Store spørgsmål for små børn

imagegen (1)

Flæske er en hund. En tyk gravhund med umanerligt korte ben. Det særlige ved Flæske er, at han ikke tror på op. Han tror på ned og til siden, og det nytter ingenting, at den lille pige, som ejer ham forsøger at gøre ham opmærksom på fuglene og skyerne over hans hovede. Flæske vil hellere holde snuden mod jorden og har nok i biller og sten. Lige til den dag en regndråbe rammer ham på snuden, og han pludselig løfter sit hundeblik mod regnskyerne…

Zenia Johnsen har sammen med Kamila Slocinska (ill.) lavet en underfundig og skæv fortælling med et stort og abstrakt undertema. Er det bedst at holde snuden i rillen og fokus på det nære og håndgribelige? Mister vi jordforbindelsen, hvis vi kun ser på skyerne og alt det fjerne og uopnåelige? Og ville det egentlig være så skidt hvis vi gjorde? Bare et øjeblik eller to.

Særlige bonuspoint til Zenia for sætningen: “Når man oplever noget spændende bliver ens ører mindre“. So true! I hvert fald for mine unger. En fin og finurlig fortælling til de 3-5-årige.

Zenia Johnsen og Kamila Slocinska, Hunden der ikke troede på op fra forlaget Turbine.

BONUS: Tjek også Zenias blog, som er mindst lige så underholdende og anderledes som bogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *