Det store faste-eksperiment, del III

Vi er nået til anden etape i faste-projektet, som består af to dages fuldstændig faste. Vi stiller over til gæsteblogger Daniel Langbo-Friis:

De sidste to dage har jeg fastet helt – dvs kun drukket vand. Jeg har frosset rigtig meget og kombinationen af sult og kulde har gjort det svært for mig at falde i søvn om aftenen. Jeg er parat til at give min højre arm for en pizza lige nu!

18882-desktop-wallpapers-pizza

Til gengæld kan jeg godt mærke en del positive forandringer. Min hud er pænere og mindre tør. Selv om jeg ikke spiser noget, føler jeg mig faktisk ret frisk, og jeg har en del mere energi end jeg plejer. Jeg er gået i gang med en del af de praktiske projekter på huset og haven, som jeg ikke rigtig har haft overskud til at lave tidligere.

Folk omkring mig er virkelig interesserede i kuren, og jeg må finde mig i en del onkelhumor. De fleste kan ikke forstå, at det ikke er en slankekur – måske er det fordi de fleste kure kun handler om at tabe sig og ikke om at få det bedre eller blive sundere.

Den hårdeste del af fastekuren er faktisk overstået nu. Der er kun 6 dages udrensning tilbage. Skriver igen, når de er overstået.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *