor, var fremmødet så overvældende og til tider stressende, at jeg ikke kunne forstå, hvorfor man snakker om, at der ikke er nogen, der læser længere.

img_20161112_133314

I anledning af jubilæet var der blevet udvidet, og børnene havde fået deres helt egen afdeling ved navn BørneBogForum.
Trods tidligere besøg på messen tog det mig lidt tid at danne mig et overblik, da det udleverede program var rimelig uoverskueligt og ikke hjalp synderlig meget. Jeg fandt dog til sidst frem til Børnebogforum efter at have hørt lidt forskellige interviews af kendte forfattere, tjekket de mange stande ud, deltaget i forskellige konkurrencer med bogpræmier og skabt mit eget digt fra en ”poesimaskine.”

Ved indgangen til BørneBogForum holdt Guinness World Records til. Her blev der hele tiden sat nye rekorder, f.eks. i hvem der hurtigst kunne iklæde og afklæde sig noget tøj.

img_20161112_133633

Ved Egmonts stand blev jeg mødt af Basserne figurer, der rodede i mit hår, og jeg købte et par Anders And-historier. Noget af det største var personligt for mig at høre og se en af tidens mest populære og anerkendte Anders And-tegnere Don Rosa, der sjovt nok blev interviewet af Anders Lund Madsen på scenen i BogForum Comics området, der i år var langt større, da det var en del af det nye børne- og familieområde, som strakte sig over 3 nye haller. Interviewet foregik selvfølgelig på engelsk, og den menneskelige Anders jokede meget med Don Rosas forhold til chilier, som han elsker, og som han spiser både morgen, middag og aften, og hans popularitet i Finland, som han også skulle besøge efter messen.

img_20161112_132232

Don Rosa er udråbt som Carl Barks arvtager, og han blev især populær for sine historier om, hvordan Onkel Joakim fik sin fantastisk store formue. Don Rosas er også yderst kendt og populær i Danmark, hvilket blev afspejlet i den time lange kø, der snoede sig rundt om de andre stande på trods af, at han var på Bogforum både fredag, lørdag og søndag. I køen stod børn og voksne og ventede spændt på, at det blev deres tur til enten at få deres Anders And samlinger signeret eller få en original Don Rosa tegning.

img_20161112_133411

Man kunne dog også få tegnet sig selv i portrætrobotten CC9X PRO, der eftersigende skulle tegne en, som man virkelig er. Jeg fik så en edderkoppekrop …

Det var ikke kun Don Rosas tegninger, som der var kø til, men også til madstederne, hvor jeg købte en sandwich, inden jeg tog hjem. Jeg har efterfølgende læst, at der var besøgsrekord på 34.000 mennesker, og jeg syntes også. der var en anelse overfyldt. På trods af de mange mennesker havde det dog været endnu en fantastisk dag i bogormenes paradis, og jeg glæder mig allerede til, når BogForum løber af stablen til næste år.

 

 

God opførsel – live

Kan I huske, at jeg sidste år anmeldte Sabine Lemires skønne takt og tone for børn, Opfør dig ordentligt – og vær en god ven? Og at jeg var ordentligt glad for den? I dag får jeg lov at interviewe Sabine om bogen live på scenen på Danmarks Læringsfestival i Bella Center i København.

Jeg glæder mig meget – ikke kun fordi bogen er fremragende, og emnet ligger mig på sinde. Men også fordi Sabine virkelig er en dygtig dame med noget på hjerte, som jeg gerne vil være med til at formidle.

Bor du ikke i København, kommer vi også til Aarhus, til Skolemessen den 14. april.

Ses vi?

Opfor-dig-ordentlig-stor

Glædelig jul, bognørder

Det er jul, og dagen står i forventningens tegn. Vi laver mad, pynter træ, pakker de sidste gaver ind, skiller børnene ad, når de mundhugges og ser tv.

Om lidt vil jeg stjæle mig til en halv time på langs med Hanne-Vibeke Holsts Kongemordet, den selvstændige fortsættelse til Kronprinsessen, som jeg har læst som led i min december-tryghedslæsning.

Det er et godt gensyn, men jeg kan mærke, at jeg også snart er klar til noget nyt; klar til alle de bøger, jeg glæder mig til at læse og anmelde i 2015. Klar til at se fremad mere end tilbage. Jeg glæder mig.

Må I alle have en fredelig og lykkelig aften med dem, I elsker, og må der ligge masser af hårde pakker under træet. Det er jo de bedste, ikke?

 

under_the_christmas_tree

Julegaven til ungerne (du kan stadig nå det!)

Sniger julegavepanikken sig ind på dig, og mangler du stadig at købe ungernes gaver, så bør du måske læse med her. Vi har nemlig håndplukket tre af de børnebøger, som vi (og vores afkom) er allergladest for.

Bogen til baby

Her kommer en tilståelse: Jeg er en elendig billedbogs-oplæser. Så er det sagt. Min hjerne går øjeblikkeligt på standby, når jeg sidder med 15 sider i tyk pap og skal læse ting som “se den lille hund. Den leger med ællingen. Vov vov”. Keder mig simpelthen lige ind i sådan en skinddød tilstand, hvor selv min datter på 2½ ikke gider læse med mig. Heldigvis findes der bøger til de helt små børn, som også indeholder lidt guf til voksne hjerner. En af dem er Vil du se giraffen? af Bodil Carstensen. Det fede ved bogen er, at den ud over virkelig fine og sjove tegninger også har låger. Og at man inde bag lågerne finder masser af facts om de dyr, som er med på billederne. For eksempel er det Bodil Carstensens fortjeneste, at jeg nu ved, at en spækhugger føder unger, der vejer det samme som 50 menneskebørn. Og at orangutanger bærer rundt på deres unger i 2-3 år (som pludselig får en menneske-barsel til at virke pænt kort!).

Bogen til børnehavebarnet

Jeg har muligvis nævnt det før. Muligvis urimeligt mange gange før. Men jeg er vild med Vitello! Hvordan kan man ikke elske en dreng, som vistnok er opkaldt efter noget på et italiensk menukort, fordi hans mor engang boede to måneder i Italien, da hun var ung? Nu bor hun i et rækkehus lige ved ringvejen, hvor hun drikker en del rødvin og serverer enormt meget spaghetti med riveost til Vitello, som (når han ikke spiser riveost) drøner rundt og forsøger at greje, hvordan verden hænger sammen. Har endnu aldrig læst en Vitello-bog, som ikke fik både mig og ungerne til at grine. Så bliver det ikke meget bedre. Vores yndlingsbog er Vitello får en klam kæreste, men alle Kim Fupz Aakesons Vitello-bøger er sådan set lige i skabet, så der er frit valg i hele kataloget.

Bogen til skolebarnet

Kan man skrive en børnebog, som starter med, at en kæle-kanin bliver splattet til uigenkendelighed, fordi noget har smidt en parasolfod i hovedet på den? Og oven i købet illustrere hele splat-scenariet med ualmindeligt flotte (og tydelige!) tegninger? Jep, det kan man godt, hvis man ellers hedder Kovsted og Schierbeck. Deres bog, Splatkanin, er en børne-krimi. Med blod. Og sindssyge gøgler-pædagoger. Og en årlig pølse-festival, der ikke udvikler sig helt som planlagt. Jens Kovsted skriver bælgmørkt – men stadig så meget i børnehøjde, at min datter på otte sagtens kunne følge humoren. Splatkanin hører til i den genre, som på dansk kaldes tegneserieromanen (og på engelsk graphic novel). Det betyder, at der er kælet lige så meget for illustrationerne som for teksten. Resultatet er top-kvalitet til både øjet og øret.

Ellers går det godt…

4 Stars Måske er du allerede en af de heldige, som er faldet over Maren Uthaugs blog.

Bloggen er smækfuld af den sorteste hverdagshumor. Og så er der tegneserierne. Sjældent er tilværelsens dybere sandheder så effektivt fortalt af en tændstikmand. Ellers går det godt er en samling virkelig underholdende striber helt ude på den kant, hvor hverdagen bliver fuldstændigt absurd. En malstrøm af mor-stress, hysteriske snotunger, lus og kærlighed. Er helt solgt til Uthaug!

ellers-gc3a5r-det-godt

Hvis du har lyst til at møde Maren live så er hun i øvrigt lige nu på en lille minitour, hvor hun fortæller om sin helt nye bog, Og sådan blev det (jep, vi er i gang med den! Glæd dig til en anmeldelse lige om lidt). Tjek selv datoerne her.

M

Ellers går det godt, Maren Uthaug, bogen er helt og aldeles selvudgivet. Den udkom i 2012, og kan købes her