Når teenagere mobber

Hvis der er en ting, der kan holde mødre vågne om natten, er det tanken om, at uanset hvor meget modermælk, speltgrød, rugbrød og anerkendelse i rå mængder, du hælder i dit barn, og uanset hvor mange ovngitre, cykelhjelme og førstehjælpskurser, du investerer i, så er dit elskede, uundværlige afkom i sidste, iskolde ende underlagt verdens ondskab – og en vis form for tilfældighed. Den erkendelse er næsten ikke til at bære, men i Sandheden om Amelia kommer moren Kate til at gøre den.

 

Amelia

New York er andet end drømme og skønhed, den er også hjemsted for en form for konkurrence, man ikke har lyst til at lade sine børn deltage i. Foto: PR

 

Kate er alene med sin datter Amelia på 16 år og har altid været det. Hun knokler som advokat for at forsørge sig selv og Amelia, der går på en ‘progressiv’ og hundedyr skole i Brooklyn, New York. Her hersker en kultur, som får engelske drengekostskoler til at virke som hyggelige Rudolf Steiner-børnehaver. Hemmelige klubber med onde optagelsesritualer florerer livligt, mens skolen vender det blinde øje til. Da Amelia af flere grunde er sårbar, kaster en af pigernes klubber, Skaderne, sig over hende, og herfra ruller den historie, vi fra starten ved, ender tragisk. Allerede få sider inde i bogen lander Amelia nemlig på jorden efter et fald fra skolens tag, død. Romanen veksler herfra mellem kapitler, der beskriver tiden op til Amelias død gennem hendes egne øjne, Kates nutidige forsøg på at udrede, om hendes datter virkelig har begået selvmord, sms-udvekslinger mellem Amelia og hendes venner, mails fra og til Kate samt uddrag fra en Gossip Girl-lignende blog.

Romanen har en dyster tone, som tager et par kapitler at vænne sig til, men jo længere vi kommer ind i Kates søgen efter svar, desto mere spændende bliver bogen. Det står snart klart, at mange forskellige mennesker har haft en aktie i Amelia, som hun ikke selv har haft en chance for at gennemskue. Voksne og andre unge har manipuleret og mobbet hende af grunde, der intet har med hende at gøre, og selv om hun tydeligvis er en pige med både ben i næsen, lys i pæren og benene på jorden – for nu at klichebeskrive hende – så er der i sidste ende ikke rigtig noget, hun kan gøre for at beskytte sig selv. Det er isnende uhyggeligt.

Allerstærkest står måske beskrivelsen af Kates dårlige samvittighed og sorg. Kate har været enlig mor og af fuldstændig indlysende årsager ikke haft så meget tid til sit barn, som hun kunne have ønsket. Hun har heller ikke været ærlig over for Amelia, hvad hendes far angår. Men hun har villet noget med sit forældreskab, og hun har elsket sit barn. Er det nok? Eller er det i sidste ende hendes‘skyld’, at Amelia kommer så galt af sted, fordi hun ikke har vidst, hvad der foregår i hendes datters liv? Som der ildevarslende står på forsiden af bogen: Ved du egentlig, hvad din datter går og laver?

De spørgsmål er spændende og får en fin, nænsom behandling i romanen, som i det hele taget er meget læseværdig. Tilbage står vreden over en skole, der fralægger sig ethvert ansvar og forældre der foregiver at være på alle børns side. Frustrationen over, at  unge mennesker spilder deres liv med at torturere hinanden. Og sorgen over en fin ung pige, der føles fuldstændig virkelig, selv om hun er fiktiv.

3 thoughts on “Når teenagere mobber

  1. Pingback: Hvad enhver kvinde bør vide ... eller? - Bogliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *