Singler for Vorherre

– Jeg hedder Anna, jeg er præst, og jeg har skrevet en bog om kærlighed.

– Jeg hedder Anna, jeg er en bad ass feminist.

FullSizeRender

Ordene falder en forårsaften i Vanløse og understreger den øjeblikkelige følelse af, at vi – et publikum på 30-40 kvinder, der har forladt såvel arbejdsplads som hjem for at gå på bibliotekscafé sidst på eftermiddagen – er kommet i udsøgt bad ass feministisk og samtidig følsomt, erfarent og helt vildt sjovt selskab, da moderator Julia Lahme byder sine to forfatterkolleger, Anna og Anna, velkommen med blandt andet ordene: “Nu er I to jo helt vildt gode til at score …”

Den ene Anna – Anna S., som Lahme på hyggelig folkeskolefacon kalder hende – ser himmelfalden ud. Men indrømmer hårdt presset, at hun nok “ikke har været nærig” på kærlighedsfronten. Hun har boet sammen med fem mænd og været gift halvanden gang. Den hele er ham, hun er glad for at kunne kalde Ægtefælle i dag. Den halve skal vi ikke tale så meget om. Men nogle af de fem optræder i hendes fremragende erindrings- og brevkassebog Kærlig hilsen Anna.

Skyld og skam

Den anden – Anna M. – tager tøvende karakteristikken på sig. Det ville nok også have været svært andet – hun har været gift og skilt fem gange. Blandt andet derfor har hun skrevet en befriende skyldfri bog om brud, Alt forladt – når kærligheden går sin vej. Og derfor er hun en god præst at møde, når man som brudepar kommer og vil giftes af hende med en form for skyld over, at man har været gift før.

– Så siger jeg: Skal vi ikke bare droppe det der. Jeg har været gift og skilt fem gange. Det er okay, at du har været gift før! som hun siger.

For skilsmisse er, bliver de tre damer enige om fra hver deres vidt forskellige erfaringsverden (Julia L. har været gift én gang og er det stadig), endnu i 2016 behæftet med skyld og skam. Navnlig det sidste skal vi tale midt imod, når vi møder den hos andre kvinder, synes Anna S.

– Skam er at tænke, at hvis de vidste det om mig, så ville de ikke bryde sig om mig, og det skal ingen tænke, fordi de bliver skilt. understreger hun.

anna-ny

Should I stay or should I go?

Gå eller blive er et andet stort tema. Kvinder går, når de ikke er tilfredse. Eller “skrider fra stodderen”, som Lahme siger. Ikke mindst fordi:

– Mænd er jo røvsyge! Jeg vil da langt hellere tilbringe en aften med kvinder end med mænd! (Heldigt nok, for der er ikke én eneste mand til stede denne mandag. Det meste af aftenen. Da en enkelt forvilder sig ind, hvisker Lahme sammensvorent Der kommer en mand ned i mikrofonen, og vi fniser alle sammen. Nogle gange er der bare dejlig varmt i kvindeselskab, som bad ass feministen også siger).

I Anna S.’ bog Kærlig hilsen Anna (som I ved, jeg elsker) svarer hun to kvinder, der spørger, om de skal blive eller gå fra deres mænd. Den ene får det råd at gå, den anden at blive.

– Hvad svarer man? Både og. Men man læser den slags spørgsmål meget nøje. Ud af det ene brev lyste desperationen. Den kvinde ville have et andet liv. Ud af det andet lyste en kærlighed til børnene og hverdagen. Hun elskede sit liv, ikke sin mand, siger Anna S.

– Jamen, skal man lade sig nøje? udbryder Lahme. Skal man ikke være der, hvor ilden brænder? Det sagde min gamle farmor ellers altid, og hun mente altså også sådan noget med trusser!

– Det kommer an på, hvilket menneske man er. Nogle har brug for bål og store passioner, andre ikke, siger Anna S.

– Og ild brænder jo forskelligt! Ild kan være et stearinlys eller en steppebrand – og den sidste er jo livsfarlig, tilføjer Anna M.

59f51bb30e1e489db3ff1c24cfa67e10

Singler for Vorherre

Hvorfor bliver vi skilt? Fordi vi kan, er damerne enige om. Lahme frygter skilsmissen, Anna S. gør ikke, for en skilsmisse er bare en skilsmisse, siger hun.

– Den betyder ikke, at du er mislykket. Og det behøver ikke handle om, at manden slår eller drikker som et hul i jorden. Det er nok at ønske sig et andet liv, siger Anna S.

Så falder den af aftenens mange guldkorn, som jeg med det samme putter i lommen, hvor den stadig ligger og skinner.

– Vi er alle singler for Vorherre! Det er altså ikke ham, der har opfundet ægteskabet. Han har opfundet livet, og han kerer sig om hver enkelt af vores liv – og vores liv er altså vigtigere end vores parforhold, siger Anna M.

Lidt efter er der spørgsmål fra salen. Én kvinde er blevet forladt for seks måneder siden og tvivler på, at hun nogensinde kommer på benene igen. En anden er kommet på benene, men kæmper for at tilgive. En tredje synes, at skylden fylder. Luften dirrer af sorg, medfølelse og eftertænksomhed, som den kan, når kvinder er ærlige med hinanden.

Damerne på scenen har ikke alle løsningerne, og de er ikke enige i alt. De er ikke engang altid sikre på, hvad de skal svare, og det er så befriende. Kærligheden er svær, men den er også overalt: i vores børn, i vores dyr, i den gamle dame, der gider være bedstemor for et barn, der ingen biologiske bedstemødre har. I møder med fremmede. Som det i Vanløse en mandag aften.

Og ham manden, der kom ind? Han listede hurtigt af igen.

Skyggebjerg, Anna_Kærlig_hilsen_AnnaItemImage

Anna Skyggebjerg, Anna Mejlhede og Julia Lahme var på Vanløse bibliotek, mandag 4/4 kl. 17.30-19