Gæsteanmeldelse: Hvorfor har man hår?

1613822_10202610887450000_900982247_n

Gæsteanmelder er denne gang Helle Norrid, som sammen med sin amerikanske mand, Noah, har skrevet børnebøgerne Jorden kalder Anton-Emil  og Tør du Anton-Emil? (som vi i øvrigt har anmeldt lige her).

978-87-996104-0-2-copy

Bogen handler om drengen Henry på 5 år, som er udstyret med et meget rødt, og meget krøllet hår. Henry’s mor Sally er frisør, og til tider er Henry med Sally på arbejde i salonen. Der hører han mange historier, og derfor ved han også meget om en masse. Men en dag tænker Henry “hvorfor har man hår?”. Et spørgsmål, som han først får besvaret, da en noget usædvanlig kunde træder ind i Sally’s frisørsalon en lørdag formiddag. Kunden hedder Danny, og han har et hår der er præcist lige så unikt og eventyrligt som Henrys!

Bogen om det unikke og fantasifulde emne, er skrevet i et dejligt uhøjtideligt sprog, der besvarer spørgsmålet med en masse fantasi og humor og lægger op til dialog med barnet. De dejligt anderledes illustrationer er farverige og unikke. En rigtig skøn bog at læse sammen med de ca. 4-7 årige.

cropped-cropped-image2012-02-01-140752-6

Ida Exner, Hvorfor har man hår?. Bogen er blevet til som et crowdfunding-projekt, og kan købes til beskedne 130 kr. på Ida Exners eget lille forlag, som du finder her. Bogen kan også downlades gratis i Appstore.

Vitello er tilbage!

Så er han her igen – Vitello. Sammen med rækkehuset ved ringvejen, spaghettien med riveosten, den rødvinspimpende mor og faren, der ikke er der. Og i denne omgang også sammen med Møgungen William, som netop er indtrådt i det danske spejderkorps. Noget, som (selvfølgelig) inspirerer Vitello til at indlede et veritabelt killing spree af gode gerninger i hele nærområdet. Sagesløse pensionister, koleriske sportsvognsejere og ellers pæne forhaver bliver på skift udsat for Vitellos godgørenhed. Historien udvikler sig cirka som den plejer – totalt kaotisk!

Det er fuldstændigt lige så sjovt som det plejer at være, når Kim Fupz fortæller Vitello-historier, og det siger ikke så lidt. 1970’er generationen havde Emil. 2010’er ungerne har Vitello.

Kim Fupz Aakeson, Vitello gør en god gerning udgivet på Gyldendal i 2013. Kan f.eks. købes (til bare 99 kr.) her.