Klinken bager med børnene

9788740017366

5 Stars

Katrine Klinken sender ungerne (næsten) alene i køkkenet med en spritny, højglanspoleret opdatering af sin klassiske bagebog. 75 opskrifter på brød, kiks, pizza, tærter, kager og alt, hvad hjertet (og maven) ellers kan begære. Der er endda blevet plads til en særlig jule- og nytårssektion.

Vi er ude i en hands on intro til de allernyeste bagere, og der er taget højde for alt. Vi får forklaret, hvordan man former en bolle – og hvordan man behandler et brandsår, hvis man skulle komme i lidt for tæt nærkontakt med ovnen. Bagebogen kan bruges af bagere fra ca. 8 års alderen, men den husker også at have udfordringer med for de noget ældre bagere. Alle opskrifter er klart markeret med tre forskellige sværhedsgrader, som spænder fra det nemme kernebrød til den noget mere avancerede Othellolagkage med marcipanroser. Det er her, kommende års deltagere i Den Store Bagedyst med fordel kan stige på!

Opskrifterne ligger primært i den konservative og velafprøvede ende af skalaen, men også et par mere usædvanlige opskrifter fra den store verden (som fx flapjacks og monkeybread) har fundet vej ind på siderne.

Her er generelt ikke så meget hurlumhej. De fleste opskrifter vil (i hvert fald for forældrene) være velkendte og lige til at gå til. Vi er ikke ude i avancerede sundhedstrips eller specielle madreligioner. Bare i velsmagende mad, som er smukt og enkelt præsenteret over bogens næsten 200 sider. Stærkt forfriskende.

En dejlig introduktion for nye bagere – og lækker nostalgi for de af os, som (i mere end en forstand) allerede har mange, mange kager under bæltet.

Katrine Klinken, Børnenes Bagebog fra Politikens Forlag.

Supper året rundt

9788740036220

3 Stars

Supper er ikke kun vintermad. Og ikke kun aftensmad heller. I sin nye kogebog, Supper & Co., lærer veteranen Kirsten Skaarup os, at suppe sagtens kan være en fin morgenmad. Og at suppe kan spises på alle tider af døgnet.

Supper har mange indlysende fordele: De er hurtige at lave, mængden af opvask minimeres, og så er de oven i købet typisk ret sunde. Hos Kirsten Skaarup er der skruet ekstra op for sundheden. Opskrifterne er tilsyneladende støvsuget for animalsk protein og mælkeprodukter. Der er tænkt over proteiner, fibre, vitaminer, antioxidanter og antiinflammatoriske ingredienser. Og også over antallet af kalorier. Hvis man skulle føle for den slags, er det faktisk muligt at bruge bogen som udgangspunkt for en decideret suppe-detox.

Der er masser at interessere sig for i Supper & co. Billederne er farverige og ligesom opskrifterne indhentet fra hele verden. Og de enkelte opskrifters særlige sundhedsfordele beskrives med overlegen ernæringsteknisk viden.

Til gengæld synes jeg, Kirsten Skaarup ind imellem forlanger lidt meget af os. Eller måske nærmere af vores lokale Netto, som sjældent ligger inde med friske tallerkensmækkerblomster, hvedegræs eller soyayoghurt. Eller nogle af de andre – supersunde – special-ingredisenser, som retterne er fulde af.

Opskrifterne tæller mange af de kendte suppeklassikere (borscht, løgsuppe, kartoffel-porresuppe). Oftest har de dog fået et sundt twist, og de ledsages af en mængde nye, originale supper.

Supper & co. kan bedst beskrives som en overskudssuppekogebog. Et perfekt udgangspunkt for den nytænkende og legelystne gourmet med en specialkøbmand i nabolaget og lyst til at fylde lidt på plussiden i det store sundhedsregnskab.

BONUS: Du kan selv tjekke bogen ud lige her, hvor forlaget venligt har leveret en lille smagsprøve.

Kirsten Skaarup, Supper & co. fra Politikens Forlag.

 

 

Sundere mad til ungerne

MADGLAD_forside-1-700x976

5 Stars

Jane Faerber er nok bedst kendt som en af Danmarks fremmeste fortalere for LCHF-mad, og hun har skrevet flere kogebøger, hvor der er skruet helt ned for kulhydraterne og sukkeret og til gengæld op for grønsager, kød og naturligt fedt.

Denne gang er hun ude i et andet, men beslægtet ærinde: At lære dine unger at spise sundt. Eller “at elske rigtig mad”, som der står på bogens forside. Vi er ikke ude i en fuldblods LCHF-kogebog, selvom Faerber har taget glæden ved grønsager, det sunde fedt og det stabile blodsukker med sig.

Lad mig sige det straks: Madglad er en pæn kogebog. Lys og nordisk og lækkert illustreret. Men bogen er ikke bare til pynt. Der ligger masser af holdninger og principper bag de flotte billeder. Og det er netop principperne, vi først introduceres for. Hvad er sund mad hjemme hos Jane Faerber? Hvad hælder hun i sine børn, når vi andre giver vores en hold-kæft bolle fra Kvickly? Og hvordan overbeviser hun sine unger om, at sundt også er lækkert? Vi kommer bredt omkring, og der er masser af stof til eftertanke, før vi overhovedet har læst den første opskrift.

Dem er der til gengæld 180 sider af, og vi får undervejs inspiration til både morgenmad, madpakker, supper, ovnmad, kamuflerede grønsager, grønne retter, desserter, kager og min personlige favorit: mad på 30 minutter.

På min vej gennem Madglad nåede jeg et få et nærmest varmt forhold til Jane Faerber. Og det skyldes især én ting: Jane Faerber laver realistisk mad! Der er få ingredienser og relativt få varer imellem, som jeg ikke allerede har i mit køkken. Opskrifterne er overskuelige og hænger godt sammen tidsmæssigt, så man ikke pludselig har gang i syv ting samtidig. Madglad er en bog til virkelige børnefamilier.

Og også til virkelige børn. Opskrifterne er ofte børnevenlige udgaver af kendte retter, og der er tænkt over smagen, som typisk hælder mod det runde og behagelige. Mine børn spiste med gusto alt hvad jeg serverede for dem fra bogen – og insisterede oven i købet på, at vi meget snart skulle lave de der falafler med kartoffelrøsti-fladbrød igen.

Madglad er både en bog for overskudsforældrene, som er parate til at købe hele “sunde børn”-pakken (og en masse fiberprodukter!) og til alle os andre, som bare gerne vil have noget spiseligt på bordet i en fart uden decideret at fejlernære vores afkom.

BONUS: Hvis du har lyst, kan du læse meget mere om bogen (og hente flere opskrifter) på Jane Faerbers egen blog, Madbanditten.

Jane Faerber, Madglad fra Politikens Forlag.

Gæsteanmeldelse: Fem hjerter – igen!

2011-06-03_APHolmgaard05

Boglivs faste gæsteanmelder Anna Pia Holmgaard er begejstret over den buket af kvinder, der beriger litteraturen i år, og begejstringen smitter. Hjerterne banker denne gang for Tine Høegs Nye rejsende.

Jamen, jeg ved slet ikke, hvad der sker her i foråret – det er i hvert fald ikke forsømt, med Caroline Albertine Minors Velsignelser, Lone Hørslevs En ordentlig mundfuld og Ida Holmegaards Graceland – og nu Tine Høegs Nye rejsende, der udkom for lidt tid siden, og som jeg snuppede ved et kviklån på Svendborg Bibliotek (godt sted!) og så i øvrigt slugte på en aften.

Det er en på overfladen ret simpel historie om et tilfældigt møde, der udvikler sig fra begær over sult til besættelse, tilbage til begæret og sorgen, da det til sidst og spidst, forudsigeligt bliver til et ’tak, men nej tak’ fra den ene parts side. For manden er gift, der er et barn, en pligt at følge – og der er en umulighed, der gør historien desperat og fuldkommen nærværende for mennesker, der har været ulykkeligt forelskede, men også dem, der gennem et liv erfarer, at kærlighed har en pris, og nogle gange er den for høj at betale.

500x0-1

Tine Høeg kortprosa er nem at begribe, der er ingen vanskeligt omsættelige metaforer eller knudrede billeder, og det er kunsten. Det enkle er det store, kvindens oplevelse af den unavngivne er nuanceret, bedrøvet, den er fandenivoldsk og rasende, den er poetisk og genkendelig. For hvad stilles der op, når forholdet allerede fra begyndelsen er en lukket kreds, et antal møder og kun tiden kan vise, hvor mange – men at det er en blindgyde, det ved man fra begyndelsen, og en vil blive såret, det ved man også. Præcis så dybt og tilfældigt som ved deres møde i haveskuret med pigtråden, der river en flænge i hendes pande.

Billederne står som polaroider. Med et diset præg, som et liv, der passerer forbi, garneret med skud fra livet som nyslået gymnasielærer på et gymnasium, hvor ungdommen stadig er synlig i hverdagen, mens hun er på vej ud i et voksenliv, der viser sig i al sin skræmmende konsekvens. Du må leve foruden, få det bedste med dig, forlad resten. Leg er ikke uskyldig, den tid er forbi. Og sådan kan man lyde som en præst i en kirke, men det undgår Tine Høeg med sin ærlighed, sin hudløshed og sin absolut flotte debut. Vil glæde mig til mere.

Nye rejsende af Tine Høeg er udkommet på Rosinante og kan fanges her

Jamie er tilbage (igen)!

_9788711485569

3 Stars

Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme – jeg har virkelig dårlig Jamie Oliver-karma!

Jeg elsker Olivers kogebøger med alle de flotte billeder (som Oliver imponerende nok selv laver), og har lyst til at æde siderne rå. Men når jeg forsøger at overføre de glittede herligheder til mit eget køkkenbord, går det sjældent godt.

Andre må være heldigere (eller muligvis dygtigere) end jeg. I hvert fald har Oliver en massiv fanskare og en lang, lang række bestsellerkogebøger bag sig. Han har siden slut-90erne bragt os back to basics som the naked chef (i skuffende påklædt tilstand), fulgt os ind i det franske og italienske køkken, tidsoptimeret vores madlavning med retter, som kunne laves på 30 og bare 15 minutter (men som alle tog 45 minutter hjemme hos mig), han har lært os at kokkerere ressourcebevidst og – i denne omgang – ultrasundt.

Med hensyn til det sunde, så har Oliver virkelig taget sin baggrundsresearch alvorligt. Faktisk har projektet nærmest været verdensomspændende, for stjernekokken har fløjet omkring og besøgt de steder i verden, hvor folk lever sundest og bliver ældst. Med sig hjem har han taget en masse råvarer og idéer, og resultatet er blevet 300 sider med lækre fotos og opskrifter på alt fra morgen- til aftensmad. Sund mad Oliver style.

Superfood er en virkelig lækker coffee table bog. Fuld af flotte billeder af både mad og mennesker. Og også af fantasi og glæde ved spændende råvarer. Det er hyggeligt og underholdende at læse med.

Men… man kommer i længden ikke udenom, at alle de gode intentioner simpelthen fordrer specialindkøb og et tidsforbrug, som ikke harmonerer med den typiske børnefamilies. Vores morgener er fx ikke kompatible med tilberedningen af harissavafler, sesamstegte æg og gulerodssalat. Oven i købet snyder Jamie Oliver os for tidsangivelser på opskrifterne, og de er savnede, selv om de erfaringsmæssigt sjældent er nøjagtige.

Hvis du har overskud til spændende, nye ingredienser og god tid i køkkenet, så kast dig ud i Olivers Superfood. Og lad mig vide, om din Jamie Oliver-karma viser sig at være bedre end min!

Jamie Oliver, Superfood fra Lindhardt & Ringhof.

Kærlighed for voksne

5 Stars Den har ligget i baghovedet på mig, siden jeg hørte den første gang. Imponeret mig, pirret mig, næsten irriteret mig (mest fordi jeg ikke selv har fundet på den). Titlen Kærlighed for voksne. Fordi den indkapsler så meget af det, jeg selv går og tænker over for tiden: Hvad der mon er i kærlighedsposen til os, som har været gift og ikke er det mere. Som engang boede i en kernefamilie, måske endda for anden gang, og ikke gør det mere. Som har ladt illusionerne om ‘for evigt’ og ægteskabets ubrydelighed bag os, men bestemt ikke længslerne efter kærlighed, erotik, intimitet. Alt det, der gør livet værd at leve, og som samtidig gør det så utrolig kompliceret. Ikke mindst, når man er, ja, voksen. Er det muligt at møde kærligheden igen, tro på den og få lov at leve den ud, hvis det betyder, at en anden bliver såret, forladt – eller bare efterladt? Kan man overhovedet være bekendt at forlade nogen, og hvad sker der med ens egne følelser, når man river teltpælene op og lader sit livsvidne tilbage?

9788740031102

For mig er der egentlig drama nok i de spørgsmål i sig selv, men ‘Anna Ekberg’ – det nye, blødere pseudonym for det mere potente krimi-fænomen A.J. Kazinski – har naturligvis et krimiplot som motor for deres moderne kærlighedsroman. Indgangen til bogen præsenterer os for arkitekten Christian i hans livs mest pressede situation. I skoven, hvor hans kone Leonora (den har ikke fået for lidt med de kongelige navne) altid løber, holder han på lur i en varevogn for at køre hende over. Han vil slå hende ihjel, fordi hun har truet med at afsløre noget, der kan ødelægge alt for ham, hvis han forlader hende til fordel for den yngre Zenia. Leonora har nemlig ofret hele sit liv for den familie, hun og Christian har skabt sammen. Hun har opgivet en karriere som klassisk violinist for at passe deres kræftsyge søn, Johan, og hun er ikke til sinds at lade Christian gå fra hende nu, hvor sønnen er rask. Christian er til gengæld fortvivlet ved tanken om valget mellem at opgive sin nye – og måske sidste – chance for kærlighed eller blive eksponeret og måske fængslet. Deraf den desperate handling i skoven.

0f828391c9edec3968e869996348d548

Handlingen bølger frem og tilbage i tid – blandt andet tilbage til starten af Christian og Zenias affære, som er elegant beskrevet i detaljen, med den sms, der starter det hele – og bindes sammen af kapitler, hvor en gammel politimand fortæller sin voksne datter om sagen, han aldrig fik opklaret, selv om han var overbevist om, at Christian var skyldig i drab. Og da det nu er de ferme fortællerfyre Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinrich , alias A.J. Kazinski, alias Anna Ekberg, så er der naturligvis både grusomhed og nogle elegante og overraskende plot-tvists i vente. Det er underholdende og spændende, indimellem ulideligt, men det er også mere end det.

15073479_10208965662153390_8932080060575604997_n

Jeg har interviewet Weinreich og Rønnow Klarlund både på BogForum og Krimimessen i Horsens i år, og de er lige så underholdende live som på bog.

At kærlighed, troskab, ægteskab og lyster er svære størrelser at tumle med, er naturligvis ingen nyhed. Ej heller, at det kan drive ordentlige mennesker til at gøre forfærdelige ting, inklusive i sidste, fortvivlede instans, at slå ihjel. Men de to mandlige forfattere (ja, undskyld, men det der Anna Ekberg er altså en halvtynd fernis) river læseren med ved at gå lige ind i kødet på især mandens side af kærlighed, bedrag og skilsmisse. Christians forelskelse i Zenia, hans døende kærlighed for Leonora, hans skyld og skam, selvretfærdighed og tunnelsyn, det er alt sammen så præcist beskrevet, at det gør ondt. Det er Leonoras chok, sorg og eksplosive hævnlyst faktisk også, og det viser måske, at de to køn ikke er så forskellige endda, når det gælder matters of the heart. Det er lige svært for os alle, og det bliver ikke lettere af, at vi bliver ældre. Tværtimod, for den fortærskede ‘bagage’, vi alle trækker med os rundt, kan indimellem blive så tung, at den får os i knæ, og så meget desto mere lokkende er det, når forelskelsen giver luft til at lette lidt fra det hele og genopfinde os selv.

FullSizeRender

Anna Ekbergs kombination af røverhistorie, lommefilosofi og ægteskabsroman virker knaldgodt, og siderne vender nærmest sig selv i Kærlighed for voksne – jeg glemte endda at have flyskræk, da jeg havde den med på påskeferie!

Der er en mørk og intens tone i Kærlighed for voksne, som jeg rigtig godt kan lide; den minder mig lidt om HBO-serien The Affair (der også brugte et krimiplot som motor), som Bogliv-læsere vil huske, at jeg binge-watchede, da jeg ikke kunne læse i efterdønningerne af min skilsmisse. Kærlighed for voksne er også skrevet i kølvandet på et par skilsmisser – forfatternes egne – og det skinner igennem. Der er utvivlsomt blevet filosoferet igennem på d’herrers kontor i skriveprocessen (og hvor gad man bare godt få lov at lytte med indimellem!). Hør bare denne her passage, som jeg er vild med:

I den krig som er den største af alle, kærlighedens krig, ramte Christian en uskyldig. Det er en krig så ubegribelig, den udkæmpes på hver eneste café, blikke på gadehjørner, folk der forsøger at tage hinandens koner og mænd, at nedgøre andre udelukkende for at fremstå mere attraktive selv. Kærlighedens krig udkæmpes på så mange fronter, at man har opgivet at lovgive, ellers kunne retssalene ikke lave andet end at dømme mænd og kvinder for at stjæle hinandens kærester og koner og mænd. Men nej, man har opgivet, selv om der ikke findes et tyveri der gør mere ondt end at få taget sin elskede fra sig.

Jeg må indrømme, at jeg er en sucker for den form for filosoferen og for den kombination af kærlighed og krimi, som er Anna Ekbergs varemærke efter to bøger, og jeg håber på en treer inden så længe. Anna Ekbergs debut, Den hemmelige kvinde, handlede om et par, der blev flået fra hinanden mod deres vilje. Kærlighed for voksne handler om at bryde op, fordi den ene vil ud af et forhold. Hvis forfatterne får tid for deres A. J. Kazinsky-projekter, kunne det være interessant at se dem behandle opstarten af et nyt, smukt forhold. Gerne med et indbygget håb for os voksne. Og med et mord eller to, naturligvis.

Kærlighed for voksne af Anna Ekberg er udkommet på Politikens forlag og kan købes her.

3.5 Stars Egentlig er det skørt, at det skal være noget særligt – altså det, at der er et helt og fuldt liv efter de 60. Med længsler, drømme, ambitioner, kærlighed og sex. Jamen, hvad havde vi egentlig regnet med? At vi pludselig blev nogle helt andre mennesker, blot fordi vi havde været her (endnu) længere? Nå, men vi lever jo under et ungdomstyranni, som vi selv har skabt, og midt i det er det sympatisk, at nogen tager handsken op og siger ‘gu vil vi da ej sætte os hen i hjørnet og skamme os over vores alder’ (det kunne også lige passe!).

imagegen

‘Nogen’ er i denne sammenhæng Camilla Lindemann. 67, år, tidligere chefredaktør hos Aller (blandt andet Femina og In) gennem flere år, med spektakulær afgang som 61-årig og absolut ikke klar til at gå på pension. Dét og meget andet skriver hun om i samtalebogen 60 med mere, i hvilken hun har interviewet ligesindede og jævnaldrende om karriere, kærlighed, sundhed, arv og alle mulige andre livstemaer.

Det er mennesker, hvis navne vi kender: Uffe Ellemann-Jensen, Lotte Freddie, Thyra Frank med flere. Stærke personligheder med noget på hjerte, glimtvis sjovt og rørende, interessant også for en 40+’er, der ved, at man hurtigt kan nå en alder, man dybest set kun troede, var for ‘de andre’. Især blev jeg fascineret af at læse interviewet med Ellemann og hans kone, Alice Vestergaard – sådan en kærlighed for voksne kunne jeg godt tænke mig at nå at møde!

Jeg var vild med Camilla Lindemanns romandebut Vovestykker, som fik mange fine hjerter her på siden. Jeg er desværre ikke helt så forelsket i 60 med mere. Formen og ideen er fin, men redigeringen lader noget tilbage at ønske. Jeg ønsker mig en strammere form, en mere stringent idé – og helt basal korrekturlæsning. Som selv ‘gammel’ magasindame sidder jeg tilbage med følelsen af, at det er en idé, som er god, en skribent, som kan udføre den, men at resten er gået lovlig hurtigt, ikke mindst fra forlagets side, og det er faktisk synd, når de har en sprudlende forfatter med et stort netværk i stalden.

60 med mere – livskvalitet har ingen alder af Camilla Lindemann er udgivet på Turbine og kan fanges samme sted.

I cellen med en bestseller-forfatter

Clare Mackintosh er en historie, man godt gider at fortælle, når man både er krimielsker, bognørd og drømmer. Engang politimand. Nu forfatter. Har gået grueligt meget igennem i sit private liv, men haft svimlende succes med sine romaner lige fra starten. Og sød ovenikøbet.

Sidste år mødte jeg hende i Horsens, da hendes debut I let you go netop var kommet ud på dansk som Jeg lader dig gå – og fik fem imponerede hjerter her på siden.

Også i år var den spinkle brite med i det gamle statsfængsel, og jeg fik lokket hende med i en celle for at fortælle om presset ved den svære toer, overvågningssamfund og glæden ved at rejse rundt i verden med sin bog og leve sin drøm. Se og hør det her.

FullSizeRender-44

Lækker have for fattigrøve

imagegen.ashx

5 Stars

Dette er den fornuftiges havebog! “Smuk have uden unødige udgifter” er forfatteren, Alex Mitchells, mantra. Det klinger smukt og demokratisk i mine jyske (og ret nærige) ører!

Mitchell ser haven som en tiltrængt rasteplads fra verdens kaotiske larm. Vi har brug for haver i en tid, hvor alting går lidt (for) hurtigt. Men en velplejet have kan være en dyr affære – og Mitchell vil nødig bidrage til yderligere økonomisk stress. Derfor genopliver hun i sin bog nogle af tidligere tiders (billigere) havekneb og krydrer dem med en masse sparetips og nye, kreative idéer.

Hele 100 sparetips indeholder bogen, og de skyder i alle retninger fra det helt lavpraktiske (få stiklinger af nogen, du kender og mal det grimme haveskur i stedet for at købe et nyt) over det mere plantetekniske (hvordan genkender man en sund udplantningsplante og hvordan designer man sit eget vandingssystem) til det superhandy (lav selv havemøbler af gamle bildæk!). Det er noget af en omgang blandede bolcher og bliver – i hvert fald i bogens første del – ind imellem lidt uoverskueligt for mig.

Bedst fungerer bogen i de kapitler, hvor den samler de gode råd om et tema: planter i krukker (krydret med en solid portion upcycling af diverse gamle beholdere), havetyper (romantisk bondehave, stram moderne have, familiehave og steppehave), køkkenhave, formering, haveudstyr og skadedyrsbekæmpelse.

Bogen er helt tydeligt skrevet til den nye haveejer og alle tips er vel illustrerede og faktisk lige til at gå til. Alt hvad der kræves er en god portion haveentusiasme og et par hænder, der er skruet tilnærmelsesvist rigtigt på. Kreativiteten leverer Mitchell, og mange af idéerne er virkelig finurlige og charmerende. Andre bliver lige æstetisk udfordrende nok for mig (fx kommer jeg nok aldrig til at plante i en rødmalet flamingokasse uanset hvor praktisk, det måtte være).

Bogen er – ud over de mere sprudlende idéer – faktisk en meget fin, praktisk all round bog til den, som skal i gang med at lave sin allerførste have – eller som gerne vil transformere den gamle græsplæne-og-liguster-have om til noget mere interessant. Vi får at vide, hvilke planter, der kan tåle, at man spiller fodbold på dem og lærer at bygge en levende pilehytte til børnene. Der er en fin introduktion til, hvordan man anlægger en køkken- urte- og frugthave og til de afgrøder, det bedst kan betale sig at give plads i dem. Vi lærer endda, at man sagtens kan lave en væg af salat, hvis pladsen er trang (det tip SKAL jeg afprøve).

Hvis du kun skal købe én plantebog det her forår, er Mitchells bog om den smukke, billige have faktisk ikke et helt dårligt bud.

Alex Mitchell, Smuk have for få penge fra forlaget Turbine.

 

Forårshaver fra mesteren selv

_9788771392258

4.5 Stars

Claus Dalby behøver vist ikke den store introduktion. Der findes nærmest ikke det danske haveprogram, han ikke har været en vidende og kreativ del af, og ofte har det været hans egen , smukke have ved Århus, vi har været inviteret ind i.

om020_080513_4890_

Sådan ser ens have ud, når man er haveekspert!

Det er også her, vi starter i denne omgang. Men snart forlader Dalby egen matrikel og drager ud i Europa på jagt efter nogle af kontinentets smukkeste forårshaver. Med hjem bringer han (i bogform) et utal af løg, stauder, buske og træer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland og England. Planter i krukker, skovhaver, kolonihaver, herregårdshaver, køkkenhaver og bondehaver. Nye haver og gamle haver. Ultravelfriserede haver og haver, som næsten ligner vild natur – bare pænere. Eksplosioner af blomster i gul, hvid, rosa, lilla og pink.

Bogen indeholder – naturligvis – et imponerende antal virkelig smukke billeder. Sideløbende præsenteres vi også for konkret inspiration til et væld af plantesorter, farvesammensætninger og haveanekdoter. Der er masser af praktisk haveviden pakket ind i alt det smukt blomstrende.

Dalby leverer en ordentlig whopper af en havebilledbog (375 store, fuldfede sider). En velsmagende bid af nogle af verdens smukkeste haver. Forårshaver må være noget i retning af havenørdens velduftende, våde drøm.

For de af os, som har et lidt lavere ambitionsniveau (og hvis haver konstant hærges af fritgående høns og børn) er bogen også vidunderlig blot for billedernes skyld. Den giver et tiltrængt lille forårsløft af sjælen!

BONUS: Tag et smugkig på bogen hos forlaget. Du skal bare klikke her.

Claus Dalby, Forårshaver fra forlaget Klematis.