Ny roman fra Peter Høeg

1634754

Den danske stat har netop reddet Susan Svendsen ud af et indisk fængsel og repatrieret hende i villaen i Charlottenlund. Og nu skal prisen betales. Susan kan nemlig noget, som personer højt placeret i den danske administration er stærkt interesserede i: Hun kan fremkalde oprigtighed. Folk hælder simpelthen spontant og ofte til deres egen store overraskelse deres dybeste hemmeligheder ud i hendes hænder. Den evne får hun brug for, da hun sendes ud for at skaffe informationer om en hemmelig kommission. Snart dør kommissionens tidligere medlemmer som fluer, og Susan forsøger med stigende desperation at styre både sig selv og sin familie sikkert gennem politisk mineret farvand.

De fleste kender vel især Peter Høeg for romanen Smillas fornemmelse for sne, som udkom i 1992, og som med et slag gjorde Høeg til det nye sort på den litterære scene. Siden har han udgivet yderligere fire romaner, som er blevet modtaget med varierende grader af begejstring. Forventningerne har været skruet godt op forud for udgivelsen af den nye roman, Effekten af Susan. Som anmelder Nanna Mogensen på P1 Skønlitteratur konstaterede, så var bogen simpelthen make it or break it for Peter Høeg. En sidste chance for at bevise, at han stadig kan begå bøger på Smilla-niveau.

Lykkes det så for ham i Effekten af Susan? Delvist. Bogen har faktisk en del til fælles med Smillas fornemmelse for sne. Vi er ude i krimigenren – en gedigen spændingsroman, hvor plottet blæses fremad af mord, vold og politiske konspirationer. En anden ting, som trækker en tydelig og direkte linje til Smilla er selve sproget. Lysten til det komplicerede. Til at fylde mere på sætningerne. Det giver teksten en helt særlig stil, som er meget karakteristisk og umiskendeligt Høeg’sk. Men det gør også læseoplevelsen til en bumlende ujævn affære, hvor man snubler rundt i komplicerede fagtermer (refraktionsfænomen, aksiomer, polyedre) og unødige detaljer (behøver vi vide, at køkkenvægten er fra Schmedtler og køkkenbordet i corian?). Der er også øjeblikke, hvor solen bryder igennem og Høeg kan gøre selv kartoffelskrælning til humoristisk poesi: “Det var små, tykskrællede kartofler. Med skurv og masser af sorte øjne, der så på mig med bange anelser og skulle prikkes ud“. Men grund-effekten er en distancering af læseren fra både handlingen og (mere fatalt) de personer, vi følger. Det hele bliver ligesom lidt upersonligt.

Det sagt så må jeg sige, at jeg faktisk godt kunne lide romanen. Jeg susede igennem den på et par dage og var nogenlunde konstant underholdt hele vejen. Plottet er relativt kompliceret og persongalleriet omfattende, men Høeg holder alligevel skruen så stabilt i vandet, at det lykkes at hænge på. Hvis du elskede Smilla, da du gik i 3. g så vil du også elske Susan!

Peter Høeg, Effekten af Susan fra forlaget Rosinante.

BONUS: Hør Peter Høeg selv læse op fra romanen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *