Caroline Minor modtager Michael Strunge-pris 2017

“Sirlige, præcise – klangfulde og overraskende.” Sådan skrev vores gæsteanmelder Anna Pia Holmgaard i sin fem-hjertede anmeldelse af Caroline Albertine Minors novellesamling Velsignelser.

16-03-2017_carolineminor_0310_copy

Priskomitéen for Michael Strunge-prisen er også begejstret – så meget, at den har valgt at tildele Caroline Albertine Minor årets pris med følgende motivation:

Tonefaldet er exceptionelt sikkert hele vejen, let og omhyggeligt på én gang. At læse bogen er som at høre en ny generation tale til sig selv, høre den finde ord for sine stemninger og netop den måde, den vil gå gennem tilværelsen på.

Prisen, der er på 50.000 kr., bliver overrakt torsdag den 22. juni.

Vi siger tillykke!

500x0

Ud med ungerne

tag-ud-med-dine-boern

4 Stars

Sommeren er officielt over os, og det er (endelig) muligt at være udenfor uden at få forfrysninger eller blive opløst i iskold regn. Hvis det rykker i din krop for at komme ud i solen, så skulle du måske tage resten af familien med. Det synes i hvert fald Casper Kjerumgaard og Rikke Berg, som er så glade for at hive deres til sammen fire unger med udenfor, at de har skrevet en hel bog om det.

“Tag ud med dine børn” er en slags naturens svar på Lonely Planet. En rejseguide til de omgivelser, de fleste af os kender alt for dårligt. 20 ture indeholder bogen. De er inddelt efter årstid og (med undtagelse af en fantastisk tur på hundeslæde i Sverige) fuldstændigt overkommelige for de fleste.

Der er fisketure, fugleture, ture, hvor der skal findes klamme ting, insekter eller lægeurter. Natur-parcour, ture med bålmad, regnvejrsture og vinterstrandture. Alle turene beskrives som den store familie selv har oplevet dem og rates af børnene, som i alder spænder fra 6 til 12 år. Der er praktiske vejledninger og pakkelister, og alle ture er fint illustreret med familiens egne fotos.

Natur-turguiden er et supersympatisk projekt og – i hvert fald for mig – et velrettet spark ud af døren.

Casper Kjerumgaard og Rikke Berg, Tag ud med dine børn fra forlaget Turbine

Fodboldens hellige bastioner

scan0001

Boglivs ungdomsanmelder, Jacob Hviid, får et sug i maven, når han kommer ind på en fodboldarena. Han har læst en ægte nørdebog om Europas arenaer og fået masser af gode røverhistorier. Og lidt for mange detaljer, måske.

4 Stars Liverpool, FC Barcelona, Feyenoord og Dortmund. Det er alle berømte fodboldklubber med hver deres passionerede tilhængere, rivaler og historier. Samlingspunktet er deres fodboldstadioner, som beskrives i en ny bog. Men er der virkelig så meget at skrive om fodboldstadioner? Er det ikke bare en omgang glas, stål og beton og så et græstæppe, hvor velbetalte fodboldspillere boltrer sig?

Jeg kan huske det sug, det gav i maven, da jeg trådte ind på San Siro i Milano. Jeg skuede ud over de farvestrålende plastiksæder og så for mig de mange entusiastiske, hujende fans, der typisk ville fylde stadionet til et opgør mellem Inter og AC Milan. Jeg var på min første guidede stadiontur, og som ung, inkarneret fodboldnørd var det ærefrygtindgydende at stå i en af fodboldens største katedraler. Lige nu er de fleste fodboldfans optaget af de kommende transfers, som klubberne vil gennemføre for at forberede sig bedst muligt på den næste sæson. De færreste har fokus på de kæmpe bygningskonstruktioner, hvor opgørene udkæmper sig. Men her bliver græsset stadig vedligeholdt, og måske bliver der spillet et par venskabskampe, inden den næste sæson sparkes i gang. Det er fodboldens hellige bastioner, der venter på igen at blive betrådt af milliondyre spillere. Det er Europas arenaer.

500x0

Europas arenaer er skrevet af nogle af landets bedste sportsskribenter og er redigeret af Asker Hedeaard Boye. Han skriver selv om blandt andet San Siro, som er kendt for at huse særligt  Inter og AC Milan der hver år tørner sammen i Derby de Madonna. Bogens forfattere har virkelig læst på lektien og har tilsammen udarbejdet en 251 sider lang nørdebog med flotte billeder, der giver en lyst til at besøge de mange stadions. Den er underholdende, især når jeg læser om de stadions, jeg selv har besøgt, og bliver præsenteret for nye interessante, sjove og spøjse fortællinger. For eksempel har det parisiske stadion Parc des Princes fået sit navn, fordi det var et tidligere lystområde for kongefamilien. Feyenoords ovalformede stadion De Kuip betyder gryden eller vaskebaljen og er kendt som Rotterdams colosseum. Portugals mest vindende klub Benfica fik et nyt stadion takket være donationer fra sine fans. På stadionet var der engang plads til hele 120.000 tilskuere, og det var dermed Europas største. Europas nuværende største stadion er Camp Nou og tilhører FC Barcelona, som blev stiftet af Hans Gamper. Det er en dybt katolsk klub, og jeg har med egne øjne set det kapel, som spillerne bruger inden kampen. Bogen giver dog også indsigt i storklubbernes op- og nedture, og de mindre kønne sider ved, at fodbolden i dag har udviklet sig til en milliardindustri, der for eksempel har resulteret i, at den traditionelle arbejderklasse i England er blevet skubbet ud af lægterne til fordel for pengestærke turister.

Europas arenaer er et must have for de virkeligt fodboldinteresserede, men det er svært at forestille sig den helt store læserskare, for på trods af flotte billeder og interessante historier kan bogen med dens tætskrevne sider virke langtrukken. Hele 14 stadions bliver beskrevet detaljeret med fokus på det faktuelle og saglige. Der kunne med fordel have været leget med bogens udtryk, og det kunne have været sjovt med flere anekdoter. Mange skribenter har været inde over og bogen. Egentlig er det positivt, at sproget og udtrykkene skifter med de forskellige skribenter, men nogle skriver altså bedre end andre …

Siden mit besøg på San Siro har jeg set mange kampe i Telia Parken og oplevet stemningen med både FCK og det danske landshold. Jeg har også været på rundvisning i Teliaparken ligesom på San Siro og Camp Nou, men Europas arenaer har givet mig et unikt indblik i stadionernes betydning for fodbolduniverset. Jeg giver bogen fire hjerter, for efter at have læst den er fodboldstadioner blevet langt mere end bare et sted, hvor man indtager sin plads og derefter forlader, når kampen er slut. Den
har givet mig lysten til at besøge flere af de omtalte stadions, og der venter mig mange storslåede oplevelser.

Europas arenaer af Asger Hedgaard Boye (red.) er udgivet på Turbine og kan fanges her

 

 

 

 

 

Gratis børnebøger!

Hvis ikke vi skulle støtte læselyst her på Bogliv, hvad skulle vi så støtte? Derfor vil vi også gerne slå et stort slag for læselystkampagnen GratisBørnebøger.dk, som hele sommeren stiller 20 titler til rådighed for de ferierende børn kvit og frit. Du behøver ikke engang at tage ungernes elskede skærme fra dem, for bøgerne læses på pc, iPad eller iPhone.

Blandt de 20 bøger, som kan downloades uden registrering, login eller nogen form for betaling, er både spænding, humor, action, gys og alvor. Det er forfatterne Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor,  Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe, der stiller deres værker til rådighed, udelukkende for at stimulere børnenes læselyst, når skolen lukker dørene. Det er f…. i orden!

Plakat_sommer2017

 

Et sidste mad-tip!

summer-celebration-cake

Inden vi helt slipper gryderne her på Bogliv tænkte jeg, at der er en lille ting, jeg gerne vil dele med jer. En slags velbevaret hemmelighed kan man måske endda sige.

Jeg får nemlig ikke de fleste af mine opskrifter fra kogebøger. Ikke engang kogebøger, der er lige så gode som dem, jeg har anmeldt den sidste måned. Jeg får dem her: Verdens bedste opskrifter.

BBC Good Food er egentlig webudgaven af et af Englands bedst sælgende madblade. Du skal leve med, at alle opskrifterne er på engelsk. Til gengæld er søgemulighederne nærmest uendelige. Du kan blandt meget andet søge på råvarer, kalorieindhold, tilberedningstid, vegetarretter, glutenfri kost og på den rating, de andre brugere har givet den enkelte ret.

Jeg shopper ugentligt rundt på siden for at få brugt mine rester, finde sund mad, jeg kan lave på 20 minutter eller bare for at se på kagerne (åh, kagerne!). En chokerende stor andel af sidens opskrifter er endt som tilbagevendende familiefavoritter.

Nu er hemmeligheden ude! Selv tak og velbekomme.

Gæsteanmeldelse: Når verden går under

14480579_1242669382450157_82177848854951793_o

Gæsteanmelder Maria Guldager svømmer over af begejstring og berigelse og uddeler seks hjerter til multitalentet Kristian Leths roman Mithos.

6 Stars

Drengen rakte sin hånd frem og så for sig, hvordan floden bag ham- floden under bjerget- løb igennem alt i denne verden. Også igennem ham, lige nu.

Citatet er fra bogen Mithos af Kristian Leth. Bogen foregår i landet Mella og starter i byen Alem, hvor en slem pest, der giver folk store sorte pletter, snart bryder ud. Bogens hovedperson, Taom, er en dreng, der altid har været plaget af pludselige syn og anfald. Han skammer sig over at belemre sine forældre med det, og forældrene vil ikke høre om de billeder, han ser, når han glider op over sig selv, væk fra sig selv og dog er i dyb smerte.

500x0

Taom erkender, at den uforudsigelige sygdom gør ham ude af stand til at gå i sin fars fodspor som opdagelsesrejsende med hemmelige missioner udstukket af kejseren. En dag får han et særligt voldsomt anfald, hvor han ser Mellas undergang, dets totale og brutale destruktion. En broder fra Skoven bliver tilkaldt og hjælper ham tilbage. Episoden får Taom og hans bedste ven Aena, der mærker et stærkt kald til at blive jæger, til at opsøge broderen i Skoven og brygge videre på deres drømme om at flytte ud i Skoven, væk fra Alem. Aena føler ikke, der er plads til hende i hjembyen:

Aena brød sig ikke om Alem. Hun brød sig ikke om menneske i byen eller om bygningerne, pladserne, stemningen. Hun havde altid følt, at det hele virkede falsk. Som en ide, nogle andre havde fået. Som om en eller anden havde besluttet sig for at her skulle være en by og menneskene skulle opføre sig sådan.

Taom og Aena bliver dog på en anden vis end forventet sendt ind i skoven som følge af pesten. De møder lovløse barbariske mennesker og en række overnaturlige fænomener. Midt i en katastrofesituation, hvor Aena og Taom konfronteres med død, får deres samhørighed et udtryk, der binder dem sammen, selv når de ikke er sammen. Og ikke kan vide, om den anden lever. Sådan føltes deres kys:

Taom var et slunkent vandskind, der blev fyldt ud. Han kunne mærke sine fingre, sine tæer, sit hår, helt ud til spidserne. Energi flød ind i ham, efter at han havde været tom i så lang tid. I dette sekund var der intet mørke, og sygdommen, der løb ind i verden, var en naturlig proces ligesom foråret eller et voldsomt regnskyl. Det nyttede ikke at være ulykkelig over det, for det eneste, han kunne gøre noget ved, var lige her, denne følelse af at være.

Sådanne vidunderlige poetiske beskrivelser kastes rundt i det, der ellers er en actionfyldt spændingsroman. Men hvad er så Mithos? Mithos er en gennemgående hemmelighed, som læseren ikke bare får svar på til sidst i bogen, men som vi hele tiden forstår mere og mere af. Vi modnes til at opdage, hvad det handler om. Det er ganske pirrende med de mange lag og hemmeligheder, der overtager hinanden, bogen igennem, og Det er umuligt at stoppe læsningen efter et endt afsnit. De udfordringer, karaktererne finder sig i, kan potentielt spejle læserens indre liv.

For mig var hver en scene symbolsk. Jeg læste alle mine følelser ind i prøvelser, magiske hændelser og tvivl og tankespind. For mig handler bogen meget om valget at leve og årsagen til at blive ved, når alt lys synes udslukt.

Tordenskrald i hjertet

Taom må til sidst kaste sit navn væk for at overleve. Han bliver den navnløse dreng. Han fortsætter dog sin kamp, selv når alle sjælekræfter synes udtømte, for han har en opgave, og det er redde landet Mella og måske endda kærligheden. Det, der konstant melder sig, insisterende og omklamrende, selv når han er navnløs og driver med strømmen igennem en død verden, er kærligheden.

Kristian Leth har skrevet en medrivende roman med sit helt eget fortryllende, smukke, uhyggelige, symbolrige univers. Bogen er en fantastisk oplevelse, som kan forstås på flere planer. Jeg er et rigere menneske på grund af den.

Mithos af Kristian Leth er udgivet på Lindhart og Ringhof og kan fanges her

Bogen til fars dag

494337831_XS

Har din far fortjent at blive lige så glad som den stærkt begejstrede mand på billedet? Så er det måske nu, du skulle se at få købt den der fars dags gave til mandag d. 5. juni. Hvis din far er til hårde pakker er det måske hos boghandleren, den gode gave skal hentes.

Her kommer Boglivs eksklusive “bogen-din-far-ville-elske-at-få-på-fars-dag”-liste:

9788711566688.jpg2200022.jpg2311772.jpg 2201563.jpg                             Unknown          9788740603934

  1. Rigtige mænd – Pres din far ud i køkkenet (og måske også ned i løbeskoene) med denne nye kogebog fuld af “herregod mad”.
  2. 50 øl, du skal smage – Ølskribenterne Carsten Berthelsen og Rolf Nielsens personlige bud på en hitliste over 50 forskellige øltyper fra ind- og udland.
  3. Kaninjægeren – Ny roman fra Lars Kepler. Garanti for mange søvnløse nætter!
  4. Syv år for PET – Tidligere PET-chef Jacob Scharf løfter på sløret og giver os et kig ind i en ellers hemmelig verden.
  5. Vejene – giv din far et nostalgisk trip med Jack Kerouac klassiker, som han meget vel kan have haft liggende på natbordet, da du blev født.
  6. Mission far – skal gaven gives til en helt ny far, så kan du måske kaste dig ud i denne grundtræningsmanual for fædre skrevet af en tidligere elitesoldat.

Spis med Bogliv!

madglad_collage-651x651

Glæd jer!

Hele den næste måned skal vi frådse. I de lækreste kager, mariekiks med skumfiduser og – nå, ja – en enkelt supersund salat eller to.

Maj bliver madmåned her på bloggen. De sidste uger har jeg (i bogstaveligste forstand) ædt mig igennem en kæmpe stak af de nyeste, mest appetitlige kogebøger, der lige nu står på hylderne. Og jeg lover jer, der er gode ting imellem!

Smør smagsløgene! Fra i morgen går det løs.

Gæsteanmeldelse: Blidt, barsk og såre menneskeligt

2011-06-03_APHolmgaard05

Gæsteanmelder Anna Pia Holmgård er en ivrig og begejstret novelle-læser, der her kommer med opskriften på den gode novelle og fem hjerter til en samling af slagsen, som hun kalder “absolut fremragende”.

5 Stars Caroline Albertine Minors navn er som hendes noveller. Sirlige, præcise – klangfulde og overraskende. I samlingen Velsignelser fortæller hun om smerte, så den bliver skarp som kniven, og drejer sin plot og personer, belyser dem dunkelt og i hvidt, så man får særlige skygger, særlige tanker.

Hun debuterede for nogle år siden med romanen Pura Vida, det rene liv – og på den vis er novellerne et brud med i hvert fald titlen i debuten: Her er ingen rene liv, hvad det så end er, og om det overhovedet er værd at drømme om. Her er det uforklarlige, pludselige selvmord, en ung kvinde, der hænger sig, og familien, der står tilbage – hvad skete der, for hvem, hvorfor? Historien om begæret uden ende, der møder muren og faldet og derfor knuses, er bevægende, så køligt fortalt, så dramaet spiller rødglødende mellem linjerne.

500x0

Det er kunsten i novellerne. Følelserne ser ud til at være i frostboks på overfladen, men er det selvfølgelig ikke – de kan og skal og vil gøre en forskel og novellernes fuldendte form efterlader en næsten åndeløs: Hvornår sker det? Hvornår knækker den tynde, skarpe is under fødderne på dem, der tør træde ud på søens bundløse dyb? Historien om pigen, der vil repareres af fremmede mænd, men selvfølgelig ikke bliver det – de forelskede kvinder med børn, der erkender, at de mænd, de elskede, forsvandt – den ene bare ud i verden, den anden ind i hjerneskadens afgrund af stilstand og lange blikke.

En novelle skal være en skive af hele kagen, alle ingredienser skal være tilstede, og du skal selv kunne stille de store spørgsmål uden at få foldet det hele ud.

Novellerne bevæger sig på kanten af romanformen, men fungerer så absolut fremragende. En novelle skal være en skive af hele kagen, alle ingredienser skal være tilstede, og du skal selv kunne stille de store spørgsmål uden at få foldet det hele ud. Velsignelser er en paradoksal titel, men også uendeligt meningsfuld, hvis man tror på at livet har sin helt egen mening – at der er retning, selv når du ikke aner det og ufuldkommenheden og skønheden i ikke at kende i morgen, men leve hver dag som den sidste er en velsignelse. Novellerne giver tro og har en dybde, der gør at man kan læse dem igen og igen. Som tango – elegante, dramatiske, passionerede, og hele tiden på kanten af det store følelsesudbrud.

Velsignelser af Caroline Albertine Minor er udkommet på Rosinante og kan fanges her

 

Gæsteanmeldelse: “Noveller, der vokser i munden”

2011-06-03_APHolmgaard05

5 Stars Journalist og forfatter Anna Pia Holmgaard har læst en af sine favoritter, Lone Hørslev med begejstring over dennes blik for hullerne i universet.

Lone Hørslev er en af mine absolutte favoritter på den danske litteraturscene. Lige fra dengang i begyndelsen af 00’erne, hvor hun skrev om sin halvvejs forelskelse i kronprins Frederik, videre over skilsmissesorg og had, parcelhusgrå drømme i Sorg og Camping, det frådende smukke portræt af Marie Grubbe i Dyrets år og nu en samling helt gribende noveller med En ordentlig mundfuld. Novellerne er ikke i første omgang en ordentlig mundfuld for læseren. Det bliver de bare, lige så stille og roligt.

De vokser i munden og i hjernen, når man læser om sårede børn og hjerter, om vold i parforholdet på den ondskabsfulde, næsten usynlige måde – om at dø af ensomhed og få hukommelsestab midt i sit livs krise, om aldrig at blive i stand til at slå et egern ihjel eller kunne dele glæden over kunsten med sin elskede.

Hørslevs prosa er præcis, den rummer styrt og fald, men den ligger også i øjenhøjde med melankolske nordboers underspillede tilgang til livet. Universet er blåt, blåt, blåt og indimellem bare skrigende grønt, som da kvinden går ud i græsset uden tøj og møder en mand, der er ligeglad. Hvor hun reduceres til objekt på den alt for genkendelige måde, der karakteriserer tidens datingkultur.

hørselv

Modsat, de to mennesker, der blæser ind i hinanden i en orkan, smelter sammen og skilles. Så akkurat meningsfuldt og meningsløst, som tilfældig kærlighed må være, når der står familier og åbenlyst rigtige valg og venter i kulissen. Lone Hørslev har et fantastisk blik for hullerne i universet, hvor det lille vanvid og de smukke øjeblikke kan få plads – mellem mennesker, over mennesker, dem, der sørger og lever, frygter og lider – dem, der overlever.

Novellerne er som velformede originale figurer på række, altid med en lille knast, en lille revne, der gør dem helt interessante. Formet med en følsomhed og sproglig præcision, der gør dem værd at læse igen og igen. Novellerne er en god, nærende, poetisk og jævnligt helt brutal oplevelse – præcis som livet, når det er mest virkeligt.

En ordentlig mundfuld af Lone Hørslev udkommer på Rosinante i dag og kan blandt andet fanges her