Gratis børnebøger!

Hvis ikke vi skulle støtte læselyst her på Bogliv, hvad skulle vi så støtte? Derfor vil vi også gerne slå et stort slag for læselystkampagnen GratisBørnebøger.dk, som hele sommeren stiller 20 titler til rådighed for de ferierende børn kvit og frit. Du behøver ikke engang at tage ungernes elskede skærme fra dem, for bøgerne læses på pc, iPad eller iPhone.

Blandt de 20 bøger, som kan downloades uden registrering, login eller nogen form for betaling, er både spænding, humor, action, gys og alvor. Det er forfatterne Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor,  Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe, der stiller deres værker til rådighed, udelukkende for at stimulere børnenes læselyst, når skolen lukker dørene. Det er f…. i orden!

Plakat_sommer2017

 

Gys, der griber

 

Mig: “Okay, Jonas, hvor mange hjerter skal den så have?”

Jonas: “Hvor mange kan den få?”

Mig: “Den kan få seks.”

Jonas: “Så skal den have seks.”

Mig: “Hvorfor skal den have seks?”

Jonas: “Fordi den er G-O-D!”

Nå ja, så enkelt kan det jo faktisk godt være, forholdet mellem en læser og hans bog. Man læser, bogen er god, man er vild med den. I dette tilfælde gemmer der sig imidlertid et lille mirakel mellem linjerne. For Jonas, som næsten går i tredje klasse, er ikke nogen læsehest. Han læser udmærket, han gider bare ikke. At mor har rimelig uhindret adgang til de fedeste nye børnebøger, ændrer ikke stort. Han kigger, bladrer og begynder ganske hurtigt at karte rundt på stolen og komme med syge undskyldninger. Det gør ondt et sted. Han er meget træt. Han har læst så meget i skolen. Måske i morgen.

Men en dag kom der en pakke med fire bøger. Gyserklubben, hed den. Den var af Dorte Roholte og handlede om fire drenge, der mødtes i en klub og fortalte gyserhistorier for hinanden under farlige titler som En død pige i en død mobil, Et uhyre i et skab og så videre. Og så skete der noget. Jonas oplevede det, hans mor, søster og far har oplevet så mange gange før: at blive opslugt af en bogs univers og få vakt en sult efter mere læsning, flere bogstaver – mere af den samme forfatter. Han jamrede endda over at have læst bind 1 og 2 for hurtigt. mit bogelskende moderhjerte smeltede.

IMG_1285

Skal jeg sætte et par ord mere på serien, kunne det være: letlæst, flydende, handlingsmættet, fine tegninger. Der sker noget, som vækker en lille dreng eller piges narrative begær. Og det bedste af det hele er, at Dorte Roholte har skrevet RIGTIG mange andre bøger til børn. Så nu tror jeg faktisk, vi har omvendt ham til læsehest, den lille rod!

Gyserklubben_1_Forside(1)

Gyserklubben 1-4 af Dorte Roholte er udgivet af forlaget Elysion og kan købes samme sted.

Stjernefamilie forever (men med nyt navn)

Hvis du er sådan en Bogliv-læser, der har været med længe, så husker du måske, at Anja Hitz’ børnebogserie Mig og min stjernefamilie om pigen Rose og hendes sammenbragte familie imponerede, rørte og morede os så meget, at vi brugte ordet fremragende. Hvis ikke, kan du lige repetere.

Nu er der en ny bog ude i serien, som i mellemtiden er blevet omdøbt til Mig og min familie (lidt synd, synes jeg, for stjernefamilie havde en rigtig fin positiv lyd, men jeg kan godt se pointen i simpelthen at kalde den nye virkelighed for et skilsmissebarn for slet og ret familie. For det er det jo).

I Mig og min familie – aldrig helt alene bor Rose halvdelen af tiden hos sin far og hans kæreste Bitten, der er mor til det lille donorbarn Iggi. Den anden halvdel bor hun hos sin mor og enkemanden Frank, der har fem børn. Deraf undertitlen, for Rose er aldrig helt alene med al den familie, og det er hun glad for:

Jeg elsker, når vi alle sammen er hjemme. Når der hele tiden sker noget et eller andet sted i huset eller haven. Når man bare kan høre, at der overalt er nogen, der rumsterer med noget, snakker, griner, småskændes, driller hinanden, brokker sig, bliver gode venner igen, rumsterer med noget nyt og griner lidt igen.

Roses situation har dog også sine ulemper. Når hendes mor, Frank og de fem tager ud at skøjte i en af de uger, hvor hun er hos sin far. Når yngste bonusbror kommer til at kalde Roses mor for ‘mor’, fordi han ikke kan huske sin rigtige mor, og de andre søskende så bliver sure. Eller når hun bare synes, at “Der er pap overalt i mit liv.”

ItemImage

Så Rose har sine udfordringer, men hun har også et helt almindeligt tween-liv, som hun blandt andet bruger i det band, hun har med tre veninder. En dag foreslår pigernes musiklærer, at de optager et nyt medlem, flygtningedrengen Massi. Det udløser nogen diskussion, men også nye oplevelser og nye forståelser. Og måske en udvidelse af stjernefamilien. Det kan lyde påklistret og lidt helligt, men det er det ikke, bare naturligt.

Og det er lige præcis det, Anja Hitz – og Rose – mestrer så godt: balancen mellem budskab og naturlighed; fordele og ulemper; sjov og sorg. For livet i en delefamilie er det hele: svært, sjovt, sørgeligt, kedeligt, spændende. I al stilfærdighed er seriens meget vigtige budskab, at ja, det er traumatisk, når kernefamilien bliver sprængt. Der er sorg over at miste, og der bliver ved med at være sorg over at gå glip af. Men det kan faktisk lade sig gøre at skabe en ny virkelighed med masser af liv og glæde, når nu den gamle ikke holder mere. Og den pointe har vi alle sammen brug for, inklusive dem der bor i kernefamilier, hvor virkeligheden jo også ændrer sig hele tiden.

At bogen er fortælleteknisk i orden, underholdende og let i tonen gør den bare så meget desto mere børneegnet. Vi er stadig fans!

Mig og min familie – aldrig helt alene af Anja Hitz er udkommet på Høst og Søn og kan fanges her.

Psst …! Anja Hitz skriver mange forskellige bøger, for både små og store børn. Tjek hendes hjemmeside, og bliv inspireret.

 

 

Junioranmeldelse: Hverdagsgod Villads

Vi er kun halvvejs igennem Villads fra Valby, Sikker i trafikken, da de første fire hjerter falder fra Jonas, som ellers ofte skal overtales til at få læst højt for tiden. Og da den anden halvdel er onduleret, har bogen om Villads, der går, kører, skater og cykler rundt i Valby og oplever masser af både god og dårlig trafikskik, endda fået et halvt hjerte mere.

FullSizeRender(6)

Da jeg spørger Jonas om årsagerne til den høje karakter, angiver han fire grunde i stikordsform:

1. Fysisk – der er noget, man selv skal.

2. Opgaver – det er sjovt at løse opgaver undervejs.

3. God – man kan lære, hvad man ikke skal gøre i trafikken ( ifølge Jonas især i hverdagen …?).

4. Alder – bedst til 4-7-årige. (Jonas er jo 8 år og synes, adspurgt, at han ved det meste i forvejen. Han vidste dog ikke, at man ikke må køre på skateboard på vejen).

For de højtlæsende forældre i vores aldersgruppe (host!) er det sjovt at genfinde fornemmelsen fra de glade dage, hvor der kom spændende pakker fra Børnenes Trafikklub med opgaver, man selv skulle løse. Siden da er trafik blevet en endnu mere alvorlig sag, og vi støtter gerne initiativet til at lære vores dyrebareste at manøvrere rundt i den og anbefaler derfor det nyeste skud på Villads-stammen.

ItemImage

Når man som os selv bor i Valby, er det ekstra sjovt at komme med Villads rundt i trafikken.

Villads fra Valby af Dina Gellert og Anne Sofie Hammer i tæt samarbejde med Børneulykkesfonden er udgivet af Høst & Søn og kan fanges her.

 

Gæstejunior-dobbeltanmeldelse: Fodbold-outsideren og den døde hund

JonatanKaren_049_LILLE

Karen Greve og hendes søn Jonatan har læst to meget forskellige bøger af samme forfatter – og er begejstrede for dem begge!

Det lyder alvorligt, og det er det naturligvis også, men samtidig er det finurligt, ligefremt og nødvendigt, når børnebogsforfatter Birgitte Bregnedal skriver om at være outsider på fodboldholdet og om at miste sin søde oldemor i to nye børnebøger til de 8-12 årige. Begge bøger giver anledning til eftertænksomme spørgsmål fra otteårige Jonatan, der agerer testperson for børnelitteraturen herhjemme. Og er det ikke præcis, hvad svære emner i børnelitteratur gerne skulle fremkalde?

Bænk eller bane?

Den første bog har Jonatan glædet sig til længe. Det er nemlig nummer tre i serien Drømme & driblinger om fodboldholdet fra Kystby, og som ægte fodbolddreng har Jonatan begejstret læst bind et og to tynde.

I tredje bog er hovedpersonen Oskar, der egentlig spiller på 2.holdet, men som lidt tilfældigt får en chance for at spille med på 1.holdet. Bogen rører dermed ved et af de vanskeligste dilemmaer (også for mødre) i fodboldland – for her hersker ikke noget folkeskoledemokrati og hensyntagen til sårede følelser. Drengene bliver delt i de bedste og de næstbedste allerede i en alder af syv eller otte år. Og sådan er det! Øj, hvor vi føler med Oskar – både Jonatan og jeg – da han tror, at han er udtaget sammen med de bedste, men desværre er det en misforståelse, og han ender med at måtte hente vand til de andre og luske beskæmmet rundt om banen i timevis, fordi han ikke vil hjem til sine forældre og fortælle, at han alligevel ikke er førsteholdsspiller.

Oskar får gudskelov chancen senere. Men den bedste scene i bogen er nu alligevel den, hvor han efter en svær kamp med 1.holdet er tilbage på 2.holdet og føler sig hjemme:

”Åh, hvor er det godt at være tilbage på sit eget hold. Her kan de andre ikke lave tunnel på ham,” tænker Oskar lettet.

Og den pointe fanger Jonatan lige med det samme. Det er sjovest at spille fodbold, hvis man er nogenlunde samme niveau, og derfor gælder det om at spille der, hvor man bedst udnytter sine evner. Det er ikke alle, der trives på førsteholdet. En lille livsvisdom indpakket i en børnebog.

Forside Bænk eller bane

Vi er helt klar til resten af serien, hvor Jonatan ud fra bagsideillustrationen gætter på, at topscoreren Viktor bliver hovedpersonen. Det er smart, at hver bog skifter hovedperson, mens holdet stadig er det samme. Det giver muligheder for stor variation og samtidig præcis den kontinuitet, som børn og serievante voksne elsker.

 

Oldemors hund

I Oldemors hund møder vi Oskar og hunden Oberst. Her er vi i et helt andet univers. Illustrationerne er mere poetiske og drømmeagtige end i fodboldserien, og lix er højere, men Jonatan kan godt følge med i en højtlæsning af bogen.

Bogens absolutte hovedperson Oskar besøger sin oldemor på plejehjemmet hver dag, og en dag opdager han, at hendes elskede hund Oberst er død. Oldemor har engang sagt, at når Oberst dør, er det også slut med hende, og Oskar gør derfor alt, hvad han kan for at skjule døden. Det involverer både en hjemløs mand, en ny hund, en pose mel og en meget sur plejehjemsforstander. Det lykkes ikke Oskar at snyde døden, og til sidst dør Oldemor også. Men det er okay, for hun får sin gamle hund med i himlen, præcis som de synger i dansktopslageren!

Forside Oldemors hund

Vi læser den sørgelige historie uden at blive mismodige. Fordi den samtidig stråler af barnlig foretagsomhed og livsglæde. Oldemors hund foregår i en verden, hvor orglet spiller Himmelhunden til begravelsen, hvor hjemløse er rare mennesker, der forstår børn bedre end andre voksne og oldemødre er rare og vise (og hverken demente eller på stærk medicin), og den verden kan vi godt lide – både Jonatan og jeg.

Vi anbefaler varmt begge bøger med fem bankende hjerter hver.

Drømme & driblinger – Bænk eller bane, af Birgitte Bregnedal, illustreret af Mikkel Straarup Møller, Dingobog fra Gyldendal, 44 s. (lix 18).

Oskar & Oberst – Oldemors hund af Birgitte Bregnedal, illustreret af Maria Buchmann, Dynamobog fra Turbine, 52 s.

Så enkelt og dog så svært

Jeg har en svaghed for ungdomsbøger, selv om jeg nok må siges at være røget ud af målgruppen for en del år siden (host!). Måske er det det enkle sprog, måske de store følelser, som man aldrig glemmer (åh, hvor verden er enkel og svær, og hvor ved man dog lidt og dog alting bedre end de stakkels voksne …). Og når de rigtig dygtige forfattere tager fat, så er det ikke længere ungdomslitteratur, men blot litteratur. Den kunst kan blandt andre Rainbow Rowell og John Greene til fingerspidserne.

I norske Linn Sunnes Alt hvad du kan ønske dig når vi ikke helt de højder – men det ville ogå være meget forlangt, og mindre kan altså også gøre det. Historien udspiller sig over nogle få uger i en lille norsk fjordby. Siri er kæreste med Jens, der lider af OCD (fint og udramatisk beskrevet), men hun er betaget af smukke Andreas og ved derfor, at hun er nødt til at slå op. Men hvordan gør man det, når ens kæreste har det svært i forvejen? Det er i sin enkelthed historien, og det kan jeg godt lide. Historien bliver ikke dænget til med sideplots og ekstra personer. Kun nogle få forældre og søskende er med; de er til gengæld fint og nærværende beskrevet.

 

ItemImage

 

For mig tæller det en smule ned, at hovedpersonen ikke umiddelbart appellerer til mig. Det kan dog godt være alderen, der trykker – for jeg indrømmer, at jeg bliver en smule indigneret på hendes forældres vegne, når hun gentagne gange udtrykker, hvor mange knopper hun får af at bo i et stort pænt hus og have kærlige forældre. Come on, teenager! Men igen: Jeg er ikke primær målgruppe, og måske er Siri nem at identificere sig med for andre 17-årige.

Fang Alt hvad du kan ønske dig af Linn T. Sunne, udgivet på Høst og Søn, her

Ungdomsanmeldelse: Skrid, mor!

4 pr. ark den 06-02-14 kl. 23.50 #3

Boglivs ungdomsanmelder Anna Hinge har læst en bog med den ildevarslende titel Skrid, mor! Den er lidt for  let for hendes smag og alder, men hun kan anbefale den til yngre læsere.

Nille eller P, som hun hellere vil kaldes, bor sammen med sin mor, morens kæreste Müller og deres fælles barn. P er ikke særlig tilfreds med, at hendes far har været væk i flere år for at arbejde i Dubai. Hun føler, det er hendes mors skyld, at hun kun har kommunikeret med sin far via breve, og beslutter sig for at finde sin faster for at få noget mere at vide om ham. Men hun begynder så småt at finde ud af, at hendes far måske ikke er i Dubai alligevel.

 

Hitz_Skrid_mor_FINAL_300dpi_rgb

Skrid, mor omhandler et tungt emne, men er rigtig let at læse. En god kombi for småtlæsende unge.

 

Bogen har et godt tempo, og man vil gerne læse videre for at finde ud af, hvad der virkelig skete med P’s far. Men bogen er kun på 82 sider, og jeg synes ikke helt, man kommer nok ned i P’s følelser. Det er som om, man flyder lidt i overfladen og godt kan regne ud, hvad der sker. Som en 16-årig synes jeg ikke, bogen giver nok dybde og indsigt i P’s liv, men jeg kan sagtens forestille mig, at den ville egne sig bedre, hvis man er lidt yngre. 

Har du en teenager i huset, kan du fange Anja Hitz, Skrid mor, fra forlaget Forum, her

Psst…! Har du læst vores anmeldelse af Anja Hitz’ Rose-serie om sammenbragte familier?