Debut-fantasyforfatter med stort potentiale: “Jeg skriver for min egen skyld”

Malene Sølvsteen

Foto: Thomas A.

 

I næste uge udkommer det, børne- og ungdomsbogforlaget Carlsen kalder “årets store, danske fantasydebut”, Ravnenes hvisken. Forlaget har allerede bestilt to bøger mere i samme serie, men kvinden bag bogen, Malene Sølvsten, havde aldrig tænkt, at hendes tekster skulle læses af andre. Her fortæller hun for første gang om sin vej til at blive forfatter.

Hvordan fik du ideen til Ravnens hvisken?

Jeg fik aldrig én ide, men derimod en masse små-ideer. Jeg har altid skrevet og var for ca. 4 år siden ved at have mod på at skrive en roman. Jeg gav det et skud, og det gik virkelig dårligt! Jeg kunne ikke få styr på hverken personer, plot eller sprog. Så jeg bestemte mig for at skrive noget, som jeg kunne slappe helt af i. Et øve-projekt, hvor jeg kunne gøre, som jeg ville, for ingen skulle alligevel nogen sinde læse det. Jeg tænkte ‘jeg kender fantasy’ – det er absolut den genre, jeg læser allermest af – og ‘jeg kender Nordjylland’, for der er jeg opvokset. Så der startede den. Fantasy i Nordjylland. Derefter proppede jeg det kød på, som, jeg selv synes, er spændende, fx religion, historie, videnskab og folklore. Jeg var inde og ude af en masse kringelkroge, før manuskriptet blev sendt til forlaget.

Hvad er Ravnenes hvisken en historie om?

På det basale plan er det en straight krimi. Der er nogle mord, og hovedpersonen skal regne ud, hvem der er morderen, og hvorfor han myrder. På et andet plan er det også en diskussion af, hvad tro er. Desuden har jeg leget hvad-nu-hvis-legen. Hvad nu hvis der er en anden forklaring på tingene end den konventionelle?

Hvorfor har du valgt genren fantasy – hvad er det, den genre kan?

Som nævnt så var det ikke som sådan et valg. Det var mere bare en forsøg, der faldt heldigt ud. Faktisk synes jeg selv, at bogen er lige så meget en krimi, som den er fantasy. Men der er ingen tvivl om, at det er en genre, jeg elsker højt. I fantasy kan forfattere gøre ting, som ikke går i andre genrer. Man kan lave en warped udgave af virkeligheden, som vender alting på hovedet og stiller nogle interessante spørgsmål.

Hvilke fantasy-forfattere læser og beundrer du selv?

Hvor skal jeg næsten starte? Der er mange, og det er en fascination, der går langt tilbage. Som barn læste jeg Taran-bøgerne (mange gange). Desuden var jeg nærmest besat af Alex Morgenstjerne-serien og Marion Zimmer Bradleys bøger om Avalon og om Troja. Hertil kommer mange andre, for jeg var en bogorm, så her er bare nævnt de helt store. Som voksen er jeg glad for Charlaine Harris. Hun skriver sjovt, uhyggeligt og sødmefyldt. J. K. Rowling er jo selvsagt, og så har jeg også været gennem Twilight-bøgerne en del gange. Maria V. Snyder skriver virkelig fedt, og jeg har lige fået øjnene op for Hunger Games-serien, som jeg er halvejs gennem. Åh ja, ej at forglemme Mortal Instruments. De er også super-gode. Men det er bare toppen af isbjerget. Afsnittet bliver meget lagt, hvis jeg skulle nævne dem alle.

Ravnenes hvisken cover.indd

De nordiske guder spiller en stor rolle i bogen. Hvad fascinerer dig ved dem? Har du researchet en masse på dem, eller har du digtet?

Jeg har researchet rigtig meget. Mest fordi jeg synes, at det er spændende, og så skal er jo være styr på fakta. Jeg kan slet ikke lade være med at læse faglitteratur og udspørge kloge folk. Desuden er jeg meget fascineret af selve konceptet ’tro’. Den norrøse tro er ikke en aktiv tro længere – selvfølgelig er der norrøse trossamfund, men jeg er ikke sikker på, at de dyrker guderne på samme måde, som vikingerne gjorde. Derfor kan jeg have nogle diskussioner omkring tro i regi af nordisk mytologi, som ville være anderledes, hvis jeg fx beskæftigede mig med islam eller kristendom. Der er så mange, der følger de store religioner, så det ville blive en helt anden snak om den personlige tro. Og det er slet ikke mit ærinde. Folk må selv rode med, hvad de tror på, og jeg skal ikke stille mig til dommer over, om det er rigtig eller forkert at være religiøs.

Prøv at beskrive din hovedperson, Anne. Hvordan er hun, og hvorfor er hun sådan?

Anne er en bisse og en enspænder, men ingen af delene er af eget valg. Hun er stort set altid i forsvarsposition og virker barsk, men inden i har hun megen kærlighed, loyalitet og moral, der bare venter på at blive øst ud over andre. Hun har stort set altid klaret sig selv og er vant til, at folk ikke kan lide hende. Det er interessant at se, hvordan det former et menneske, at andre ser én på en bestemt måde. Hvordan bliver man, når man gennem et helt liv oplever, at andre tager afstand og synes, at man er grim, dum og frastødende?

Har du et budskab med bogen?

Før bogen blev antaget, tænkte jeg ikke over, at andre skulle læse den, så nej, det har jeg faktisk ikke. Ikke et bevidst budskab i hvert fald. Men jeg ved, hvad jeg selv synes, og det skinner nok igennem: Skinnet kan bedrage, og man bør ikke fælde dom over andre for hurtigt. Folk må leve som de vil og tro på det de vil, bare de ikke skader andre. Det er vigtigt at være kritisk over for konventioner, for måske er det, alle er enige om, slet ikke rigtigt. Endelig, så tror jeg ikke på objektivt godt og ondt. Det, der er godt for mig, kan være skidt for andre og omvendt. Så hvad der er godt eller ondt, handler om perspektivet.

Du har ikke skrevet – eller i hvert fald udgivet – bøger før. Hvorfor nu?

Jeg har altid skrevet, men jeg tænkte ikke, at nogen var interesserede i at læse mine tekster. For at være ærlig, så skriver jeg ikke til andre. Jeg skriver for min egen skyld, fordi jeg ikke kan lade være. Men min søde, fantasy-læsende mor opdagede, at jeg skrev på en fantasybog, og fik mig (hårdt presset) overtalt til at læse den. Herefter overtalte hun mig (altså mødre, de kan ét og andet) til at sende den til et forlag, som antog den (til min meget store overraskelse).

Dit forlag beskriver bogen som “årets store, danske fantasydebut” og har allerede bestilt to bøger mere hos dig – lidt af en drømmesituation for en debutant. Hvordan føles det?

Det er – ganske som du siger – en drømmesituation. Som en syret drøm. Det er fantastisk, fordi det giver mig mulighed for at skrive videre, og jeg har et sindssygt dygtigt hold, der hjælper og vejleder mig. Jeg lærer enormt meget af at arbejde sammen med min redaktør og høre fra testlæsere, så det er et privilegium af de helt store. Det er også skræmmende, for jeg tænker selvfølgelig over, om jeg kan levere igen, og om etteren overhovedet bliver en succes. Kreativitet er noget mærkeligt noget i den retning, for når først man ved, at nogen skal forholde sig til dit produkt, så er der risiko for at blive frygtelig selvbevidst. Den selvbevidsthed tror jeg, er meget usund for den kreative proces, så jeg prøver faktisk på at glemme forlag og læsere i arbejdet med de to næste bøger.

Har det ændret dit liv, at du har fået antaget denne bog? Hvordan?

Jeg har altid skrevet og vil blive ved med det, så på det punkt er der intet anderledes. Den store forskel er, at nu ved alle andre, at jeg har skrevet en bog og er i gang med to mere. Jeg sagde ikke til nogen, at jeg skrev etteren, så det er en stor forandring, at jeg pludselig snakker med folk om den. Det gør mig meget genert, så det skal jeg vænne mig til. Det er lidt som at diskutere indholdet af din dagbog. Men overordnet set så er jeg utroligt taknemmelig, og hvis andre kan få en god læseoplevelse, så bliver jeg mere end glad.

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten handler om den 17-årige Anne, hvis uhyggelige drømmesyn bliver til virkelighed, da en morder begynder at husere på hendes egn. Samtidig får hun nogle mystiske nye venner i gymnasiet, som hun opdager er forbundet til de gamle, nordiske guder. Bogen udkommer 1. juni og nummer to og tre udkommer i henholdsvis 2017 og 2018. Fang første bind her.

2 thoughts on “Debut-fantasyforfatter med stort potentiale: “Jeg skriver for min egen skyld”

  1. Pingback: Vind årets fantasy-debut! - Bogliv

  2. Pingback: Ungdomsanmeldelse: "Alt, hvad en fantasybog skal indeholde" - Bogliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *