Som at være der selv

Nogle ting er allerbedst, når man ikke lægger mærke til dem. Romaners miljøbeskrivelser er en af dem. Griber du dig selv i at sidde og tænke ‘sikke forfatteren har arbejdet med miljøbeskrivelsen’, bør du derfor blive mistænksom.

Det vil jeg næsten vædde på, at du ikke kommer til med romanens Italiensvej. For mig var det i hvert fald først, da jeg efter 468 sider missede med de forlæste øjne og trådte tilbage i min egen tid, at jeg opdagede, hvor dygtig Anna Grue egentlig havde været til at suge mig lige ind i 1950’ernes København. Med et forslidt udtryk: Det var som at være der selv.

Historien handler om (halv)italienske Vittoria, der kører mange tusinde kilometer op gennem Europa med et spædbarn på sædet for at starte et nyt liv i sin danske mors hjemland og ender som husbestyrerinde på Amager, hvor hun forelsker sig og derfor står ansigt til ansigt med kravet om at fortælle den hemmelighed, der har fået hende til at flygte i første omgang.

ItemImage

En fin historie, men for mig ligger den store oplevelse i beskrivelsen af den tid og det miljø, der møder Vittoria i Danmark (hvor hun hurtigt bliver til Vita – det der Vittoria er bare for mærkeligt!). Anna Grue skildrer med kærlighed og naturlighed en tid, hvor håndens arbejde var kvindens arbejde, hvor man ikke kunne få hvidløg og Mozarella-ost i København, og hvor en ung kvinde alvorligt kunne blive bekymret over, om hun nu også havde været en ‘narrefisse’, fordi hun havde sagt ja til en biograftur og en gåtur hele to gange (!)

Vi er på natklub med letpåklædte værtinder og på KTAS med telefondamerne. Vi er i køkkenet med Vittoria, der keder sig over den evindelige sovs og kartofler, danskerne vil have, og vi er med, når hendes udsvævende veninde Conny går i byen med Dirch Passer. Det er underholdende, godt skruet sammen og har uden tvivl været et kæmpe arbejde at researche til (hvilket litteraturlisten sidst i bogen også vidner om).

Er kærlighedshistorien den største ever? Måske ikke, men hvor mange kærlighedshistorier er det? Jeg er faktisk ret vild med, at vores heltinde ikke bare falder svimmel om i mandens arme, og at vor helt til gengæld er lidt bekymret for, om hun nu er livlig nok i længden. Vittoria og hendes udkårnes forhold er mere et sammensurium af praktik, forældrekærlighed og erotiske behov, og hvem siger, at det ikke er kærlighed?

Fang Anna Grues Italiensvej, Politikens forlag, her

One thought on “Som at være der selv

  1. Pingback: Interview med Anna Grue: Den skaldede detektiv er ved at blive voksen - Bogliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *