Ungdomsanmeldelse: En vellykket historie

Når Boglivs ungdomsanmelder læser bøger, gør han det med en grundighed, de fleste voksne-voksne har svært ved at mønstre. Han er ikke helt så højt oppe at ringe over Ravnenes hvisken 2, som han var over etteren, men den var også noget af det bedste, han havde læst.

4 Stars Nordisk mytologi er det nye sort inden for fantasy. Den verdenskendte Rick Riordan har kastet sig over mytologien, mens norske Siri Pettersen har haft succes med sin trilogi Ravneringene. Ligeledes blev danske Malene Sølvstens første bog i trilogien Ravnenes hvisken en bestseller. I opfølgeren, Ravnenes hvisken – Bog 2, er der ingen tid at spilde for Anne, efter at hendes tidligere bedste og eneste ven dødeligt såret opsøger hende med beskeden om, at hendes søster er blevet taget til fange. Anne, der før kun havde bevæget sig i en radius af 15 km og levet en tilværelse pakket ind i vat af beskyttende venner, begiver sig nu alene ud på sit livs roadtrip i et oldnordisk parallelunivers, Hrafnheim, for at redde sin søster.
Her er Anne på udebane, hvor hun så vidt muligt ikke skal afsløre sin sande identitet. Hun er dog utrolig dårlig til at være undercover. Den ellers så venlige Frank er stadig efter Anne. Samtidig med, at hun skal undgå at blive dræbt af Frank, kommer hun i sin søgen efter sin søster vidt omkring i riget Hrafnheim, hvor den skånselsløse dronning Ragnara hersker. Anne får mange nye bekendtskaber fra vidt forskellige områder af riget, men møder også gamle venner, som hun havde troet, hun aldrig mere skulle se. Undervejs falder mange brikker på plads i Ragnaras store puslespil, hvis grufulde mening går op for Anne. Kaosset banker på, og pludselig er tegnene på Ragnarok at finde alle steder.
Anne har derfor brugt for alt den hjælp, hun kan bruge… eller har hun?

Jeg har tidligere kritiseret Rick Riordan for hans uendelige række af skabelonsagtige og forudsigelige fantasybøger med udgangspunkt i kendte mytologier. Rick Riordan udgav sin anden bog i sin serie om nordisk mytologi et par måneder før, Malene Sølvsten udgav Ravnenes hvisken 2. Pudsigt nok indgår en healer i begge bøger, og healeren lægger også i Malene Sølvstens bog kraftigt beslag på spændingen. Der er mere action og mindre mystik, og de første kampe er da også utrolig nervepirrende. Krimielementet fra 1’eren består nu i Franks indædte menneskejagt. Selv om actiondelen er utrolig fængende i starten, mangler der variation i de mange kampe. Man sidder tilbage med en følelse af, at man godt kunne have undværet nogle af kampbeskrivelserne. Anne er en ren kampmaskine efter Varnas lektioner, hvor et magisk sværd og healerevnerne tilsammen udgør en småkedelig kombination af uovervindelighed. Det lykkes derfor lidt for nemt for Anne og bogens andre karakterer at overvinde den ellers meget store modstand.

Der er mere action og mindre mystik

Til trods for dette er det et glædeligt gensyn med Anne og hendes venner. Som læser får man i denne anden bog et endnu større indblik i den nordiske mytologi med alle sine magiske væsner og mystiske guder. Det er næsten, som om Malene Sølvsten brugte 1’eren som afsæt til at forberede læseren på Annes møde med de nye, spændende karakterer samt mytologiske væsner på hendes episke rejse gennem verdenen, som man har hørt meget om i 1’eren.
Som et vigtigt omdrejningspunkt i bog et brugte Malene Sølvsten en rune, som er et bogstav fra det oldnordiske skriftsystem. I den første bog blev en rune snittet ind i alle de myrdede piger. Ligeledes spiller den nye rune, der nu pryder bogens første side, en central rolle i den anden bog. Mere skal ikke afsløres her.
Malene Sølvsten viser igen, at hun er grundig i sin research med sikker sans for detaljerne, der sammen med de flotte beskrivelser er med til at visualisere og troværdiggøre paralleluniverset Hrafnheim for læseren. Det er en anderledes verden, et teatralsk, oldnordisk univers, hvor magiske væsner, som man lærte at kende i den første bog, hører hjemme. Verdenen hedder Hrafnheim og er styret af Ragnara, som befolkningen på sygelig vis tilbeder. De bliver også holdt i kort snor af gjeterne – Ragnaras præster. Ikke alle er dog tilfredse med styret, men oprørsgruppen har ikke kunnet yde meget modstand mod overmagten. Det leder helt tankerne hen på Lene Kaaberbøls succeshistorie om Skammerens datter. Det til dels nye univers efterlader dog ikke meget plads til nogle af de spændende karakterer, som Malene havde brugt tid på at opbygge i 1’eren. For eksempel er Elias – også kendt som Brygmesteren – der med sin sjofle og provokerende humor gav bogen et humoristisk lag og et pusterum fra spændingen – ikke nært så meget med. Det er en skam, da Malene Sølvsten ikke har erstattet hans figur med et overbevisende alternativ. Selvom man griner lidt af den klodsede fingalk, Finn, som er et fuglelignende væsen, Anne bliver venner med på sin rejse.

Skiftet i universet gør historien underlig distanceret og svær at blive draget af på samme måde, som man gjorde i 1’eren, hvor man i sit sommerhus i Jylland sad og læste med hjertet i halsen, totalt optaget af historien, fordi den udfoldede sig i lignende omgivelser. Den første bog i Malene Sølvstens serie om Anne og den nordiske mytologi var noget af den bedste fantasy, jeg havde læst. Derfor var det tårnhøje forventninger, der skulle indfries. Men hvor 1’erens blanding af action, krimi, mystik og fantasy gjorde den til en intens, neglebidende fortælling, som på intet tidspunkt føltes lang, så har jeg været en del længere tid om at læse 2’eren. Den slår mig ikke omkuld og har ikke den samme originalitet og uforudsigelighed som sin forgænger. Det er dog stadig en anbefalelsesværdig bog med en vellykket historie og et dybere budskab, hvor alt er blevet sat i et større perspektiv; her handler det om verdens undergang, magt, begær og tilbedelse mod 1’erens fokusering på Annes mikrounivers i Ravnssted. Guderne lever i kraft af menneskers tilbedelse og ofringer, men kan dette også gøre mennesker til guder? Ravnens hvisken 2 er altså stadig en solid bog, som alle, der var vilde med bog et, selvfølgelig skal læse.

Ravnenes hvisken Bog 2 af Malene Sølvsten er udkommet på Carlsberg og kan blandt andet fanges her.

Ungdomsanmeldelse: Lækker graphic novel

scan0001

Boglivs ungdomsanmelder Jacob Hviid læste Kenneth Bøgh Andersens graphic novel Skæbnemageren på én dag og er ovenud begejstret.

6 Stars I Skæbnemageren ønsker teenageren Simon sin tvillingebror Tim væk, og dagen efter er det, som om Tim aldrig har eksisteret. Simon må nu i bedste Alice i eventyrland-stil indtræde i en parallelverden med spøjse og gruopvækkende væsner og kaste sig ud i en redningsmission, der overgår ethvert mareridt for at redde sin bror fra Spindelheksen. Redningsmissionen fører ham både gennem en edderkoppefyldt skov og Skæbnebjerget, der til forveksling minder om Dunkelskov og Det ensomme bjerg fra Tolkiens Hobbitten. På samme måde minder tvillingebroren Tims fangenskab hos spindelheksen om heksens tilfangetagelse af Chihiros forældre i Chihiro og heksene.

Jeg læste Skæbnemageren på én dag, for tempoet er højt, og det er spændende læsning fra start til slut. Det er da også en af Danmarks mest populære børne- og ungdomsforfattere Kenneth Bøgh Andersen, der sammen med den anerkendte illustrator Lars Gabel, der står bag udgivelsen, som samtidig er hans første graphic novel. Skæbnemageren var oprindeligt en fantasyføljeton over 23 uger i Weekendavisens børnesektion Faktisk. Det første kapitel af Skæbnemageren udkom i 2010, som en del af den første udgave af Faktisk. Selv om det er Kenneth Bøgh Andersen, der oprindeligt har skrevet historien, har udarbejdelsen af den grafiske historie været et tæt samarbejde, hvor Lars Gabel ikke blot har lavet illustrationer efter forfatterens anvisninger, men også har bidraget med egne forslag til manus, hvilket ifølge Kenneth Bøgh Andersen har taget historien til nye højder.

500x0

Lars Gabels farverige illustrationer er yderst professionelle, men med et helt særligt kunstnerisk islæt. De formår på mesterlig vis at skabe spænding og fange den uhyggelige stemning i historien og formidle den på en gribende og underholdende måde til læseren. Arbejdet med Skæbnemageren som graphic novel har været tre år undervejs. Nu er den endelig færdig, og resultatet har bestemt været den lange ventetid værd. Udgivelsen er blevet til en grafisk lækker og næsten 200 sider lang tegneserie, og bogens kreative omslag kan lede til megen sjov, som man vil kunne se på Kenneth Bøgh Andersens Facebookside, hvor der er leget med udstansningen.

Det overordnede tema i Skæbnemageren er den efterhånden kendte problemstilling, for også her er det det frie valg og skæbnen, der gennemsyrer historien, men Kenneth Bøgh Andersen formår samtidig at favne om så mange andre spændende temaer trods den relativt ordfattige genre, hvor siderne jo mest er fyldt med illustrationer og talebobler. Samtidig sætter historien skæbnen i et interessant perspektiv, og det er som om Kenneth Bøgh Andersen kan udtrykke sig mere frit – og uden virkelighedens begrænsninger – i sit fantasifulde parallelunivers.

Plottet i Skæbnemageren er mere enkelt, for der er ikke ligeså mange overraskende elementer og tråde, der skal strikkes sammen som i Den store djævlekrig. Derfor kan bogen bestemt også læses af et yngre publikum, selvom historien stadig er dyster og leder tankerne hen på Stephen Kings Boogeyman, som så afgjort ikke egner sig for et yngre publikum.

Kenneth Bøgh Andersen behøver ikke yderligere præsentation, da denne er blevet givet i mine tidligere anmeldelser af hans forfatterskab her på siden, og det er for mig blevet en selvfølge at læse hans nyeste udgivelser. Bogens omslag og illustrationer er tegnet af Lars Gabel, der arbejder som freelanceillustrator, og han har blandt andet modtaget Kulturministeriets Illustrator-pris samt Claus Deleuran Prisen.

18555902_10210675544819388_3471921384318863743_n

Skæbnemageren har talebobler og mange tegninger. Men nej, det er ikke en tegneserie, sagde Kenneth Bøgh Andersen til releasefesten i Politikens Boghal for nylig. For Skæbnemageren er en færdig historie, og der kommer ikke en efterfølger. Det har han trods alt sagt før, og så kom der alligevel to forrygende fortsættelser i Den store djævlekrig, som ledte til hans modtagelse af Blixenprisen for årets børne- og ungdomsudgivelse i maj måned. Tegneserie eller ej, så fortjener Skæbnemageren alle seks hjerter, og med det gode samarbejde, udførlige univers og flotte resultat, er der vist materiale til en 2’er.

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen er udgivet på Høst og Søn og kan blandt andet fanges her

Gæsteanmeldelse: Når verden går under

14480579_1242669382450157_82177848854951793_o

Gæsteanmelder Maria Guldager svømmer over af begejstring og berigelse og uddeler seks hjerter til multitalentet Kristian Leths roman Mithos.

6 Stars

Drengen rakte sin hånd frem og så for sig, hvordan floden bag ham- floden under bjerget- løb igennem alt i denne verden. Også igennem ham, lige nu.

Citatet er fra bogen Mithos af Kristian Leth. Bogen foregår i landet Mella og starter i byen Alem, hvor en slem pest, der giver folk store sorte pletter, snart bryder ud. Bogens hovedperson, Taom, er en dreng, der altid har været plaget af pludselige syn og anfald. Han skammer sig over at belemre sine forældre med det, og forældrene vil ikke høre om de billeder, han ser, når han glider op over sig selv, væk fra sig selv og dog er i dyb smerte.

500x0

Taom erkender, at den uforudsigelige sygdom gør ham ude af stand til at gå i sin fars fodspor som opdagelsesrejsende med hemmelige missioner udstukket af kejseren. En dag får han et særligt voldsomt anfald, hvor han ser Mellas undergang, dets totale og brutale destruktion. En broder fra Skoven bliver tilkaldt og hjælper ham tilbage. Episoden får Taom og hans bedste ven Aena, der mærker et stærkt kald til at blive jæger, til at opsøge broderen i Skoven og brygge videre på deres drømme om at flytte ud i Skoven, væk fra Alem. Aena føler ikke, der er plads til hende i hjembyen:

Aena brød sig ikke om Alem. Hun brød sig ikke om menneske i byen eller om bygningerne, pladserne, stemningen. Hun havde altid følt, at det hele virkede falsk. Som en ide, nogle andre havde fået. Som om en eller anden havde besluttet sig for at her skulle være en by og menneskene skulle opføre sig sådan.

Taom og Aena bliver dog på en anden vis end forventet sendt ind i skoven som følge af pesten. De møder lovløse barbariske mennesker og en række overnaturlige fænomener. Midt i en katastrofesituation, hvor Aena og Taom konfronteres med død, får deres samhørighed et udtryk, der binder dem sammen, selv når de ikke er sammen. Og ikke kan vide, om den anden lever. Sådan føltes deres kys:

Taom var et slunkent vandskind, der blev fyldt ud. Han kunne mærke sine fingre, sine tæer, sit hår, helt ud til spidserne. Energi flød ind i ham, efter at han havde været tom i så lang tid. I dette sekund var der intet mørke, og sygdommen, der løb ind i verden, var en naturlig proces ligesom foråret eller et voldsomt regnskyl. Det nyttede ikke at være ulykkelig over det, for det eneste, han kunne gøre noget ved, var lige her, denne følelse af at være.

Sådanne vidunderlige poetiske beskrivelser kastes rundt i det, der ellers er en actionfyldt spændingsroman. Men hvad er så Mithos? Mithos er en gennemgående hemmelighed, som læseren ikke bare får svar på til sidst i bogen, men som vi hele tiden forstår mere og mere af. Vi modnes til at opdage, hvad det handler om. Det er ganske pirrende med de mange lag og hemmeligheder, der overtager hinanden, bogen igennem, og Det er umuligt at stoppe læsningen efter et endt afsnit. De udfordringer, karaktererne finder sig i, kan potentielt spejle læserens indre liv.

For mig var hver en scene symbolsk. Jeg læste alle mine følelser ind i prøvelser, magiske hændelser og tvivl og tankespind. For mig handler bogen meget om valget at leve og årsagen til at blive ved, når alt lys synes udslukt.

Tordenskrald i hjertet

Taom må til sidst kaste sit navn væk for at overleve. Han bliver den navnløse dreng. Han fortsætter dog sin kamp, selv når alle sjælekræfter synes udtømte, for han har en opgave, og det er redde landet Mella og måske endda kærligheden. Det, der konstant melder sig, insisterende og omklamrende, selv når han er navnløs og driver med strømmen igennem en død verden, er kærligheden.

Kristian Leth har skrevet en medrivende roman med sit helt eget fortryllende, smukke, uhyggelige, symbolrige univers. Bogen er en fantastisk oplevelse, som kan forstås på flere planer. Jeg er et rigere menneske på grund af den.

Mithos af Kristian Leth er udgivet på Lindhart og Ringhof og kan fanges her

Ungdomsanmeldelse: Fremragende fantasy

scan0001

Boglivs ungdomsanmelder Jacob Hviid er en dedikeret fantasy-fan, og han er ikke blevet skuffet over den danske mester Kenneth Bøgh Andersens overraskende ekstrabind i serien Den store djævlekrig.

6 Stars Den faldne djævel er en yderst værdig afslutning på Kenneth Bøgh Andersens fantasyserie Den Store Djævlekrig. Bogen fortsætter, hvor Den faldne engel slap, og dermed fortsætter den også det store puslespil, hvis brikker gemmer sig i hvert kapitel. Filip befinder sig stadig i døden, og han må famle sig rundt i forskellige dødsriger, hvor han endnu engang skal agere en slags helvedets detektiv. Bedst som alle troede, at Den Store Djævlekrig var udkæmpet, gør Filip og Satina nogle grufulde opdagelser. De må erfare, at ondskaben er genopstandet og langt fra bekæmpet, og Filip, Jahve og Djævlen kan blive ramt hvor som helst og når som helst. Netop genopstandelsen og det evige liv spiller en stor rolle i dette 6. og sidste bind i serien, hvor der virkelig bliver rodet med timeglassene og døden. Sideløbende med opklaringen må Filip, som hverken er en fordømt, en engel eller en djævel, kæmpe en indre kamp for at blive afklaret med, hvor han hører hjemme – i livet eller i døden. Og den frie vilje, der er et centralt tema gennem hele serien, viser sig i seriens slutning at være et stærkere våben end den almægtige gud.

Læs også: Til blogger-event med Kenneth B

Mange fans var betænkelige ved, at Kenneth Bøgh Andersen genstartede successerien Den Store Djævlekrig. Men han var efter sigende ikke selv helt tilfreds med slutningen i Ondskabens engel, og samtidig følte han sig ikke helt færdig med at skrive om Filips oplevelser. Det virker også, som om han nyder at være tilbage, for Den faldne djævel sprudler af opfindsomhed og byder på velkendte, men også nye ansigter fra den græske og nordiske mytologi, hvis guder kun har evigt liv, hvis der er nogen, der tror på dem. Som læser prøver man konstant at hitte ud af, hvad det er, der foregår i det skjulte, og strikke de mange tråde sammen, som Kenneth Bøgh Andersen har spundet. Men det er næsten umuligt at forudsige, hvad historien vil ende med. Han har virkelig lavet sit hjemmearbejde med en troværdig research, og hans fantasi har skabt nye, spændende perspektiver på historien. Der bliver ikke gjort grin med Gud, og selv om serien berører mange forskellige religioner, forholder Kenneth sig upartisk og respektfuldt.

500x0

Det er fedt at være tilbage i Kenneth Bøgh Andersens forrygende univers, som formår at blive mere og mere blodigt og dystert for hver bog. Jeg så virkelig frem til at få fingrene i denne sidste bog i serien om Den Store Djævlekrig efter den meget åbne slutning i bogens forgænger. Og Den faldne djævel skuffer bestemt ikke. Her er ikke noget sidste slag til forskel fra Ondskabens Engel, som oprindeligt var sidste bind. Den grusomme plan bliver i stedet gennemført i det skjulte, og dette gør, at klimakset nærmest bliver trukket ud over hele bogen, som får et nervepirrende og højt tempo over de 298 sider. Det er derfor utrolig svært at lægge bogen fra sig, for når hvert kapitel slutter med en cliff hanger, forstyrrer det ens sædvanlige sovetider. Man bliver simpelthen nødt til at finde ud af, hvad der videre sker, og hvilken opdagelse Filip nu har gjort sig, som får hele historien til at blive vendt 180 grader. Sproget er flot og til tider poetisk, som når Kenneth beskriver Filips færd gennem livet og døden. Bogens forside prydes af Rasmus Jensens grumme og drabelige illustration af en djævel, der leder tankerne hen på korsfæstelsen, som også spiller en central rolle igennem hele bogen.

Serien har sat tankerne i gang og især fået mig til at se religion, liv og død fra helt andre og nye vinkler.

Der er ingen tvivl om, at Den store djævlekrig står tilbage som et af Kenneth Bøgh Andersens hovedværker. Serien har sat tankerne i gang og især fået mig til at se religion, liv og død fra helt andre og nye vinkler. Kenneth Bøgh Andersen har udtalt, at han havde nemmere ved at skrive om Helvede end om Paradis, hvor alt bare er idyllisk og måske lidt kedeligt. I Helvede har han kunnet opfinde den ene makabre og frygtelige torturmetode efter den anden til at straffe de mange fordømte mennesker, som der tilsyneladende er nok af. Også i dette sidste og 6. bind gæsteoptræder kendte og historiske personer, hvad der giver den ellers så dystre historie noget humor. For eksempel er der en scene, hvor Nelson Mandela og Muppets figurernes skaber, Jim Henson, vælger at male porten til Edens have grøn til stor frustration for portvogteren, Sankt Peter. Netop Jim Henson har været en stor inspiration for Kenneth Bøgh Andersen, har han udtalt i et interview.

12032171_10154264000284129_7645090217366828255_n

Selv om det var noget af et vovestykke at genstarte en succesfuld og afsluttet serie, så har Kenneth Bøgh Andersen formået at give serien sin helt rigtige slutning. hvor han giver alt, hvad en læser kan forlange af spænding, mystik og action.
Derfor fortjener Den faldne Djævel selvfølgelig alle seks hjerter.

Den faldne djævel af Kenneth Bøgh Andersen er udkommet på Høst og Søn og kan blandt andet fanges her

Ungdomsanmeldelse: Fantastisk start på en ny saga

scan0001

Boglivs ungdomsanmelder Jakob Hviid er begejstret efter grundig læsning af Lene Dybdahls 561 siders start på en ny saga om pigen med det poetiske navn Skyriel.

5 StarsHerlufsholms fantasybogmesse i efteråret blev Lene Dybdahl interviewet om sin seneste bog Skyriel. Hun beskrev selv bogen som mere voldelig end hendes tidligere bøger og anbefalede den derfor også til et lidt ældre publikum.

Skyriel er en pige i teenageårene med et hidsigt temperament, der tit får hende til at fremstå uforskammet. Hun har boet på den lille ø Josil hos magikeren Alainon Domwiz, siden hun blev sendt væk fra sin rigtige familie efter tegn på magiske kræfter. Skyriel har det bedst med sin bue og et dyr i sigte. Det er dog ikke kun hendes temperament og jagtfærdigheder, der gør, at hun ikke er som de andre piger på Josil. Det rygtes på øen, at Skyriel er en heks eller rettere sagt en magiker, hvilket leder til mange slagsmål med de flabede drenge og mistroiske blikke fra de voksne, men måske er der noget om snakken.

Da Dragevarslet viser sig i Skyriels 16. år, er det det første tegn i Ovanien-profetierne, der fortæller, at en stærk magiker vil dræbe kongen i Kronenhal og tage magten over Ovanerriget. Alainon fortæller endelig Skyriel mere om hendes fortid, for hun er den udvalgte, der bliver nævnt i profetierne. Det kan nu kun gå for langsomt med at lære at bruge Hu-kraften, som er kilden til magikernes kræfter, men oplæringen når ikke langt. Alainon bliver taget til fange og bragt til det berygtede fængsel for magikere Darc Nox på øen Oskos. Skyriel tager af sted for at befri Alainon, men turen går ikke helt efter planen. Pludselig bliver alle de sagnomspundne væsener og personer fra Tullivan Tofingers uhyggelige historier til virkelighed. Men faktisk er noget langt større end Skyriels redningsaktion under opsejling.

500x0

Med Skyriel har Lene Dybdahl skrevet en fantastisk start på sin fantasysaga. Bogen indeholder mange handlingsforløb, der er med til at sætte et højt tempo bogen igennem, og selv om Skyriel er hovedpersonen, er man som læser inde i hovedet på mange forskellige personer. Derfor er det en god ide, at Lene Dybdahl har forsynet bogen med et persongalleri med de mange opfindsomme navne og baggrunde, så læseren ikke blive hægtet af. Udover Skyriel følger man blandt andet væbneren Lovel Federic, kronprinsen Drystan Eisenhart, kongens rådgiver Heymon Elys, ypperstepræsten Pyrias Vorigan og Skyriels fosterfader og mentor Alainon Domwiz.

Lene Dybdahl får på bedste vis strikket de mange handlingstråde sammen til en spændende og tempofyldt fortælling, men jeg havde klart foretrukket en enkelt synsvinkel. Når man skal ind i hovedet på så mange personer, bliver man aldrig helt fortrolig med bogens egentlige hovedperson, Skyriel, og det er en skam, for hun er en både spændende og sjov karakter. Skyriels temperament spænder mange gange ben for hende, men gør også den barske historie sjov. Det er især hendes opfindsomme skældsord, jeg morede mig over, som fx mugånde, myrehjerne, Teubarianske troldenumse, bumsetærte og Wilcock tyndskider.

Fantasy er uden diskussion den genre, jeg læser mest af, og jeg elsker at blive fanget af et univers, der på den ene side er så anderledes end det, jeg selv lever i, men på den anden side til forveksling ligner det. Derfor var jeg vild med Lene Dybdahls fantasyromaner, hvor historie og fantasy blev blandet sammen med den virkelige verden. I hendes tidligere udgivelser Den sorte paraply og Nøglens Vogtere bruger hun henholdsvis engelsk og spansk historie. I Skyriel derimod har Lene Dybdahl skabt sit eget middelalder-agtige univers med magiske væsner, drager, nisser, pirater, sultaner, kæmpeblæksprutter og tigre. Ovanerriget er ligeså fascinerende og troværdigt som Ringenes herre, hvor Lene Dybdahl uden tvivl har hentet lidt inspiration og idéen til kortet over Ovanerriget.

Bogen er på 561 sider, hvilket godt kan virke som en stor mundfuld, men bogen er letlæselig med sit ligefremme sprog.
Skyriel er første bind i den episke fantasyserie Ovanienprofetierne. Jeg giver bogen fem ud af seks hjerter, og jeg glæder mig allerede til at vende tilbage til universet i sagaens andet bind, Blodbæst, der forventes at blive udgivet til efteråret. Jeg synes, at alle, der er til fantasy, skal være klar til den næste udgivelse ved at skynde sig at læse Skyriel og dykke ned i sagaens univers, da de uden tvivl vil blive grebet og få lyst til at blive dernede.

Lene Dybdahl har sin egen hjemmeside, hvor man kan indtaste sit navn og email og så få de første 43 sider af Skyriel gratis. Hvis man ligesom jeg selv, blev fanget af de første sider, kan bogen, som er udgivet af Forlaget Tellerup, købes her.

 

 

 

 

Intense slag, blodige sår, styrkende eliksirer og masser af forfattere.

scan0001

Boglivs flittige ungdomsanmelder Jacob Hviid har været på fantasy-bogmesse og leverer her en stemningsmættet rapport.

Herlufsholm Fantasy Bogmesse står der på det store banner, som hænger mellem to træer. Jeg følger lyden af høje råb og lyden af klinger, der krydser, og snart er jeg fremme ved klostergården, hvor et intenst slag udspiller sig mellem frygtindgydende krigere i fuld udrustning og de, der har mod på at udfordre dem.

Min tur til Herlufsholm Kostskole har varet mange timer på grund af et forsinket tog, så jeg har desperat brug for noget opkvikkende. Jeg spotter en bod, der sælger eliksirer, og jeg stiller mig i kø. Der er mange spændende drikke at vælge imellem. Én er kogt på varulvetænder, en anden på smeltede drageklør og kyllingeknogler. Jeg bliver tilbudt smagsprøver på lidt af hvert, men beslutter mig for den drik, der ophæver irritation over sure forældre. Jeg drikker begærligt indholdet i mit glas og er påpasselig, så jeg ikke sluger det lille blad i bunden, da eliksiren efter sigende vil give den modsatte effekt.

img_20161022_163115

Jeg mærker hurtigt kraften, der gennemstrømmer mig, og jeg føler, at jeg nu er stærkere og i stand til at løbe hurtigere og hoppe højere. Jeg får helt lyst til at sætte kursen mod arenaen for at besejre de veltrænede krigere, men jeg besinder mig i sidste øjeblik. Eliksirerne kan dog også anbefales til folk, der ikke er lige så krigerisk stillet, da de også kan få hår til at vokse og frembringe alt den glæde, som man har forsømt.

På min vej videre gennem klostergården passerer jeg både unge og ældre med drabelige og blodige sår, som jeg ikke synes, at de havde for få minutter siden. Skræmmende ser det ud, og folk ser ud til at få de drabelig sår efter et besøg i Mellerne. Jeg bevæger mig mod det svagt oplyste og kryptlignende rum, og jeg ånder lettet op, da jeg står i kø til sminkning hos Janus Vinther, som det viser sig har sminket folk på en genial overbevisende måde.

img_20161022_130646

 

img_20161022_130725

Jeg skynder mig videre til festsalen, for dér skal Kenneth Bøgh Andersen om lidt interviewes af Informations anmelder Anita Brask Rasmussen. Pludselig braser en stor trold ind i mig. Han har en kæmpe økse i hånden, så jeg trækker forskrækket min tryllestav, som jeg heldigvis har nået at snitte, slibe og pynte i klostergården efter at have fået målt min armslængde og være blevet spurgt ind til mit stjernetegn. Men i det samme begynder interviewet, så jeg sætter mig med bankende hjerte til rette for at høre om den sidste bog i Djævlekrigen, der er Kenneths populære fantasyserie.

Den faldne djævel hedder den nye bog i serien. Egentlig havde Kenneth afsluttet serien, men han valgte at genstarte den, for han var ikke helt tilfreds med slutningen, afslører han under interviewet. Det glædede ham at kunne vende til helvedet, for det gav ham mulighed for at introducere flere bibelske og kendte karakterer, som det dog var nemmere at sende til helvede end paradis, hvor han indrømmer, at der mest befinder forfattere som ham selv. Det havde også været nemmere at skrive om helvede, da han her havde det sjovt med at opfinde både skøre og for det meste yderst makabre torturmetoder. For eksempel bliver de advokater, der har flået andre mennesker i livet, selv flået i døden.

Nu skal Kenneth signere bøger, så jeg kanter mig forbi den lange kø til signering og ind i den tætpakkede nye spisesal for at spise min medbragte frokost. Der er en intens summen, og overalt bliver der spist madpakker og handlet snacks i kiosken for at mætte sultne maver, mens andre beundrer deres nyerhvervede brætspil eller en af de utallige fantasybøger, der sælges på messen af forfatterne selv.

Mange af bøgernes forfattere har lagt deres vej forbi messen. Jeg hører Line Kyed Knudsen fortælle om sin nye bog Heksens forbandelse. og Lene Dybdahl, som har skrevet bogen Skyriel, der er første del i en ny fantasysaga ved navn Ovannienprofetierne. Serien anbefales til ældre børn, for handlingen er voldsommere og tonen mere dyster, end vi kender det fra hendes tidligere bøger.

img_20161022_135923

Hvis man selv går og drømmer om at skrive en bog, kan man finde på historier med Thomas Skov, der sammen med DR har sat sig for at skrive en bog med hjælp fra almindelige unge.

Det er ikke kun Thomas Skov, som har brug for hjælp til at skrive sin bog, for også i skriveworkshoppen skal man først finde på historien og dernæst finde på karaktererne, som Jan Kjær tegner. Mens Jan Kjær tegner Elron Lækkermus’ kamp mod Minohjort Ildhorn, giver han også tegnetips til, hvordan man bedre kan tegne livagtige mennesker, hvis man selv har lysten til at tegne.

img_20161022_144923

Eftermiddagen suser af sted, og jeg når ikke engang at få hørt vikingehistorier eller lavet mit eget våbenskjold, som jeg ellers også havde set frem til. Modigt nærmer jeg mig trolden i klostergården og siger pænt farvel. Jeg føler stadig, at jeg er beskyttet af eliksiren mod onde væsener. Og jeg har jo også min nye tryllestav i tasken. Den skal passe på mig indtil næste år, hvor jeg forhåbentlig igen skal på Fantasybogmesse på Herlufsholm.

Boglivs anmelder var inviteret af Herlufholsm Fantasy Bogmesse

Ungdomsanmeldelse: “Alt, hvad en fantasybog skal indeholde”

scan0001

Ravnenes hvisken har allerede gået sin sejrsgang hos anmelderne, og Boglivs ungdomsanmelder Jacob Hviid er enig: “En af de bedste fantasybøger, jeg har læst”, skriver han i sin begejstrede anmeldelse.

6 Stars Anne har flyttet rundt hele sit liv. Hun er 17 år og har haft utallige plejefamilier. Lige nu overvåges hun af sagsbehandleren Grethe. Måske er det hendes indelukkethed, måske hendes særlige evne, der er skyld i hendes turbulente barndom. I hvert fald får vi fra første sætning at vide, at Anne ikke er helt normal. Anne har nemlig nogle kræfter, ikke mange har. Hun kan se hændelser, der er forgået i fortiden. Dagen før Anne skal starte i gymnasiet har hun sit hidtil værste syn, som er et makabert mord. I gymnasiet møder hun flere kendte ansigter fra fortiden. Hun kommer i klasse med Lille-Mads, der ligesom hende har haft det svært i skolen. Og Peter er der også. Faktisk var det ham, som fik hende sendt i ungdomsfængsel. Men også nye personer træder ind i Annes liv, og snart bliver hun venner med den farvestrålende Luna og gudesmukke Mathias.
Endelig ser det ud til, at Annes liv går i en positiv retning. Men det varer ikke længe, for pludselig hvirvles hun ind i en række mystiske og forfærdelige hændelser. Hendes særlige evner bliver lige pludselig ikke særlig underlige. Og hun får øjnene op for, hvor fantastisk, men også farlig, verden kan være. Hele byen er forfærdet, da op til flere mord på rødhårede piger begynder at finde sted i den ellers søvnige og tilforladelige, jyske by Ravnssted. Og det går op for Anne, at hendes syn har noget med mordene at gøre.

Autentisk lille by

Forfatteren Malene Sølvsten er selv vokset op i en mindre jysk by, og måske derfor er hendes detaljerede beskrivelser af den lille by Ravnssted, hvor det meste af historien udspiller sig, både meget autentiske og troværdige. Siden det har hun været vidt omkring, og hun har en kandidatgrad i international økonomi og handel fra Copenhagen Business School. Når hun ikke er i gang med at skrive de ventede forsættelser til Ravnenes hvisken, arbejder hun i digitaliseringsstyrelsen.
Hovedpersonen Anne er så godt beskrevet, at hun kunne være en virkelig pige i Ravnssted, og jo længere ind i bogen, man kommer, jo klarere kan man se hende for sig. Når en person er så troværdig som Anne, er det let at identificere sig med hende. Så når Anne ligger om natten og ikke kan falde i søvn, fordi hun er bange for, at hun vil blive morderens næste offer, så holder man selv lige inde med at læse for at lytte, om der kan høres skridt udenfor, og man skutter sig, inden man giver sig til at læse videre. Og jeg sad med hjertet oppe i halsen, da hun spændede igennem skoven på liv og død.
Udover at være i besiddelse af evnen til at se fortiden, fylder både skolen og kærlighed meget i Annes liv. Især da skolen får en ny og meget tiltrækkende pedel ved navn Varnar. Varnar er dog ikke en helt almindelig pedel, og Anne kommer til at skulle se meget til ham, men måske ikke lige på den måde, som hun havde ønsket.

Bedre end Riordan

En forfatter, der er sluppet godt fra at blande mytologier med fantasy er den verdenskendte Rick Riordan, der er forfatter til blandt andet bestseller serien Percy Jackson og olymperne. Han seneste fantasyroman hedder Kampen om sommersværdet, hvor han skriver om den nordiske mytologi. Nordisk mytologi var folketro i Norden, indtil kristendommen blev indført omkring år 1000 og afløste asatroen. Her tror man på guder som Thor, Balder og Odin. To måneder efter udgivelsen af Kampen om sommersværdet, udgav Malene Sølvsten Ravnenes hvisken, hvis handling også finder sted i et univers med guder og halvguder fra nordisk mytologi, og hvor Ragnarok selvfølgelig skal forhindres. De to bøger fortæller dog deres historier vidt forskelligt, og i Ravnenes hvisken er plottet og historien modsat Kampen om sommersværdet både overraskende og originalt. Der er mindre action, men mere mystik og gådefuldhed.
Hvor Rick Riordan endnu engang beskriver næsten identiske kampe mellem halvguder og onde væsner, vælger Malene Sølvsten at fokusere på historiens krimiside, og læseren sidder selv og spekulerer på, hvad motivet er, og hvem der står bag de mange mord, og man lever sig så meget ind i historiens krimiside, at man lige når at glemme, at det faktisk også er fantasy, inden et spøgelse eller en heks hjælper med at finde svar på de mange ubesvarede spørgsmål.
Spændingen er høj bogen igennem, og samtidig med at få læserens nakkehår til at rejse sig giver bogen også et godt indblik og en interessant viden om den nordiske mytologi.

Sjov og letlæst

Der er mange karakterer at holde styr på for læseren, men da de alle er vidt forskellige og godt beskrevet, giver det ingen problemer. Handlingen er dyster og til tider makaber, men det opvejes af gode jokes og fantastiske miljøskildringer, så man er hele tiden godt underholdt, når for eksempel den mystiske Elias fordrejer og forvandler alting til sjofle og provokerende jokes. Også Annes skepsis over for den nordiske mytologis eksistens giver anledning til sjove og akavede situationer.

Ravnenes hvisken cover.indd

Bogen er en mursten på 706 sider, men den føles ikke langtrukken på noget tidspunkt. Tværtimod sluger man hvert kapitel, som for det meste slutter med cliff hangers, så man bare bliver nødt til at læse videre. Sproget er let tilgængeligt og flydende, så historien er indbydende og lækker at læse. Bogen er klart anbefalelsesværdig til alle, der er til fantasy og overnaturlige kræfter, såvel på grund af den neglebidende historie som det spændende plot og handling. Den vil nok være mest populær blandt unge i teenageårene, da man bedre kan relatere til karakterernes tanker og bekymringer, og så er humoren nok også sjovest for den aldersgruppe. Jeg giver bogen seks hjerter, da den efter min mening indeholder alt, hvad en fantasybog skal indeholde. Mine forventninger er skruet helt i vejret til 2’eren, der udkommer i 2017.

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten er udgivet af Carlsen og kan fanges her.

Vidste du, at … Bogliv var de allerførste, der bragte et interview med Malene Sølvsteen? Hvis du endnu ikke har læst det, ligger det her endnu.

Fantasy-konkurrence: Vi har en vinder!

Det bliver en spændende sommer for Bente, hun har nemlig vundet et signeret eksemplar af Malene Sølvstens Ravnenes hvisken, som er braget igennem bogmuren med blandt andet fem imponerende hjerter i den kulturradikale. Bente, send din adresse til mig på ulla@hingethomsen.dk, så skynder Malene sig at signere dit eksemplar og få det sendt af sted. Tillykke!

 

Ravnenes hvisken cover.indd

Debut-fantasyforfatter med stort potentiale: “Jeg skriver for min egen skyld”

Malene Sølvsteen

Foto: Thomas A.

 

I næste uge udkommer det, børne- og ungdomsbogforlaget Carlsen kalder “årets store, danske fantasydebut”, Ravnenes hvisken. Forlaget har allerede bestilt to bøger mere i samme serie, men kvinden bag bogen, Malene Sølvsten, havde aldrig tænkt, at hendes tekster skulle læses af andre. Her fortæller hun for første gang om sin vej til at blive forfatter.

Hvordan fik du ideen til Ravnens hvisken?

Jeg fik aldrig én ide, men derimod en masse små-ideer. Jeg har altid skrevet og var for ca. 4 år siden ved at have mod på at skrive en roman. Jeg gav det et skud, og det gik virkelig dårligt! Jeg kunne ikke få styr på hverken personer, plot eller sprog. Så jeg bestemte mig for at skrive noget, som jeg kunne slappe helt af i. Et øve-projekt, hvor jeg kunne gøre, som jeg ville, for ingen skulle alligevel nogen sinde læse det. Jeg tænkte ‘jeg kender fantasy’ – det er absolut den genre, jeg læser allermest af – og ‘jeg kender Nordjylland’, for der er jeg opvokset. Så der startede den. Fantasy i Nordjylland. Derefter proppede jeg det kød på, som, jeg selv synes, er spændende, fx religion, historie, videnskab og folklore. Jeg var inde og ude af en masse kringelkroge, før manuskriptet blev sendt til forlaget.

Hvad er Ravnenes hvisken en historie om?

På det basale plan er det en straight krimi. Der er nogle mord, og hovedpersonen skal regne ud, hvem der er morderen, og hvorfor han myrder. På et andet plan er det også en diskussion af, hvad tro er. Desuden har jeg leget hvad-nu-hvis-legen. Hvad nu hvis der er en anden forklaring på tingene end den konventionelle?

Hvorfor har du valgt genren fantasy – hvad er det, den genre kan?

Som nævnt så var det ikke som sådan et valg. Det var mere bare en forsøg, der faldt heldigt ud. Faktisk synes jeg selv, at bogen er lige så meget en krimi, som den er fantasy. Men der er ingen tvivl om, at det er en genre, jeg elsker højt. I fantasy kan forfattere gøre ting, som ikke går i andre genrer. Man kan lave en warped udgave af virkeligheden, som vender alting på hovedet og stiller nogle interessante spørgsmål.

Hvilke fantasy-forfattere læser og beundrer du selv?

Hvor skal jeg næsten starte? Der er mange, og det er en fascination, der går langt tilbage. Som barn læste jeg Taran-bøgerne (mange gange). Desuden var jeg nærmest besat af Alex Morgenstjerne-serien og Marion Zimmer Bradleys bøger om Avalon og om Troja. Hertil kommer mange andre, for jeg var en bogorm, så her er bare nævnt de helt store. Som voksen er jeg glad for Charlaine Harris. Hun skriver sjovt, uhyggeligt og sødmefyldt. J. K. Rowling er jo selvsagt, og så har jeg også været gennem Twilight-bøgerne en del gange. Maria V. Snyder skriver virkelig fedt, og jeg har lige fået øjnene op for Hunger Games-serien, som jeg er halvejs gennem. Åh ja, ej at forglemme Mortal Instruments. De er også super-gode. Men det er bare toppen af isbjerget. Afsnittet bliver meget lagt, hvis jeg skulle nævne dem alle.

Ravnenes hvisken cover.indd

De nordiske guder spiller en stor rolle i bogen. Hvad fascinerer dig ved dem? Har du researchet en masse på dem, eller har du digtet?

Jeg har researchet rigtig meget. Mest fordi jeg synes, at det er spændende, og så skal er jo være styr på fakta. Jeg kan slet ikke lade være med at læse faglitteratur og udspørge kloge folk. Desuden er jeg meget fascineret af selve konceptet ’tro’. Den norrøse tro er ikke en aktiv tro længere – selvfølgelig er der norrøse trossamfund, men jeg er ikke sikker på, at de dyrker guderne på samme måde, som vikingerne gjorde. Derfor kan jeg have nogle diskussioner omkring tro i regi af nordisk mytologi, som ville være anderledes, hvis jeg fx beskæftigede mig med islam eller kristendom. Der er så mange, der følger de store religioner, så det ville blive en helt anden snak om den personlige tro. Og det er slet ikke mit ærinde. Folk må selv rode med, hvad de tror på, og jeg skal ikke stille mig til dommer over, om det er rigtig eller forkert at være religiøs.

Prøv at beskrive din hovedperson, Anne. Hvordan er hun, og hvorfor er hun sådan?

Anne er en bisse og en enspænder, men ingen af delene er af eget valg. Hun er stort set altid i forsvarsposition og virker barsk, men inden i har hun megen kærlighed, loyalitet og moral, der bare venter på at blive øst ud over andre. Hun har stort set altid klaret sig selv og er vant til, at folk ikke kan lide hende. Det er interessant at se, hvordan det former et menneske, at andre ser én på en bestemt måde. Hvordan bliver man, når man gennem et helt liv oplever, at andre tager afstand og synes, at man er grim, dum og frastødende?

Har du et budskab med bogen?

Før bogen blev antaget, tænkte jeg ikke over, at andre skulle læse den, så nej, det har jeg faktisk ikke. Ikke et bevidst budskab i hvert fald. Men jeg ved, hvad jeg selv synes, og det skinner nok igennem: Skinnet kan bedrage, og man bør ikke fælde dom over andre for hurtigt. Folk må leve som de vil og tro på det de vil, bare de ikke skader andre. Det er vigtigt at være kritisk over for konventioner, for måske er det, alle er enige om, slet ikke rigtigt. Endelig, så tror jeg ikke på objektivt godt og ondt. Det, der er godt for mig, kan være skidt for andre og omvendt. Så hvad der er godt eller ondt, handler om perspektivet.

Du har ikke skrevet – eller i hvert fald udgivet – bøger før. Hvorfor nu?

Jeg har altid skrevet, men jeg tænkte ikke, at nogen var interesserede i at læse mine tekster. For at være ærlig, så skriver jeg ikke til andre. Jeg skriver for min egen skyld, fordi jeg ikke kan lade være. Men min søde, fantasy-læsende mor opdagede, at jeg skrev på en fantasybog, og fik mig (hårdt presset) overtalt til at læse den. Herefter overtalte hun mig (altså mødre, de kan ét og andet) til at sende den til et forlag, som antog den (til min meget store overraskelse).

Dit forlag beskriver bogen som “årets store, danske fantasydebut” og har allerede bestilt to bøger mere hos dig – lidt af en drømmesituation for en debutant. Hvordan føles det?

Det er – ganske som du siger – en drømmesituation. Som en syret drøm. Det er fantastisk, fordi det giver mig mulighed for at skrive videre, og jeg har et sindssygt dygtigt hold, der hjælper og vejleder mig. Jeg lærer enormt meget af at arbejde sammen med min redaktør og høre fra testlæsere, så det er et privilegium af de helt store. Det er også skræmmende, for jeg tænker selvfølgelig over, om jeg kan levere igen, og om etteren overhovedet bliver en succes. Kreativitet er noget mærkeligt noget i den retning, for når først man ved, at nogen skal forholde sig til dit produkt, så er der risiko for at blive frygtelig selvbevidst. Den selvbevidsthed tror jeg, er meget usund for den kreative proces, så jeg prøver faktisk på at glemme forlag og læsere i arbejdet med de to næste bøger.

Har det ændret dit liv, at du har fået antaget denne bog? Hvordan?

Jeg har altid skrevet og vil blive ved med det, så på det punkt er der intet anderledes. Den store forskel er, at nu ved alle andre, at jeg har skrevet en bog og er i gang med to mere. Jeg sagde ikke til nogen, at jeg skrev etteren, så det er en stor forandring, at jeg pludselig snakker med folk om den. Det gør mig meget genert, så det skal jeg vænne mig til. Det er lidt som at diskutere indholdet af din dagbog. Men overordnet set så er jeg utroligt taknemmelig, og hvis andre kan få en god læseoplevelse, så bliver jeg mere end glad.

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten handler om den 17-årige Anne, hvis uhyggelige drømmesyn bliver til virkelighed, da en morder begynder at husere på hendes egn. Samtidig får hun nogle mystiske nye venner i gymnasiet, som hun opdager er forbundet til de gamle, nordiske guder. Bogen udkommer 1. juni og nummer to og tre udkommer i henholdsvis 2017 og 2018. Fang første bind her.

Velkommen tilbage til Helvede

Det er ikke så tit, du kan læse om fantasy her på siden. Det er heller ikke så tit, jeg får en signeret bog med indskriften ‘Velkommen tilbage til helvede’ (lad mig sige ligeud: Det er aldrig sket før). Men når en af Danmarks mest læste børne- og ungdomsforfattere inviterer til bloggerbrunch, så siger man mange tak og dukker op – og kommer hjem med en oplevelse og en stak bøger (og en autograf) i en helt anden genre, end man er vant til.

foto 3foto 4foto 2

Du kender måske Kenneth Bøgh Andersen fra Antboy-serien – sjove og svært populære bøger om en barnesuperhelt, der allerede er filmatiseret – med flere film på vej. Men Antboy er kun en brøkdel af det, Kenneth Bøgh Andersen har produceret. Han debuterede i 2000 med fantasy-trilogien Slaget i Caïssa, og i dag har han skrevet over 25 bøger, som er udkommet i et hav af lande. Det helt store gennembrud kom med serien Den store Djævlekrig – som egentlig ikke var tænkt som en serie, men:

“Jeg har været udgivet forfatter i 15 år, men før det var jeg afvist forfatter i flere år. Og når man har fået så mange afslag, så bliver man lidt nervøs. Så jeg tænkte, at hvis jeg skrev ‘serie’ bag på, så var forlaget nødt til at give flere,” klukker Kenneth Bøgh Andersen og inkasserer en hovedrysten og et smil fra sin redaktør, der er med om brunchbordet.

Det mytiske konkret

Djævlekrigens første bog, Djævlens lærling, fik Kenneth Bøgh Andersen ideen til, da han læste Bent Hallers roman Lille Lucifer og sætningen “Du er djævlens lærling!”.

“Jeg tænkte, at hvor ville det være sjovt at skrive en historie om en dreng, der helt bogstaveligt var djævlens lærling.”

I det hele taget kan Kenneth Bøgh Andersen godt lide at tage mytiske fortællinger, primært fra Biblen, og gøre dem konkrete, og han er ikke bange for at tage livtag med både Gud og Satan og Meningen Med livet. I Djævlens lærling skrev han historien om en artig dreng, Filip (“faktisk lidt kedelig at skrive om i starten”), der bliver fejlcastet til Helvede og det underlige job som Djævlens aftager. Og stik imod alle odds kommer til at føle sig fuldstændig hjemme i Helvede. Ligesom sin skaber, forfatteren.

“Jeg befandt mig fantastisk godt tilpas i det Helvede, jeg skabte – som jo ikke er et Helvede som det, man ellers ser beskrevet, et inferno af flammer og lidelse, en følelse, nærmest, men som et sted, hvor folk lever, bor og arbejder. Da jeg begyndte at skrive om det, havde jeg virkelig en følelse af at komme hjem,” fortæller Kenneth Bøgh Andersen.

Nu er han kommet hjem igen. For i morgen udkommer femte bind af Den store djævlekrig, Den faldne engel. Det, der startede som en interessant tanke og noget, forfatteren havde tænkt ville fylde cirka 100 sider, blev en serie i fire bind, som egentlig var lukket og slukket med Ondskabens engel. Men forfatteren havde det skidt med, hvor han havde efterladt sin hovedperson.

“Det var en rigtig slutning, der var i Ondskabens djævel, men den var ikke god for Filip. Så selv om jeg tænkte ‘den kan jo ikke fortsætte!’, så satte jeg mig for at gøre det alligevel, og jeg var overrasket over, hvor nemt det var at komme ind i universet igen.”

En ægte fan skifter da navn

Kenneth Bøgh Andersen er en af de sjældne forfattere, der virkelig har fans. Altså fans, der går i djævle-t shirts, skriver fanmails og møder op for at få et glimt af deres idol til bogmesser. Så da beskeden om den femte ‘djævlebog’ slap ud, gik der glædesrus i blandt andet hans facebookside. Også forfatteren glæder sig som en lille djævel.

“Jeg tror ikke, jeg har glædet mig så meget til at udgive en bog, siden jeg startede som udgivet forfatter. Den her serie har betydet så meget for mig og for mange læsere, og det er jo det, man vil som forfatter: røre nogen med det, man skriver.”

Røre nogen må man sige, at han gør. I Den store djævlekrig-serie opstår der kærlighed mellem Filip og djævlepigen Satina. Kenneth Bøgh Andersen har både mødt en 19-årig pige, der har skiftet navn til Satina, og forældre, der har givet deres lille nyfødte navnet, som derfor nu er godkendt officielt. Han møder sine fans i mails, til foredrag, til signeringer – og til bloggerbrunch. Også her mærkes fan-stemningen. Vi er 10 bloggere og to læsere, der har vundet en billet via Facebook, og de første minutter er stemningen intenst stille, indtil kaffen smører stemmerne og vasker genertheden væk. I bogkasserne på væggen står alle hans bøger fremme, og min sidekammerat hvisker “Er det pinligt, at jeg har dem alle sammen, når jeg er 29?”

foto 1

Jeg synes ikke, det er pinligt. Faktisk er jeg en smule ærefrygtig og en anelse misundelig. For fantasy-folket har tydeligvis et helt særligt engagement, ligesom i hvert fald denne fantasy-forfatter har en klar tanke og mening med sit univers og sine figurer. Han skriver jo om livet og døden! Det vil jeg gerne læse om, så jeg fylder hele djævle-serien i posen, inden jeg takker og kører hjem. Inklusive den med indskriften ‘Velkommen tilbage til Helvede.’ Og en djævle-t-shirt.

Den faldne engel af Kenneth Bøgh Andersen er udkommet på Høst og Søn og kan fanges her.

Pssst …! Vidste du, at en af de bøger, der har rørt Kenneth Bøgh Andersen selv mest, er The Road af Cormac McCarthy? Den kan du fange her.