Schyyy, vi læser …

… eller rettere: Vi ville ønske, vi havde tid til at læse alt det, vi gerne vil. Men ikke-boglivet opfylder os i en grad, så vi har måttet opgive at holde den sædvanlige høje kadence med anmeldelser, omtaler og alt det andet, vi plejer at hælde på bloggen. Derfor er der lidt længere mellem indlæggene i denne måned.

Men vi er her, og vi pusler med masser af stof til det nye år. Noget af det, jeg selv glæder mig mest til at læse og anmelde, er:

Julie Hastrup: Farlig fortid. Julie Hastrup er en af mine absolutte favoritter blandt danske krimiforfattere, og jeg har ventet med længsel på hendes fortsættelse af serien om politikvinden Rebekka Holm. Kender jeg Julie ret, har ventetiden været det værd.

 

Hastrup 1 farve  foto Steen Evald 2013.ashx

Foto: Steen Evald

 

Cilla & Rolf Börjlinds: Sort daggry. Normalt har jeg faktisk lidt svært ved krimier, der er alt for voldelige, men ægteparret Börjlind har to ting, som gør deres voldelige krimier værd og vigtige at læse: noget på hjerte og sans for dramaturgi. De har skrevet manuskripter til blandt andet tv-serien Beck, og det gedigne  dramahåndværk mærkes i deres krimiserie, hvor denne er nummer tre. Deres hjerter banker for de svageste i samfundet på den der helt alvorlige, svenske måde, jeg har svært ved at stå for.

image039 Anna Skyggebjerg: Kærlig hilsen Anna. Jeg har været fan af Anna Skyggebjerg, siden hun for mange år siden skrev fine, inderlige klummer til Femina. Siden jeg interviewede Anna om hendes bestseller Introvert på Bogforum 2013 har jeg også været så heldig at have kontakt med hende live. Hendes menneskekundskab, humor og kærlige sprog vil uden tvivl skinne igennem i bogen, som er en slags udvidet brevkasse.

Jojo: Moyes: Hende du forlod. Jeg er håbløst fortabt i Moyes’ evne til at skrive underholdende romaner om alle slags menneskelige forhold og ikke mindst: forhold mellem mennesker. Nå ja, og jeg er sgu også stadig lidt star struck efter mit møde med damen i november. So sue me.

 

 

-1Rose Lagercrantz: Min sidste dag i første. Serien om pigen Dunne, der har mistet sin mor og også mister sin veninde, har været helt uden sammenligning populær som oplæsning hjemme hos os. Nu kommer en treer, hvor jeg virkelig frygter, at der også sker noget slemt med Dunnes far. Det er næsten ikke til at bære, men det er børnelitteratur på et niveau, der netop hjælper os med at bære det ubærlige. Så den skal jeg læse – om jeg så skal tude mig igennem de fine tegninger og korte, præcise tekster. Og det skal jeg nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *