Mød en grumt sympatisk krimiforfatter

Første gang jeg mødte Jens Østergaard, var jeg lidt nervøs. Jeg skulle interviewe ham på Krimimessen i Horsens og havde dannet mig en forudindtagelse baseret på hans forfatterportræt og læsningen af hans barske (og fantastisk velskrevne) debutkrimi, Dragen Sangeren Helten.

 

Jens_1A_3677

Har aldrig set Jens med dette udtryk i virkeligheden – heldigvis! Foto: PR

 

De grumme billeder, bogen havde skabt i min hjerne, kombineret med det bistre udtryk på billedet fik mig til at frygte at møde et menneske med særdeles mørke sider. Om han også har det, skal jeg lade være usagt, men han er i hvert fald et utrolig sympatisk – og smilende! – menneske med en smittende begejstring for bøger og en imponerende skriveenergi, og så vandt han Krimidysten 2013 med novellen Line, som du kan downloade helt gratis.

Jeg har nydt at interviewe Jens nu to gange i Horsens og går spændt og venter på hans tredje bog om om efterforskningschefen Thomas Nyland. To’eren, Drengen og dæmonen, lod nemlig et par ender være løser. Så jeg tøver ikke et øjeblik med at anbefale arrangementet i dag på Helsingør Bibliotek, hvor du kan møde forfatteren, der godt kan lide at gå ud i menneskets yderste afkroge, ganske gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *