Hanne-Vibeke, den store

Ja, jeg ved godt, at den er for meget, overskriften. At den nærmer sig heltindedyrkelse, og at det bliver lidt forudsigeligt, at jeg giver topkarakter til den forfatter, der er erklæret er en af mine yndlings-. Men tough luck, som selv samme heltinde ville have sagt – eller skrevet! For det kan godt være, jeg de sidste par uger har ligget på en græsk strand i 35 graders varme hyldet i et tykt lydtæppe af børnestemmer og vandplask. Men i to af døgnene var jeg et helt andet sted, i en helt anden tid, i en helt andens liv. Nordjylland, 1936-95, Knud Holsts, for at være helt nøjagtig. Totalt lost var jeg, i Hanne-Vibeke Holsts næsten 600 sider lange fortælling om sin fars liv. Og nu ved jeg med usvigelig sikkerhed, hvorfor hun er en af mine absolutte yndlingsforfattere. Fordi hun kan fortælle.

 

Forside, knud

For Knud, den store har Hanne-Vibeke Holst fuldt fortjent modtaget 75.000 kr. af Statens Kunstfonds Legatudvalget for Litteratur.

 

Jeg husker stadig den lektion på danskstudiet i starten af 1990’erne, hvor min højt beundrede lektor (beundret af mig, den unge, naive litteraturelsker) i tekstanalyse sagde om HVH, at “Jeg er er sikker på, hun er et udmærket menneske, hun kan bare ikke skrive litteratur.” (Wo)man, did you prove him wrong! Ironisk nok siger Knud Holst noget lignende om sin egen datter i Knud, den store. Han var nemlig jaloux på hendes succes med blandt andet Therese-triologien, der var noget så ufint som samtidsromaner om kvinder og karriere, og han var skuffet over sig selv og sin egen forvaltning af sit store skrivetalent. Egentlig var der nok at være glad for, mange roser og solgte bøger. Men Knud Holst ville være den største, og det brændte han sig på. Og til sidst brændte han ud i druk og sygdom.

 

6943464-saxo-photo

En alvorlig mand med store ambitioner og store dæmoner. Man forstår godt, at Hanne-Vibeke Holst var en smule bange for sin far.

 

Men før vi når så langt i romanen, er vi med helt fra Knuds dramatiske fødsel og gennem den lille drengs fattige opvækst på landet, hvor han voksede op under indremissionske normer, vi knap nok fatter i dag. Det lyder tungt, men er fascinerende og underholdende beskrevet, for det er jo noget af det, hun kan, Holst. Beskrive det tunge, uden at det bliver tungt at læse. Dét er en kunst, arrogante litterater, dét er litteratur! Litteratur er det også at kunne vise en person i al hans fejlbarlighed, så vi stadig holder med ham. Og Knud er indimellem svær at holde med, i sin blanding af storhedsvanvid, underkuethed og fornærmelse, når verden går ham imod. Men vi vil alligevel gerne have, at det ender godt, selv om vi ved fra historien, at det ikke gør.

 

6950482-knud-holstjpg

Kirsten og Knud Holst, Hanne-Vibeke Holst forældre, var et hot forfatterpar i Nordjylland i 60’erne.

 

Vi følger derfor villigt Knud gennem parforholdet med ‘Bu’ (forfatteren Kirsten Holst, der døde i 2008, red.) og hepper på det, selv om det tydeligvis er dødsdømt fra starten, fordi Knud aldrig rigtig ‘får’ Bu, selv om hun giver ham sit lidt modstræbende ja i kirken. Men trods problemerne med blandt andet penge og Knuds evige gældssættelse, bringer forholdet alligevel meget godt med sig, blandt andet tre dejlige døtre, herunder ‘Hanne-Vips’ selv. Da hun kommer til, holder jeg vejret som læser, for hvor meget har hun mon inddraget om sin egen evindelige kamp for fars anerkendelse, der aldrig rigtig kom? ikke meget, og det er klædeligt. Vi ved jo også det meste i forvejen, fra HVH’s egne bøger.

Her er Knud hovedpersonen, og det viser netop, hvorfor hans datter faktisk ER en af de største – fordi hun kan holde tungen lige i munden gennem tonstung research, glæden ved, og talentet for, den gode historie og så den næsten forsmåede datterkærlighed, der alligevel siver gennem det hele. Det er knippelgod skrivning – og læsning! Bravo.

Du kan fange Knud, den store af Hanne-Vibeke Holst og udgivet af Gyldendal, her

 

knuds noveller

Forlaget Lindhardt og Ringhof har genudgivet et udvalg af Knud Holsts noveller. De ligger klar på mit natbord!