Gæsteanmeldelse: Drej ikke om på hælen

Forfatter til Begravelse for begyndere (fem hjerter her på bloggen) og foregangskvinde for at tale om død og begravelse på en god måde, Sisse K. Ibsen, har læst en ny bog om at miste og konkluderer, at vi virkelig har brug for den. Der er nemlig ikke sket nok med vores måde at møde sørgende på, siden hendes farfar som sprit-nybagt enkemand blev inviteret i teateret til en forestilling med titlen Min kone spøger (!)

Da Mette Bendixen kom tilbage på sit job efter tre måneders sunden sig oven på sin kærestes pludselige og voldsomme død, traf hun en kollega. Kollegaen spurgte til noget arbejdsrelateret, og Mette måtte svare, at det vidste hun ikke noget om, hun havde jo været væk. Og derefter spørge sin kollega, om hun ikke vidste, hvad der var sket? ‘Jo’, svarede kollegaen, vendte sig rundt – og gik.

Aaaaavvvvv, er det virkelig sådan? Er folk dårlige til at være dus med døden??? kejtede, at de hellere vil svare ‘jo’ og så dreje om på hælen?? Hellere end at finde fodfæste i situationen og så komme op med: ‘åh, det må du undskylde, det havde jeg lige glemt. Hvor lød det forfærdeligt, det, du har været igennem ..’

Uden at vide det, er det mit gæt, at det oplevelser som denne, som sidenhen satte Mette Bendixen i gang med – sammen med Marie-Louise Vianello – at skrive deres bog Dus med Døden. Bogen har undertitlen En guide til at hjælpe et menneske i sorg. Den er netop udkommet på forlaget Egolibris.

Der er ingen grund til bare at være dig selv, når folk omkring dig er ramt af sorg. Vær i stedet en bedre udgave af dig selv!

Bogen er et 135 sider højt opråb af næsten Svend Brinkmannsk’ karakter: ‘Der er ingen grund til bare at være dig selv, når folk omkring dig er ramt af sorg. Vær i stedet en bedre udgave af dig selv!’. Det er med andre ord ikke nok at sige ‘ring, hvis du har brug for noget’ eller blot pippe ‘kondolere’ på et socialt medie. (Faktisk gør bogen noget ud af skrive, at vil du partout bruge det lille kølige ord, de færreste af os ved, hvad betyder, så skriv dog i det mindste ‘jeg kondolerer’ – med nutids-r til sidst! Sådan er bogen fyldt med konkrete råd til bedre konkrete handlinger – og at tage manglen på nutid-r med; det må jeg da knuselske bogen for :-))

Dus med døden er en letlæst, charmerende og meget konkret bog. Det kan jeg virkelig godt li’. Den har sådan et fint bredt format, som gør den rar at bladre i og gå på opdagelse i – og så har Marie-Louise Vianello har tegnet helt enkle illustrationer undervejs. Banale, jojo, men et hit, synes jeg, en skøn afbrydelse i tekstsider. Min favoritillu er denne her – det er en anden af bogens pointer, at vi roligt kan holde op med at dømme, hvor længe, hvor meget, hvor lidt skal sørge over tabet af sin hund, sin onkel Ole, sin elskede …

 

 

Det fine ved Dus med Døden er, at den slet ikke henvender sig til en læser, som sørger (det er der så mange andre bøger, som gør). Næh, bogen henvender os til os andre – det formål er jo cool, synes jeg. Men jeg kan selvfølgelig være bekymret for, om bogen når de rette (fx om den når hende, som drejede om på hælen – før hun drejede om på hælen?). Men bogen lægger i hvert fald et fundament.

Dus med døden er en på én gang skøn og overkommelig bog, som jeg ønsker alt det bedste. De to forfatteres mission er vigtig og samtidig heldigvis del af bølge, hvor fx P1 i denne uge en hel dag sætter fokus på sorgen. Bogen er sin vis også tredje del af en aldrig planlagt serie. For først kom Stine Buje med Snak på livet løs om tiden op til døden. Så kom jeg selv med Begravelse for begyndere – en jordnær guide om, hvordan begravelsen bliver mere mindre stresset og mere personlig. Og nu ligger tredje guidebog om sorgens tid her så. Derfor tak til Bendixen og Vianello for at tage emnet op og for at skrive så ligefrem om det!

Havde jeg fået lov at være redaktør, ville jeg kun have ændret lidt – i tekstens rækkefølge: For som læser kender vi faktisk ikke den historie, som Mettes kollega godt kendte. Den historie får vi læsere først rigtig i bogens sidste afsnit, hvilket frustrerede mig i første omgang (socialt og dermed nysgerrigt pattedyr, som jeg jo er). Men bare rolig, bogen frister som sagt til bladrelæsning, så jeg kan anbefale bare at læse slutningen først. Her kommer også bogens ‘Ti bud’ på, hvad vi skal gøre omkring et menneske i sorg. Selve listen er reelt 18 punkter lang; jeg sagde jo, at det er en charmerende bog. Punkt 9 er min favorit: “Grib lejligheden og spørg den efterladte om det bedste minde, de har om den døde”. Sådan! Supergodt råd. Hermed givet videre!

Prøv lige at ringe en ekstra gang

Virker bogen så, kan man jo spørge, når man har læst en guidebog: Jeps! Det gør den. Også for sådan én som mig, som faktisk godt ved, at døden findes (trods forsøgene på at tie den ihjel). Jeg tog bogens budskab om at være large til mig, og ringede derfor igenigen til en sorg&kriseramt ven. Vel vidende, at han heller ikke denne gang ville magte at svare og tale med mig. Derefter kunne jeg – inspireret af Dus med døden – sende en besked om, at det var ok. Og at jeg ville prøve igen en anden dag. Det blev min ven rigtig glad for.

Læsningen af Dus med døden har selvfølgelig også fået mig til at tænke over, hvordan jeg selv er blevet mødt som sørgende. Personligt har jeg ikke så grimme oplevelser med uforståenhed som de to forfattere (selv om jeg selvfølgelig også har fået en portion bemærkninger, som var ment godt, men gik lige i mellemgulvet). Jeg har fået lejlighed til at mindes de buketter, som blev sendt hjem til mig, den nyslåede efterladte. Det kys på kinden en kvindelig chef i sin tid gav mig, og som fortalte mig bedre end så meget andet, at det var en alvorlig sag at være 28 år og have mistet sin far… og endelig mindes det mislykkede forsøg på opmuntring, som overgik min farfar. Han blev inviteret i teatret dagen efter min farmors begravelse. Desværre til en forestilling som hed ‘Min kone spøger’… Ja, det er ikke let at gøre det rette. Men vi kan prøve. Med Dus med døden har vi fået hjælp hertil.

Dus med døden – En guide til at hjælpe et menneske i sorg er udkommet på forlaget Egolibris og kan blandt andet fanges her

Psst …! Besøg også gæsteanmelderens egen hjemmeside Begravelse for begyndere.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *