Spion-anmeldelse: Spændende til sidste side

Palle Schjødtz fortsætter sit anmelder-projekt af John Le Carré med fem kolde spion-hjerter til Dame, Konge, Es, Spion. Nye læsere kan med stor fordel læse hans anmeldelse.

I John le Carré’s omfattende forfatterskab er der seks spionromaner med George Smiley som hovedperson. I Spionen der kom ind fra kulden får vi ganske vist at vide, at George Smiley er manden bag den sofistikerede og kyniske intrige, men han optræder ikke som egentlig figur i romanen. Det gør han derimod i den grad i Dame, konge, es, spion, som er en af de seks, og som Rosinante har genudgivet som oplæg til le Carré’s seneste spionroman, som anmeldes senere.

Hvis man ikke har læst andre af Smiley-romanerne, kommer man også til at stifte nærmere bekendtskab med den britiske efterretningstjeneste, som blandt de ansatte går under navnet “Cirkus”. Chefen kaldes “Kontrol” eller “Kontrollen” og blandt de øvrige slangudtryk er “Lygtetænderne”, som er overvågningfolkene, “Skalpejægerne”, som tager sig af de mere barske operationer, i reglen i andre lande, osv. Fjenden er først og fremmest Sovjetunionen, hvis efterretningstjeneste kaldes “Karla”, hvilket også er betegnelsen for dens ikke helt identificerede chef. Af og til – men ikke ofte – kan man få eller handle sig til lidt hjælp fra “Fætrene”, som er CIA i USA.

George Smiley har været chef for “Dækoperationer” og har fungeret som en slags næstkommanderende i Cirkus, men han er kommet i unåde efter en mislykket sag og er blevet fyret. Hans efterfølger hedder Percy Alleline, og denne rider på en bølge af succes efter at have landet en fantastisk kilde til hemmelige informationer om fjenden. Mindre succes er der dog med agenter i østlandene, som i stort tal bliver afsløret og i reglen må bøde med livet. Smiley bliver derfor af ministeriet bedt om at foretage en diskret undersøgelse for at finde ud af, om der er en “muldvarp” inden for Cirkus, som forsyner fjenden med information om dækoperationer og agenter, hvilket også Kontrol har en mistanke om.

Kontrol har nemlig det problem, at en operation i et østland, som han havde iværksat helt på egen hånd, er blevet en total katastrofe med blandt andet en hårdt såret britisk agent som resultat. I løbet af romanen finder vi ud af, at en figur fra bogens begyndelse nok er denne agent. Typisk for le Carré ved vi i starten ikke, hvad denne person har med noget at gøre, og først langt henne i bogen aner vi sammenhængen.

Dame konge es spion er filmatiseret med en perlerække af skuespillere. Nok især appellerende for det mandlige publikum, men det kan også være en fornøjelse at nyde andres begejstring. Og både Colin Firth og Benedict Cumberbatch er med!

Romanen handler imidlertid især om Smiley’s langsomme indkredsning af, hvem muldvarpen kan tænkes at være gennem samtaler med nuværende og tidligere ansatte i Cirkus, og efterhånden samler mistanken sig om fire ledende medarbejdere. Smiley har samtidig det problem, at hans kone har forladt ham efter i en periode har have været serielt utro, blandt andet med sin fætter, som er en af de fire mistænkte. Disse forsynes med romantitlens betegnelser som koder. (På engelsk hedder remsen og romanens titel: Tinker, Tailor, Soldier, Spy)

John le Carré benytter sig af en teknik, hvor han fortæller en række historier, der foregår rundt om sagens kerne, og han undser sig ikke for at bringe en ny person med vigtige oplysninger ind i romanen på et sent tidspunkt i handlingen. Det holder imidlertid interessen fanget, for læseren gætter hele tiden med og prøver selv at løse gåden. Hvad løsningen er i denne roman, skal ikke afsløres her, men spændende er romanen til sidste side.

Dame konge es spion af John LeCarré er udgivet af Rosinante og kan blandt andet fanges her

 

 

One thought on “Spion-anmeldelse: Spændende til sidste side

  1. Pingback: Spion-roman får brikkerne til at falde på plads - Bogliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *