Fantasy-konkurrence: Vi har en vinder!

Det bliver en spændende sommer for Bente, hun har nemlig vundet et signeret eksemplar af Malene Sølvstens Ravnenes hvisken, som er braget igennem bogmuren med blandt andet fem imponerende hjerter i den kulturradikale. Bente, send din adresse til mig på ulla@hingethomsen.dk, så skynder Malene sig at signere dit eksemplar og få det sendt af sted. Tillykke!

 

Ravnenes hvisken cover.indd

Debut-fantasyforfatter med stort potentiale: “Jeg skriver for min egen skyld”

Malene Sølvsteen

Foto: Thomas A.

 

I næste uge udkommer det, børne- og ungdomsbogforlaget Carlsen kalder “årets store, danske fantasydebut”, Ravnenes hvisken. Forlaget har allerede bestilt to bøger mere i samme serie, men kvinden bag bogen, Malene Sølvsten, havde aldrig tænkt, at hendes tekster skulle læses af andre. Her fortæller hun for første gang om sin vej til at blive forfatter.

Hvordan fik du ideen til Ravnens hvisken?

Jeg fik aldrig én ide, men derimod en masse små-ideer. Jeg har altid skrevet og var for ca. 4 år siden ved at have mod på at skrive en roman. Jeg gav det et skud, og det gik virkelig dårligt! Jeg kunne ikke få styr på hverken personer, plot eller sprog. Så jeg bestemte mig for at skrive noget, som jeg kunne slappe helt af i. Et øve-projekt, hvor jeg kunne gøre, som jeg ville, for ingen skulle alligevel nogen sinde læse det. Jeg tænkte ‘jeg kender fantasy’ – det er absolut den genre, jeg læser allermest af – og ‘jeg kender Nordjylland’, for der er jeg opvokset. Så der startede den. Fantasy i Nordjylland. Derefter proppede jeg det kød på, som, jeg selv synes, er spændende, fx religion, historie, videnskab og folklore. Jeg var inde og ude af en masse kringelkroge, før manuskriptet blev sendt til forlaget.

Hvad er Ravnenes hvisken en historie om?

På det basale plan er det en straight krimi. Der er nogle mord, og hovedpersonen skal regne ud, hvem der er morderen, og hvorfor han myrder. På et andet plan er det også en diskussion af, hvad tro er. Desuden har jeg leget hvad-nu-hvis-legen. Hvad nu hvis der er en anden forklaring på tingene end den konventionelle?

Hvorfor har du valgt genren fantasy – hvad er det, den genre kan?

Som nævnt så var det ikke som sådan et valg. Det var mere bare en forsøg, der faldt heldigt ud. Faktisk synes jeg selv, at bogen er lige så meget en krimi, som den er fantasy. Men der er ingen tvivl om, at det er en genre, jeg elsker højt. I fantasy kan forfattere gøre ting, som ikke går i andre genrer. Man kan lave en warped udgave af virkeligheden, som vender alting på hovedet og stiller nogle interessante spørgsmål.

Hvilke fantasy-forfattere læser og beundrer du selv?

Hvor skal jeg næsten starte? Der er mange, og det er en fascination, der går langt tilbage. Som barn læste jeg Taran-bøgerne (mange gange). Desuden var jeg nærmest besat af Alex Morgenstjerne-serien og Marion Zimmer Bradleys bøger om Avalon og om Troja. Hertil kommer mange andre, for jeg var en bogorm, så her er bare nævnt de helt store. Som voksen er jeg glad for Charlaine Harris. Hun skriver sjovt, uhyggeligt og sødmefyldt. J. K. Rowling er jo selvsagt, og så har jeg også været gennem Twilight-bøgerne en del gange. Maria V. Snyder skriver virkelig fedt, og jeg har lige fået øjnene op for Hunger Games-serien, som jeg er halvejs gennem. Åh ja, ej at forglemme Mortal Instruments. De er også super-gode. Men det er bare toppen af isbjerget. Afsnittet bliver meget lagt, hvis jeg skulle nævne dem alle.

Ravnenes hvisken cover.indd

De nordiske guder spiller en stor rolle i bogen. Hvad fascinerer dig ved dem? Har du researchet en masse på dem, eller har du digtet?

Jeg har researchet rigtig meget. Mest fordi jeg synes, at det er spændende, og så skal er jo være styr på fakta. Jeg kan slet ikke lade være med at læse faglitteratur og udspørge kloge folk. Desuden er jeg meget fascineret af selve konceptet ’tro’. Den norrøse tro er ikke en aktiv tro længere – selvfølgelig er der norrøse trossamfund, men jeg er ikke sikker på, at de dyrker guderne på samme måde, som vikingerne gjorde. Derfor kan jeg have nogle diskussioner omkring tro i regi af nordisk mytologi, som ville være anderledes, hvis jeg fx beskæftigede mig med islam eller kristendom. Der er så mange, der følger de store religioner, så det ville blive en helt anden snak om den personlige tro. Og det er slet ikke mit ærinde. Folk må selv rode med, hvad de tror på, og jeg skal ikke stille mig til dommer over, om det er rigtig eller forkert at være religiøs.

Prøv at beskrive din hovedperson, Anne. Hvordan er hun, og hvorfor er hun sådan?

Anne er en bisse og en enspænder, men ingen af delene er af eget valg. Hun er stort set altid i forsvarsposition og virker barsk, men inden i har hun megen kærlighed, loyalitet og moral, der bare venter på at blive øst ud over andre. Hun har stort set altid klaret sig selv og er vant til, at folk ikke kan lide hende. Det er interessant at se, hvordan det former et menneske, at andre ser én på en bestemt måde. Hvordan bliver man, når man gennem et helt liv oplever, at andre tager afstand og synes, at man er grim, dum og frastødende?

Har du et budskab med bogen?

Før bogen blev antaget, tænkte jeg ikke over, at andre skulle læse den, så nej, det har jeg faktisk ikke. Ikke et bevidst budskab i hvert fald. Men jeg ved, hvad jeg selv synes, og det skinner nok igennem: Skinnet kan bedrage, og man bør ikke fælde dom over andre for hurtigt. Folk må leve som de vil og tro på det de vil, bare de ikke skader andre. Det er vigtigt at være kritisk over for konventioner, for måske er det, alle er enige om, slet ikke rigtigt. Endelig, så tror jeg ikke på objektivt godt og ondt. Det, der er godt for mig, kan være skidt for andre og omvendt. Så hvad der er godt eller ondt, handler om perspektivet.

Du har ikke skrevet – eller i hvert fald udgivet – bøger før. Hvorfor nu?

Jeg har altid skrevet, men jeg tænkte ikke, at nogen var interesserede i at læse mine tekster. For at være ærlig, så skriver jeg ikke til andre. Jeg skriver for min egen skyld, fordi jeg ikke kan lade være. Men min søde, fantasy-læsende mor opdagede, at jeg skrev på en fantasybog, og fik mig (hårdt presset) overtalt til at læse den. Herefter overtalte hun mig (altså mødre, de kan ét og andet) til at sende den til et forlag, som antog den (til min meget store overraskelse).

Dit forlag beskriver bogen som “årets store, danske fantasydebut” og har allerede bestilt to bøger mere hos dig – lidt af en drømmesituation for en debutant. Hvordan føles det?

Det er – ganske som du siger – en drømmesituation. Som en syret drøm. Det er fantastisk, fordi det giver mig mulighed for at skrive videre, og jeg har et sindssygt dygtigt hold, der hjælper og vejleder mig. Jeg lærer enormt meget af at arbejde sammen med min redaktør og høre fra testlæsere, så det er et privilegium af de helt store. Det er også skræmmende, for jeg tænker selvfølgelig over, om jeg kan levere igen, og om etteren overhovedet bliver en succes. Kreativitet er noget mærkeligt noget i den retning, for når først man ved, at nogen skal forholde sig til dit produkt, så er der risiko for at blive frygtelig selvbevidst. Den selvbevidsthed tror jeg, er meget usund for den kreative proces, så jeg prøver faktisk på at glemme forlag og læsere i arbejdet med de to næste bøger.

Har det ændret dit liv, at du har fået antaget denne bog? Hvordan?

Jeg har altid skrevet og vil blive ved med det, så på det punkt er der intet anderledes. Den store forskel er, at nu ved alle andre, at jeg har skrevet en bog og er i gang med to mere. Jeg sagde ikke til nogen, at jeg skrev etteren, så det er en stor forandring, at jeg pludselig snakker med folk om den. Det gør mig meget genert, så det skal jeg vænne mig til. Det er lidt som at diskutere indholdet af din dagbog. Men overordnet set så er jeg utroligt taknemmelig, og hvis andre kan få en god læseoplevelse, så bliver jeg mere end glad.

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten handler om den 17-årige Anne, hvis uhyggelige drømmesyn bliver til virkelighed, da en morder begynder at husere på hendes egn. Samtidig får hun nogle mystiske nye venner i gymnasiet, som hun opdager er forbundet til de gamle, nordiske guder. Bogen udkommer 1. juni og nummer to og tre udkommer i henholdsvis 2017 og 2018. Fang første bind her.

Velkommen tilbage til Helvede

Det er ikke så tit, du kan læse om fantasy her på siden. Det er heller ikke så tit, jeg får en signeret bog med indskriften ‘Velkommen tilbage til helvede’ (lad mig sige ligeud: Det er aldrig sket før). Men når en af Danmarks mest læste børne- og ungdomsforfattere inviterer til bloggerbrunch, så siger man mange tak og dukker op – og kommer hjem med en oplevelse og en stak bøger (og en autograf) i en helt anden genre, end man er vant til.

foto 3foto 4foto 2

Du kender måske Kenneth Bøgh Andersen fra Antboy-serien – sjove og svært populære bøger om en barnesuperhelt, der allerede er filmatiseret – med flere film på vej. Men Antboy er kun en brøkdel af det, Kenneth Bøgh Andersen har produceret. Han debuterede i 2000 med fantasy-trilogien Slaget i Caïssa, og i dag har han skrevet over 25 bøger, som er udkommet i et hav af lande. Det helt store gennembrud kom med serien Den store Djævlekrig – som egentlig ikke var tænkt som en serie, men:

“Jeg har været udgivet forfatter i 15 år, men før det var jeg afvist forfatter i flere år. Og når man har fået så mange afslag, så bliver man lidt nervøs. Så jeg tænkte, at hvis jeg skrev ‘serie’ bag på, så var forlaget nødt til at give flere,” klukker Kenneth Bøgh Andersen og inkasserer en hovedrysten og et smil fra sin redaktør, der er med om brunchbordet.

Det mytiske konkret

Djævlekrigens første bog, Djævlens lærling, fik Kenneth Bøgh Andersen ideen til, da han læste Bent Hallers roman Lille Lucifer og sætningen “Du er djævlens lærling!”.

“Jeg tænkte, at hvor ville det være sjovt at skrive en historie om en dreng, der helt bogstaveligt var djævlens lærling.”

I det hele taget kan Kenneth Bøgh Andersen godt lide at tage mytiske fortællinger, primært fra Biblen, og gøre dem konkrete, og han er ikke bange for at tage livtag med både Gud og Satan og Meningen Med livet. I Djævlens lærling skrev han historien om en artig dreng, Filip (“faktisk lidt kedelig at skrive om i starten”), der bliver fejlcastet til Helvede og det underlige job som Djævlens aftager. Og stik imod alle odds kommer til at føle sig fuldstændig hjemme i Helvede. Ligesom sin skaber, forfatteren.

“Jeg befandt mig fantastisk godt tilpas i det Helvede, jeg skabte – som jo ikke er et Helvede som det, man ellers ser beskrevet, et inferno af flammer og lidelse, en følelse, nærmest, men som et sted, hvor folk lever, bor og arbejder. Da jeg begyndte at skrive om det, havde jeg virkelig en følelse af at komme hjem,” fortæller Kenneth Bøgh Andersen.

Nu er han kommet hjem igen. For i morgen udkommer femte bind af Den store djævlekrig, Den faldne engel. Det, der startede som en interessant tanke og noget, forfatteren havde tænkt ville fylde cirka 100 sider, blev en serie i fire bind, som egentlig var lukket og slukket med Ondskabens engel. Men forfatteren havde det skidt med, hvor han havde efterladt sin hovedperson.

“Det var en rigtig slutning, der var i Ondskabens djævel, men den var ikke god for Filip. Så selv om jeg tænkte ‘den kan jo ikke fortsætte!’, så satte jeg mig for at gøre det alligevel, og jeg var overrasket over, hvor nemt det var at komme ind i universet igen.”

En ægte fan skifter da navn

Kenneth Bøgh Andersen er en af de sjældne forfattere, der virkelig har fans. Altså fans, der går i djævle-t shirts, skriver fanmails og møder op for at få et glimt af deres idol til bogmesser. Så da beskeden om den femte ‘djævlebog’ slap ud, gik der glædesrus i blandt andet hans facebookside. Også forfatteren glæder sig som en lille djævel.

“Jeg tror ikke, jeg har glædet mig så meget til at udgive en bog, siden jeg startede som udgivet forfatter. Den her serie har betydet så meget for mig og for mange læsere, og det er jo det, man vil som forfatter: røre nogen med det, man skriver.”

Røre nogen må man sige, at han gør. I Den store djævlekrig-serie opstår der kærlighed mellem Filip og djævlepigen Satina. Kenneth Bøgh Andersen har både mødt en 19-årig pige, der har skiftet navn til Satina, og forældre, der har givet deres lille nyfødte navnet, som derfor nu er godkendt officielt. Han møder sine fans i mails, til foredrag, til signeringer – og til bloggerbrunch. Også her mærkes fan-stemningen. Vi er 10 bloggere og to læsere, der har vundet en billet via Facebook, og de første minutter er stemningen intenst stille, indtil kaffen smører stemmerne og vasker genertheden væk. I bogkasserne på væggen står alle hans bøger fremme, og min sidekammerat hvisker “Er det pinligt, at jeg har dem alle sammen, når jeg er 29?”

foto 1

Jeg synes ikke, det er pinligt. Faktisk er jeg en smule ærefrygtig og en anelse misundelig. For fantasy-folket har tydeligvis et helt særligt engagement, ligesom i hvert fald denne fantasy-forfatter har en klar tanke og mening med sit univers og sine figurer. Han skriver jo om livet og døden! Det vil jeg gerne læse om, så jeg fylder hele djævle-serien i posen, inden jeg takker og kører hjem. Inklusive den med indskriften ‘Velkommen tilbage til Helvede.’ Og en djævle-t-shirt.

Den faldne engel af Kenneth Bøgh Andersen er udkommet på Høst og Søn og kan fanges her.

Pssst …! Vidste du, at en af de bøger, der har rørt Kenneth Bøgh Andersen selv mest, er The Road af Cormac McCarthy? Den kan du fange her.