Den perfekte boggave til din mand

Tid til tegneserie (helte)

Der er noget med min mand og superhelte, som jeg slet, slet ikke forstår. Eller måske gør jeg lidt alligevel. Jeg tror, det er noget med at sænke skuldrene, glemme terminer og afdelingsmøder og glide ind i verden af fantasi og magi – en verden, hvor de onde ender med at græde og de gode med at redde jorden – hver gang. Hvis din mand også har det sådan, er du verdens bedste kæreste, hvis du forærer ham Batman – bogen om nattens ridder. 200 siders leksikon-viden om den ægte Batman, altså ikke ham den blå-røde djævel fra film og legetøj, men den oprindelige tegnseriefigur. Jeg lover, du bliver populær!

 

Batman LAV

Daniel Wallace, Batman – bogen om nattens ridder fra forlaget Lindhardt og Ringhof, bliver et hit på din mands natbord.

 

Smertefuld krimi

Er din mand ikke tegnserietypen, så stik ham en krimi. Men ikke en hvilken som helst. Vælg noget nyt, noget han måske ikke selv havde tænkt på – en kvindelig debutant, for eksempel. Stephanie Caruana dykker med Smerten selv ind i nogle afkroge af mennesket, de fleste af os ikke særlig ofte tager på tur i – fordi de er for skræmmende. Hovedpersonen Mickey er for en gangs skyld ikke politimand eller journalist, men psykolog, og alene det skal Caruana have cadeau for. Han bliver involveret i en sag om et bestialsk drab p åen kendt fotograf – ikke bare professionelt, men i den grad også personligt. Uhyggeligt og velskrevet.

Untitled-1

Stephanie Caruana, Smerten selv, fra forlaget Rosinante, er blandt meget andet en bog om forholdet mellem mænd og kvinder.

 

Politi(ken)sk korrekte grin

Når din mand er færdig med at ryste i bukserne over Smerten selv har han nok brug for at komme tilbage i julestemning. For mig er det lidt ligesom juleaften, når Politikens bagsidesatire ATS fra året, der gik, samles ét sted.  Jeg ved ikke, hvordan det er hjemme hos jer, men her i huset kan det godt være svært at forstå den andens humor helt. ATS er vi dog enige om at grine af – måske vi blandt politikere, verdensledere, skuespillere, erhvervsfolk og andet kendisfolk også finder satiren om vores eget, indimellem lige lovligt korrekte segment. Og så er de gode til at finde på navne. Sproget ville bare ikke være det samme uden ord som Dansk Folkedragtsparti, geskæftigelsesminister, konservastiv eller Danske Banks bestyrtelse, vel?

 

ATS2013

Ole Rasmussen og Gorm Vølver, ATS At tænke sig 2013, fra Politikens forlag, skal nok få din mand til at grine.

 

One thought on “Den perfekte boggave til din mand

  1. Pingback: Ildsjæle får blus på bogen. | Stephanie Caruana

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *