Halfdan blir hundrede

halfdan

I dag ville Halfdan Rasmussen være fyldt 100. Han døde helt tilbage i 2002, og jeg kan stadig huske, at jeg så begravelsen i fjernsynet. De havde fyldt hele kirken med børnehavebørn, som sang Mariehønen Evigglad. Det var sært rørende.

Halfdan Rasmussen er selv i dag måske den danske forfatter, som allerflest af os kommer i kontakt med. Allerede før vi forlader børnehaven kender vi både historien om det usandsynlige romantiske møde mellem mariehøne og snegl og abc-sangen med de fantastiske og uhyggelige historier om koner, der bliver til kanonføde og bepelsede damer, som revner efter indtagelse af for mange pølser.

Det er måske lidt ærgerligt, at så få kender den del af Halfdans produktion, som var rettet mod de voksne, og som ikke altid var i dur. Selv sagde han:

Jeg skriver sjove digte.

Jeg skriver osse triste.

De første læser andre folk.

Selv læser jeg de sidste“.

Halfdan Rasmussen oplevede 1930’ernes fattigdom, en verdenskrig og hele det enorme kulturopbrud i 1960’erne og 1970’erne. Og han skrev om det hele. Med en sproglig leg og lethed, som var helt hans egen. Halfdans digte udgives stadig i nye oplag og kan fx købes her.

Jeg tror, jeg vil fejre hans fødselsdag med mit eget yndlingsdigt, som smukt beskriver, hvordan jorden ville være et meget bedre sted, hvis vi alle var testosteronfattige kujoner:

Livet er en morgengave.
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken
som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken
på at kæmpe eller dø.

Der er nok, som går og sysler
med at sprænge kloden væk.
Jeg vil ikke ha’ skærmydsler
og kanoner bag min hæk.
Mens de andre går og sveder
for at gi’ hinanden lak,
vil jeg pusle med rødbeder,
selleri og pastinak.

Tiden går og tiden hverver
store mænd til mandig dåd.
Jeg, reserven blandt reserver,
bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne,
blot jeg skær mig på en dolk
og vil hel’re slå min plæne
end slå løs på pæne folk.

Livet er en dejlig gave.
Jorden er en herlig jord.
Der er øller i min mave.
Der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille
for at splitte kloden ad,
skriver jeg med kruspersille
verdens mindste heltekvad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *