I lyset af en stor forfatter

“Der er så store glæder i vores liv, som vi slet ikke får øje på – ligesom lyset, som vi faktisk ikke kan se med vores blotte øje.”

Ordene falder afdæmpet og intenst, men effekten er til at tage og føle på. Stilhed, eftertænksomhed. Sådan lyder det, når en stor forfatter taler om sin titel, og jeg bliver aldrig træt af det. Derfor er det også et privilegium uden lige at få lov at møde Anthony Doerr i selskab med en lille flok andre bogelskere og -bloggere på Politikens forlag.

 

Doerr_Smile

Smil og vink! Åh, hvis man ikke blev lidt star struck, var man måske heller ikke så engageret mere?

 

 

Anthony Doerr er amerikaner. Han bor i Idaho med sin familie og er lige udkommet på dansk med sin bestseller Alt det lys vi ikke ser (All the Light We Cannot See). En historisk roman om en lille fransk pige og en lille tysk dreng under Anden Verdenskrig. Hvad gør det ved historien, at en udenforstående skriver om det største sår i Europas historie? Er der en fordel?

“Åh, det er pænt af dig at tale om fordele! Jeg oplever, at jeg er mere opmærksom, når jeg er ude at rejse – man bliver ligesom mere blind på det, man kender. Så på den måde kan det måske være en fordel. Men i skriveprocessen tænkte jeg mere på det med ren skræk: Ville jeg komme til at skrive noget forkert? Der er jo ikke en eneste amerikaner i historien?” siger Anthony Doerr.

 

altdetlys

 

Umiddelbart virker det ikke, som om Doerr kan skrive et ord forkert. Alt det lys vi ikke ser har gået sin sejrsgang hos læsere og kritikere på den mest forpustende måde med både kommerciel succes og priser i spandevis.

 

Doerr_signering

I så meget lige måde, ‘Tony’! Kom snart igen.

 

Den tog ham så også lige ti år at skrive. Om han ikke tvivlede undervejs?

“Hele tiden! At skrive – eller udføre anden kunst – er at fejle. Der er masser dage, hvor man tvivler på det hele og aldrig tror noget, bliver til noget. Det er ikke særlig rart, men jeg tror ikke, det kan være anderledes.”

En hjælp i processen var, at han skrev i to spor – den unge tysker Werners spor og den blinde franske pige Marie-Laures.

“Når jeg gik i stå med det ene, kunne jeg fortsætte med det andet.”

Jeg føler mig ærefrygtig. Der skal ikke mange timer eller dage med tvivl til i mit eget skriveværksted, før jeg er parat til at give mine historier op, og sidder en mand, der har holdt sine personer og sin historie ud i ti lange år – og er kommet ud med en historie, som alle synes at elske. Og som ikke er blevet det mindste arrogant over sin umådelige succes. Dét er stort.

Psst …! Alt afhænger af øjnene, der ser – også lyset, vi ikke ser. Læs her, hvad Julie og Isabel fik ud af at møde ‘Tony’

2 thoughts on “I lyset af en stor forfatter

  1. Pingback: Pullitzer-pris til vores ven Tony - Bogliv

  2. Pingback: Samme dag sidste år ... - Bogliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *