Romanaktuelle Elsebeth Egholm: “Dicte tænder på drab, der spejler hendes egne sorte huller”

 

image001-4image003

Her på Bogliv er vi mindst én die hard Dicte-fan, der glæder sig som et barn før jul, når der kommer en ny roman om den plagede Århus-journalist med efternavnet Svendsen. Derfor er det også med stolthed, at vi her bringer et interview med krimiforfatter Elsebeth Egholm om hendes forhold til Dicte og den nye roman, Kød og blod, som udkommer i dag. 

Hvad er det for en tilstand, vi møder Dicte i ved starten af Kød og blod?

– Dicte er præget af hændelserne for fire måneder siden i den seneste roman, Eget Ansvar, hvor hun var udsat for en grim voldtægt. Hun tror selv, hun har styr på sin egen sene reaktion – hun har trods alt gennemført en halv psykologuddannelse. Men gradvist begynder hun at miste den tro i takt med, at hun glemmer ting, ikke kan koncentrere sig og føler, hun mister grebet om sin virkelighed. Rent fysisk er hun blevet kortklippet og har i Wagners øjne tabt måske ti kilo. Hun er skarp i trækkene på den bekymrende måde, og der er en fysisk uro over hende, som om hun hele tiden lige skal være sikker på, hvad der sker uden for vinduet. Økonomisk og socialt er der sket det, der udefra set kan se ud som en deroute. Hun har sagt sit faste journalistjob op og er flyttet væk fra redaktionen i Frederiksgade og ned i Mejlgade på et freelancekontor befolket af unge mennesker, der aldrig har hørt om Dicte Svendsen. Hun har solgt sin bil og købt en cykel og køber tøj i genbrug og forsøger at narre verden til at tro, hun går op i bæredygtighed. I virkeligheden er hun bare fattig og ude af balance. Men hun har dog et holdepunkt: et bogprojekt., hun skal skrive til et forlag. Bogen handler om ofre og gerningsmænd.

Som sædvanligt er Dictes egen udvikling viklet sammen med mysteriet – kan du løfte sløret lidt for hvordan? 

– Dicte er i Kød og blod også et offer. Hun klarer sig, hun kæmper. Men hun har været offer for en voldtægt, og det sætter spor. Så da unge piger fra universitetsmiljøet bliver en morders mål, kan hun sætte sig ind i ofrenes liv og følelser. Og fordi det er de unge, det handler om, bliver de vigtigere end hende selv. Her kan hun gøre en forskel. Det bliver vigtigt for hende at lægge al sin energi i at opklare, hvorfor nogen sætter sig for at slå netop de unge piger ihjel. Hun føler, at hun ved at foretage denne rejse ind i helvede side om side med ofrene, kan formå at rejse sig selv fra offerrollen. Det er Dictes sædvanlige måde at reagere på og i tråd med hendes fighter-personlighed. Veninderne og Rose forsøger at passe på hende og overtale hende til psykologhjælp, men hun har set psykologer nok i sit liv, føler hun. Hun kan klare det selv, hvis bare lige …

Hvad kommer først – Dictes liv eller plottet?

– Det er lidt umuligt at sige, fordi de to er så tæt vævet sammen og ind i hinanden. Uden Dicte var der jo ingen Dicte-historie, og plottet ville slet ikke være det samme. Men det jo nok Dictes personlighed og erfaringer og interessefelter, der bestemmer, hvilken nuance plottet får. Der skal være drama i drabene; der skal være noget, der kalder på Dictes følelser. Det har tit med familie og relationer at gøre, ligesom det ofte har med de unge eller børnene at gøre i kraft af Dictes egne valg og traumer. Det former jo en person at vokse op som Jehovas Vidne og bryde ud og dermed miste kontakt til familien. Det former også at opgive en nyfødt dreng til adoption, når man kun er 16 år. Alt det bærer Dicte rundt på, så hun tænder på drab, der spejler hendes egne sorte huller.

 

kul_Dicte_01-03-201_727386a

De første seks Dicte-bøger danner baggrund for TV 2-serien Dicte fra 2013, med Iben Hjejle i titelrollen, her overfor poltimanden og vennen Wagner, spillet af altid gode Lars Brygman. Foto: PR

 

Hvordan fik du ideen til plottet i Kød og blod?

– Ideen til Kød og blod er kommet mange steder fra. Med hensyn til til de unge ofre, så lagde jeg mærke til, at der var særligt mange unge – både i min omgangskreds og som jeg hørte om – som havde det svært i livet. Unge piger især, der ryger ind i depressioner og angst, måske fordi forventningerne til dem bliver for store. Det var oplagt, at Dicte skulle spejle sit traume over sin egen skæbne i disse unge ofre. Med hensyn til Peters rolle, så er han jo et naturbarn, og indgangsvinklen til ham blev derfor hans hund Kaj, der bliver anklaget for et fåredrab. Da drabene er ret så rovdyrsagtige, var det oplagt at kæde det hele sammen med ulven, der som bekendt er kommet til Jylland. Også lidt for at drille københavnerne: Her er dog noget, I ikke har! Så den ide sendte mig på ulveresearch i Skandinavisk Dyrepark på Djursland.

Kød og blod er din anden roman om Dicte Svendsen efter en pause, hvor du skrev om hendes søn, Peter (romanerne Tre hundes nat og De døde sjæles nat, red.). Var det godt for dig at have den pause fra hende? Hvordan?

– Det var godt at holde pause fra Dicte og skrive om Peter. Jeg skrev to Peter-bøger, og måske kommer der flere. Dicte var kun med helt overfladisk i Peters tanker. Det var spændende at skrive fra et andet univers – det på Djursland – og et andet og lidt mere barsk miljø. Det sagt, har det også være som at komme hjem igen, når jeg skriver om Dicte. Jeg elsker Peter og føler mig på mange måder tættere på ham, men Dicte kom jo først. Hun er på den måde mere en del af mig.

Du har skrevet om Dicte i over 10 år nu. Havde du forestillet dig, at hun skulle være der, hvor hun er nu, da du startede? 

– Jeg har jo ikke planlagt Dicte-serien, sådan som nogle forfattere har alle bøgerne i hovedet fra day one. Så nej, jeg havde ikke forudset, hvor hun nu ville være, men det føles på en måde naturligt. Jeg har taget en bog ad gangen og tænkt en del over, hvad det logiske næste skridt nu ville være for Dicte og hendes univers. Aldersmæssigt er hun blevet ældre, men ikke helt i samme takt som vi andre dødelige. Hun har fået knubs på sjæl og legeme, men jeg synes jo, hun trods alt er heldig at være i live, at have Bo og veninderne og Rose midt i al sin eksistentielle ensomhed. Hun er forbundet med andre lige midt i sin egen lone wolf-tilværelse. Sådan en skal detektiver jo have! Så kan jeg ikke gøre det bedre for hende uden, at hun mister sin status som egenrådig, opfindsom og vovehalset detektrice.

Dine læsere kan ikke få nok af Dicte (eller af Peter, for den sags skyld). Men hvordan bliver du ved med selv at holde interessen for universet?

– Jeg holder selv interessen for Dicte ved lige ved at tage pauser fra hende. Det gjorde mig godt at arbejde med Peter. Nu må jeg se, om jeg tager endnu en lille pause fra Dicte, inden den næste bog i serien. Hun skal have noget at sige mig og forhåbentlig læserne. Hun skal føles frisk og ligetil for mig at gå i krig med. Enten kommer det, eller også kommer det ikke. Jeg skriver ikke, før det føles rigtigt at gøre. I denne roman har bare det at flytte Dicte fra Frederiksgade til Mejlgade faktisk haft en enorm indflydelse på min egen skrivelyst og på idé-strømmen. Så der skal ikke altid så meget til!

Elsebeth Egholm, Kød og blod, fra Politikens forlag ud kommer i dag. Du kan gøre din Egholm-samling komplet ved at fange den her

2 thoughts on “Romanaktuelle Elsebeth Egholm: “Dicte tænder på drab, der spejler hendes egne sorte huller”

  1. Pingback: Klassisk Dicte-krimi - Bogliv

  2. Pingback: Årets top 7 - Bogliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *