Fodboldens hellige bastioner

scan0001

Boglivs ungdomsanmelder, Jacob Hviid, får et sug i maven, når han kommer ind på en fodboldarena. Han har læst en ægte nørdebog om Europas arenaer og fået masser af gode røverhistorier. Og lidt for mange detaljer, måske.

4 Stars Liverpool, FC Barcelona, Feyenoord og Dortmund. Det er alle berømte fodboldklubber med hver deres passionerede tilhængere, rivaler og historier. Samlingspunktet er deres fodboldstadioner, som beskrives i en ny bog. Men er der virkelig så meget at skrive om fodboldstadioner? Er det ikke bare en omgang glas, stål og beton og så et græstæppe, hvor velbetalte fodboldspillere boltrer sig?

Jeg kan huske det sug, det gav i maven, da jeg trådte ind på San Siro i Milano. Jeg skuede ud over de farvestrålende plastiksæder og så for mig de mange entusiastiske, hujende fans, der typisk ville fylde stadionet til et opgør mellem Inter og AC Milan. Jeg var på min første guidede stadiontur, og som ung, inkarneret fodboldnørd var det ærefrygtindgydende at stå i en af fodboldens største katedraler. Lige nu er de fleste fodboldfans optaget af de kommende transfers, som klubberne vil gennemføre for at forberede sig bedst muligt på den næste sæson. De færreste har fokus på de kæmpe bygningskonstruktioner, hvor opgørene udkæmper sig. Men her bliver græsset stadig vedligeholdt, og måske bliver der spillet et par venskabskampe, inden den næste sæson sparkes i gang. Det er fodboldens hellige bastioner, der venter på igen at blive betrådt af milliondyre spillere. Det er Europas arenaer.

500x0

Europas arenaer er skrevet af nogle af landets bedste sportsskribenter og er redigeret af Asker Hedeaard Boye. Han skriver selv om blandt andet San Siro, som er kendt for at huse særligt  Inter og AC Milan der hver år tørner sammen i Derby de Madonna. Bogens forfattere har virkelig læst på lektien og har tilsammen udarbejdet en 251 sider lang nørdebog med flotte billeder, der giver en lyst til at besøge de mange stadions. Den er underholdende, især når jeg læser om de stadions, jeg selv har besøgt, og bliver præsenteret for nye interessante, sjove og spøjse fortællinger. For eksempel har det parisiske stadion Parc des Princes fået sit navn, fordi det var et tidligere lystområde for kongefamilien. Feyenoords ovalformede stadion De Kuip betyder gryden eller vaskebaljen og er kendt som Rotterdams colosseum. Portugals mest vindende klub Benfica fik et nyt stadion takket være donationer fra sine fans. På stadionet var der engang plads til hele 120.000 tilskuere, og det var dermed Europas største. Europas nuværende største stadion er Camp Nou og tilhører FC Barcelona, som blev stiftet af Hans Gamper. Det er en dybt katolsk klub, og jeg har med egne øjne set det kapel, som spillerne bruger inden kampen. Bogen giver dog også indsigt i storklubbernes op- og nedture, og de mindre kønne sider ved, at fodbolden i dag har udviklet sig til en milliardindustri, der for eksempel har resulteret i, at den traditionelle arbejderklasse i England er blevet skubbet ud af lægterne til fordel for pengestærke turister.

Europas arenaer er et must have for de virkeligt fodboldinteresserede, men det er svært at forestille sig den helt store læserskare, for på trods af flotte billeder og interessante historier kan bogen med dens tætskrevne sider virke langtrukken. Hele 14 stadions bliver beskrevet detaljeret med fokus på det faktuelle og saglige. Der kunne med fordel have været leget med bogens udtryk, og det kunne have været sjovt med flere anekdoter. Mange skribenter har været inde over og bogen. Egentlig er det positivt, at sproget og udtrykkene skifter med de forskellige skribenter, men nogle skriver altså bedre end andre …

Siden mit besøg på San Siro har jeg set mange kampe i Telia Parken og oplevet stemningen med både FCK og det danske landshold. Jeg har også været på rundvisning i Teliaparken ligesom på San Siro og Camp Nou, men Europas arenaer har givet mig et unikt indblik i stadionernes betydning for fodbolduniverset. Jeg giver bogen fire hjerter, for efter at have læst den er fodboldstadioner blevet langt mere end bare et sted, hvor man indtager sin plads og derefter forlader, når kampen er slut. Den
har givet mig lysten til at besøge flere af de omtalte stadions, og der venter mig mange storslåede oplevelser.

Europas arenaer af Asger Hedgaard Boye (red.) er udgivet på Turbine og kan fanges her

 

 

 

 

 

Tegneserien, der ikke er for små børn

_9788770856447

5 Stars

Dürr og Hornemans prisbelønnede graphic novel, Zenobia, er ikke bare et stykke smuk tegnekunst. Den er også et solidt spark lige i kuglerne på den evigt aktuelle indvandringsdebat.

Vi træder ind i historien højt svævende over et uendeligt hav under en skoldhed himmel. Under os dukker en lille båd op – fyldt med alt for mange mennesker. Vi ser i mængden af fremmede en lille pige, Amina, som rejser alene. Et uvejr rammer, Amina kastes overbord, og resten af bogen følger vi hende, mens hun synker ned mod havbunden og ned gennem erindringerne om det liv, hun har haft.

Vi møder kærlige forældre, som har instrueret hende i at være stærk som den syriske krigerdronning Zenobia. Og vi møder den onkel, som efter forældrenes forsvinden tager hende med på en lang mareridtsvandring gennem et krigshærget Syrien, men som ikke har penge til at følge med hende til Europa.

Der er skruet godt op for virkemidlerne – både de visuelle og de følelsesmæssige. Det er umuligt ikke at blive berørt af en historie om et barn, som uden skyld mister alt det, alle børn burde have ret til. Billedsiden beskriver effektivt håbløsheden, ødelæggelsen og det totale ophør af normalitet i et land, som er brudt sammen.

Zenobia er rystende. Og et vigtigt bidrag til en debat, som oftest handler mest om regler og kvoter. Historien om et lille menneske fanget midt i en enorm menneskeskabt ødelæggelse.

Læs Zenobia, hvis du vil have flygtningedebatten helt ind under huden – derind, hvor det virkelig niver.

Dürr og Horneman, Zenobia fra forlaget Cobolt.

Den jeg elsker

4 Stars Der er en bestemt type bøger, jeg elsker. Jeg skriver med vilje ikke en ‘genre’, for der er mange bøger inden for genren, som jeg overhovedet ikke elsker (lidt ligesom jeg elsker nogle mænd, der spiller guitar, men bestemt ikke alle. Bare så vi forstår hinanden). Det er bøger, der på en underholdende måde formidler store sandheder om det at være menneske. Om kærlighed, jalousi, venskab.

‘Underholdning’, ‘feel good’, ‘chicklit’, der er mange navne for det, og mange af dem bruges som skældsord af de mere litterært indstillede, hvilket er en forbandet skam, for hvis der er noget, som er svært, er det at formidle det tunge let.

Britiske Jojo Moyes kan det til perfektion (I ved jo godt, jeg fik et girl crush på hende til Bogforum). Amerikanske Rainbow Rowell kan det især, når det gælder Young Adult-genren. Australske Liane Moriarty er måske den allerbedste til det, hvis jeg skal sige det. Hun blev allemandseje, da HBO lavede en tv-serie ud af hendes roman Big little lies, men hun har skrevet mange, mange flere, og vi har endda været så heldige at interviewe hende her på Bogliv. Det har vi forresten også med Rowell.

(Hvem kan det i Danmark? Jeg er faktisk i tvivl).

Amerikanske Colleen Hoover kan det også. Hun er en af de der uforståeligt succesfulde smash hit-forfattere, der kommer med prædikater som New York Times bestseller, og hun har vundet Goodreads Choice Award to gange. Jeg havde ikke læst de to bøger, Lovebooks har udgivet på dansk, Forbandede kærlighed og Måske en dag, da jeg gik i gang med Det ender med os.

Men i min nuværende tilstand af hjerteknusthed og hvad-betyder-det-hele-egentlig kunne jeg ikke modstå en tag line som Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt. For det er jo faktisk det, lige præcis denne type bøger kan: tage os der, hvor vi er så følsomme, at kun det banale beskriver, hvordan vi har det, og fortælle os, at vi ikke er alene. Tidspunkter, hvor sætninger som:

Måske er kærlighed ikke noget, hvor ringen sluttes. Den er som tidevandet, der stiger og falder, bare glider ind og ud, fuldstændig ligesom menneskene i vores liv

give helt og aldeles mening.

colleen-hoover-408567071_banner

Colleen Hoover har ganske vist tidligere sagt, at hun ‘kun’ vil underholde, men med denne bog har hun også et erklæret budskab. Hun vil skrive historien om sin mor og far, til både støtte og advarsel for kvinder, der lever i voldelige forhold. Det ender med os handler således om Lily, der ligesom Hoover selv kommer fra et voldeligt hjem. Hun forelsker sig først i den hjemløse Atlas, en sjæleven og selv et offer for syfunktionalitet, siden bliver de væk fra hinanden, og hun bliver voksen og møder den flotte Ryle. Desværre viser nissen sig at være flyttet med, og hun ender i et klassisk dilemma. Undervejs når hun også at åbne en blomsterbutik, møde en bedsteveninde og støde ind i sin barndomskæreste igen.

Præcis som en bog i denne genre skal, flyder handlingen let og ubesværet af sted. Lily kastes igennem den rette kurve af udfordrende dating (kan hun mon overtale den flotte neurokirirug med hang til one night stands til at indgå i et rigtigt forhold?), forelskelse (Yes! Det lykkedes!), god sex (mmm…) og idel lykke (åh …), der bliver truet, smadret og måske opstår igen.

IMG_3661

Jeg er rigtig godt underholdt og også momentant rørt. Men jeg elsker den ikke, kan bare virkelig godt lide den. Som – hvordan skal jeg forklare det: Mænd, der spiller trommer?

To ting står i vejen: Den ene er, at der selv for en slikmund som mig kommer en smule for meget glasur på Det ender med os. Hvorfor skal Lily lige møde en neurokirurg, og hvorfor skal han lige vupti skille et par siamesiske tvillingebørn ad ved en af verdens sjældneste operationer dagen efter, at han skubber Lily første gang? Hvorfor skal hun åbne en blomsterbutik med et radikalt anderledes koncept, og hvorfor skal den blive en øjeblikkelig succes, nærmest uden at hun selv rører en finger? Og – suk – er det virkelig nødvendigt, at hendes nye bedste veninde og dennes mand ikke bare er stinkende rige, men tillige vanvittigt sympatiske? Selv om jeg elsker modedamen Isabelle Kristensens kendte slogan Too much is never enough, så bliver det altså bare too much. Det er det ene. Det andet – og måske mere forståelige – er, at Hoovers mission skinner igennem, ikke bare i handling, men også i sproget. Jeg bryder mig ikke om refleksioner som:

(.) hvis jeg efterligner min mors adfærd, ville det betyde, at Ryle efterligner min fars adfærd. (…) Vi er selvstændige individer i en helt anden situation.

eller

(…) selv om det er en svær beslutning, vælger vi at bryde mønsteret, før det kan nedbryde os.

Adærd. Mønsteret. Gummiord. Show it, don’t tell it, får jeg lyst til at fnyse, men jeg ved godt selv, at det er en smålig indvending, for det gør Hoover faktisk også langt det meste af bogen, jeg bliver bare revet ud af følelsen, når det bliver for tydeligt for mig, hvad forfatteren vil med, at jeg føler den.

Men jeg var i den, følelsen, og ja, jeg tudede! Hvilket nogle gange er det eneste, vi har lyst til, når vi læser. For at vide, at andre også har oplevet ikke at kunne få den, de elsker. Måske endda selv være nødt til at vælge ham eller hende fra, af grunde, der virker uigennemskuelige, men alligevel er afgørende. Og for at tro på, at det hele ender godt alligevel.

Så hånden på det knuste hjerte: De andre Hoover-bøger kommer helt sikkert med mig på stranden i år, og de vil varme mig ligesom solen og give mig troen på kærligheden tilbage. Håber jeg.

Gratis børnebøger!

Hvis ikke vi skulle støtte læselyst her på Bogliv, hvad skulle vi så støtte? Derfor vil vi også gerne slå et stort slag for læselystkampagnen GratisBørnebøger.dk, som hele sommeren stiller 20 titler til rådighed for de ferierende børn kvit og frit. Du behøver ikke engang at tage ungernes elskede skærme fra dem, for bøgerne læses på pc, iPad eller iPhone.

Blandt de 20 bøger, som kan downloades uden registrering, login eller nogen form for betaling, er både spænding, humor, action, gys og alvor. Det er forfatterne Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor,  Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe, der stiller deres værker til rådighed, udelukkende for at stimulere børnenes læselyst, når skolen lukker dørene. Det er f…. i orden!

Plakat_sommer2017

 

Et sidste mad-tip!

summer-celebration-cake

Inden vi helt slipper gryderne her på Bogliv tænkte jeg, at der er en lille ting, jeg gerne vil dele med jer. En slags velbevaret hemmelighed kan man måske endda sige.

Jeg får nemlig ikke de fleste af mine opskrifter fra kogebøger. Ikke engang kogebøger, der er lige så gode som dem, jeg har anmeldt den sidste måned. Jeg får dem her: Verdens bedste opskrifter.

BBC Good Food er egentlig webudgaven af et af Englands bedst sælgende madblade. Du skal leve med, at alle opskrifterne er på engelsk. Til gengæld er søgemulighederne nærmest uendelige. Du kan blandt meget andet søge på råvarer, kalorieindhold, tilberedningstid, vegetarretter, glutenfri kost og på den rating, de andre brugere har givet den enkelte ret.

Jeg shopper ugentligt rundt på siden for at få brugt mine rester, finde sund mad, jeg kan lave på 20 minutter eller bare for at se på kagerne (åh, kagerne!). En chokerende stor andel af sidens opskrifter er endt som tilbagevendende familiefavoritter.

Nu er hemmeligheden ude! Selv tak og velbekomme.

Gæsteanmeldelse: Når verden går under

14480579_1242669382450157_82177848854951793_o

Gæsteanmelder Maria Guldager svømmer over af begejstring og berigelse og uddeler seks hjerter til multitalentet Kristian Leths roman Mithos.

6 Stars

Drengen rakte sin hånd frem og så for sig, hvordan floden bag ham- floden under bjerget- løb igennem alt i denne verden. Også igennem ham, lige nu.

Citatet er fra bogen Mithos af Kristian Leth. Bogen foregår i landet Mella og starter i byen Alem, hvor en slem pest, der giver folk store sorte pletter, snart bryder ud. Bogens hovedperson, Taom, er en dreng, der altid har været plaget af pludselige syn og anfald. Han skammer sig over at belemre sine forældre med det, og forældrene vil ikke høre om de billeder, han ser, når han glider op over sig selv, væk fra sig selv og dog er i dyb smerte.

500x0

Taom erkender, at den uforudsigelige sygdom gør ham ude af stand til at gå i sin fars fodspor som opdagelsesrejsende med hemmelige missioner udstukket af kejseren. En dag får han et særligt voldsomt anfald, hvor han ser Mellas undergang, dets totale og brutale destruktion. En broder fra Skoven bliver tilkaldt og hjælper ham tilbage. Episoden får Taom og hans bedste ven Aena, der mærker et stærkt kald til at blive jæger, til at opsøge broderen i Skoven og brygge videre på deres drømme om at flytte ud i Skoven, væk fra Alem. Aena føler ikke, der er plads til hende i hjembyen:

Aena brød sig ikke om Alem. Hun brød sig ikke om menneske i byen eller om bygningerne, pladserne, stemningen. Hun havde altid følt, at det hele virkede falsk. Som en ide, nogle andre havde fået. Som om en eller anden havde besluttet sig for at her skulle være en by og menneskene skulle opføre sig sådan.

Taom og Aena bliver dog på en anden vis end forventet sendt ind i skoven som følge af pesten. De møder lovløse barbariske mennesker og en række overnaturlige fænomener. Midt i en katastrofesituation, hvor Aena og Taom konfronteres med død, får deres samhørighed et udtryk, der binder dem sammen, selv når de ikke er sammen. Og ikke kan vide, om den anden lever. Sådan føltes deres kys:

Taom var et slunkent vandskind, der blev fyldt ud. Han kunne mærke sine fingre, sine tæer, sit hår, helt ud til spidserne. Energi flød ind i ham, efter at han havde været tom i så lang tid. I dette sekund var der intet mørke, og sygdommen, der løb ind i verden, var en naturlig proces ligesom foråret eller et voldsomt regnskyl. Det nyttede ikke at være ulykkelig over det, for det eneste, han kunne gøre noget ved, var lige her, denne følelse af at være.

Sådanne vidunderlige poetiske beskrivelser kastes rundt i det, der ellers er en actionfyldt spændingsroman. Men hvad er så Mithos? Mithos er en gennemgående hemmelighed, som læseren ikke bare får svar på til sidst i bogen, men som vi hele tiden forstår mere og mere af. Vi modnes til at opdage, hvad det handler om. Det er ganske pirrende med de mange lag og hemmeligheder, der overtager hinanden, bogen igennem, og Det er umuligt at stoppe læsningen efter et endt afsnit. De udfordringer, karaktererne finder sig i, kan potentielt spejle læserens indre liv.

For mig var hver en scene symbolsk. Jeg læste alle mine følelser ind i prøvelser, magiske hændelser og tvivl og tankespind. For mig handler bogen meget om valget at leve og årsagen til at blive ved, når alt lys synes udslukt.

Tordenskrald i hjertet

Taom må til sidst kaste sit navn væk for at overleve. Han bliver den navnløse dreng. Han fortsætter dog sin kamp, selv når alle sjælekræfter synes udtømte, for han har en opgave, og det er redde landet Mella og måske endda kærligheden. Det, der konstant melder sig, insisterende og omklamrende, selv når han er navnløs og driver med strømmen igennem en død verden, er kærligheden.

Kristian Leth har skrevet en medrivende roman med sit helt eget fortryllende, smukke, uhyggelige, symbolrige univers. Bogen er en fantastisk oplevelse, som kan forstås på flere planer. Jeg er et rigere menneske på grund af den.

Mithos af Kristian Leth er udgivet på Lindhart og Ringhof og kan fanges her

Klinken bager med børnene

9788740017366

5 Stars

Katrine Klinken sender ungerne (næsten) alene i køkkenet med en spritny, højglanspoleret opdatering af sin klassiske bagebog. 75 opskrifter på brød, kiks, pizza, tærter, kager og alt, hvad hjertet (og maven) ellers kan begære. Der er endda blevet plads til en særlig jule- og nytårssektion.

Vi er ude i en hands on intro til de allernyeste bagere, og der er taget højde for alt. Vi får forklaret, hvordan man former en bolle – og hvordan man behandler et brandsår, hvis man skulle komme i lidt for tæt nærkontakt med ovnen. Bagebogen kan bruges af bagere fra ca. 8 års alderen, men den husker også at have udfordringer med for de noget ældre bagere. Alle opskrifter er klart markeret med tre forskellige sværhedsgrader, som spænder fra det nemme kernebrød til den noget mere avancerede Othellolagkage med marcipanroser. Det er her, kommende års deltagere i Den Store Bagedyst med fordel kan stige på!

Opskrifterne ligger primært i den konservative og velafprøvede ende af skalaen, men også et par mere usædvanlige opskrifter fra den store verden (som fx flapjacks og monkeybread) har fundet vej ind på siderne.

Her er generelt ikke så meget hurlumhej. De fleste opskrifter vil (i hvert fald for forældrene) være velkendte og lige til at gå til. Vi er ikke ude i avancerede sundhedstrips eller specielle madreligioner. Bare i velsmagende mad, som er smukt og enkelt præsenteret over bogens næsten 200 sider. Stærkt forfriskende.

En dejlig introduktion for nye bagere – og lækker nostalgi for de af os, som (i mere end en forstand) allerede har mange, mange kager under bæltet.

Katrine Klinken, Børnenes Bagebog fra Politikens Forlag.

Bogen til fars dag

494337831_XS

Har din far fortjent at blive lige så glad som den stærkt begejstrede mand på billedet? Så er det måske nu, du skulle se at få købt den der fars dags gave til mandag d. 5. juni. Hvis din far er til hårde pakker er det måske hos boghandleren, den gode gave skal hentes.

Her kommer Boglivs eksklusive “bogen-din-far-ville-elske-at-få-på-fars-dag”-liste:

9788711566688.jpg2200022.jpg2311772.jpg 2201563.jpg                             Unknown          9788740603934

  1. Rigtige mænd – Pres din far ud i køkkenet (og måske også ned i løbeskoene) med denne nye kogebog fuld af “herregod mad”.
  2. 50 øl, du skal smage – Ølskribenterne Carsten Berthelsen og Rolf Nielsens personlige bud på en hitliste over 50 forskellige øltyper fra ind- og udland.
  3. Kaninjægeren – Ny roman fra Lars Kepler. Garanti for mange søvnløse nætter!
  4. Syv år for PET – Tidligere PET-chef Jacob Scharf løfter på sløret og giver os et kig ind i en ellers hemmelig verden.
  5. Vejene – giv din far et nostalgisk trip med Jack Kerouac klassiker, som han meget vel kan have haft liggende på natbordet, da du blev født.
  6. Mission far – skal gaven gives til en helt ny far, så kan du måske kaste dig ud i denne grundtræningsmanual for fædre skrevet af en tidligere elitesoldat.

Supper året rundt

9788740036220

3 Stars

Supper er ikke kun vintermad. Og ikke kun aftensmad heller. I sin nye kogebog, Supper & Co., lærer veteranen Kirsten Skaarup os, at suppe sagtens kan være en fin morgenmad. Og at suppe kan spises på alle tider af døgnet.

Supper har mange indlysende fordele: De er hurtige at lave, mængden af opvask minimeres, og så er de oven i købet typisk ret sunde. Hos Kirsten Skaarup er der skruet ekstra op for sundheden. Opskrifterne er tilsyneladende støvsuget for animalsk protein og mælkeprodukter. Der er tænkt over proteiner, fibre, vitaminer, antioxidanter og antiinflammatoriske ingredienser. Og også over antallet af kalorier. Hvis man skulle føle for den slags, er det faktisk muligt at bruge bogen som udgangspunkt for en decideret suppe-detox.

Der er masser at interessere sig for i Supper & co. Billederne er farverige og ligesom opskrifterne indhentet fra hele verden. Og de enkelte opskrifters særlige sundhedsfordele beskrives med overlegen ernæringsteknisk viden.

Til gengæld synes jeg, Kirsten Skaarup ind imellem forlanger lidt meget af os. Eller måske nærmere af vores lokale Netto, som sjældent ligger inde med friske tallerkensmækkerblomster, hvedegræs eller soyayoghurt. Eller nogle af de andre – supersunde – special-ingredisenser, som retterne er fulde af.

Opskrifterne tæller mange af de kendte suppeklassikere (borscht, løgsuppe, kartoffel-porresuppe). Oftest har de dog fået et sundt twist, og de ledsages af en mængde nye, originale supper.

Supper & co. kan bedst beskrives som en overskudssuppekogebog. Et perfekt udgangspunkt for den nytænkende og legelystne gourmet med en specialkøbmand i nabolaget og lyst til at fylde lidt på plussiden i det store sundhedsregnskab.

BONUS: Du kan selv tjekke bogen ud lige her, hvor forlaget venligt har leveret en lille smagsprøve.

Kirsten Skaarup, Supper & co. fra Politikens Forlag.

 

 

Sundere mad til ungerne

MADGLAD_forside-1-700x976

5 Stars

Jane Faerber er nok bedst kendt som en af Danmarks fremmeste fortalere for LCHF-mad, og hun har skrevet flere kogebøger, hvor der er skruet helt ned for kulhydraterne og sukkeret og til gengæld op for grønsager, kød og naturligt fedt.

Denne gang er hun ude i et andet, men beslægtet ærinde: At lære dine unger at spise sundt. Eller “at elske rigtig mad”, som der står på bogens forside. Vi er ikke ude i en fuldblods LCHF-kogebog, selvom Faerber har taget glæden ved grønsager, det sunde fedt og det stabile blodsukker med sig.

Lad mig sige det straks: Madglad er en pæn kogebog. Lys og nordisk og lækkert illustreret. Men bogen er ikke bare til pynt. Der ligger masser af holdninger og principper bag de flotte billeder. Og det er netop principperne, vi først introduceres for. Hvad er sund mad hjemme hos Jane Faerber? Hvad hælder hun i sine børn, når vi andre giver vores en hold-kæft bolle fra Kvickly? Og hvordan overbeviser hun sine unger om, at sundt også er lækkert? Vi kommer bredt omkring, og der er masser af stof til eftertanke, før vi overhovedet har læst den første opskrift.

Dem er der til gengæld 180 sider af, og vi får undervejs inspiration til både morgenmad, madpakker, supper, ovnmad, kamuflerede grønsager, grønne retter, desserter, kager og min personlige favorit: mad på 30 minutter.

På min vej gennem Madglad nåede jeg et få et nærmest varmt forhold til Jane Faerber. Og det skyldes især én ting: Jane Faerber laver realistisk mad! Der er få ingredienser og relativt få varer imellem, som jeg ikke allerede har i mit køkken. Opskrifterne er overskuelige og hænger godt sammen tidsmæssigt, så man ikke pludselig har gang i syv ting samtidig. Madglad er en bog til virkelige børnefamilier.

Og også til virkelige børn. Opskrifterne er ofte børnevenlige udgaver af kendte retter, og der er tænkt over smagen, som typisk hælder mod det runde og behagelige. Mine børn spiste med gusto alt hvad jeg serverede for dem fra bogen – og insisterede oven i købet på, at vi meget snart skulle lave de der falafler med kartoffelrøsti-fladbrød igen.

Madglad er både en bog for overskudsforældrene, som er parate til at købe hele “sunde børn”-pakken (og en masse fiberprodukter!) og til alle os andre, som bare gerne vil have noget spiseligt på bordet i en fart uden decideret at fejlernære vores afkom.

BONUS: Hvis du har lyst, kan du læse meget mere om bogen (og hente flere opskrifter) på Jane Faerbers egen blog, Madbanditten.

Jane Faerber, Madglad fra Politikens Forlag.