Når livet rinder alt for tidligt ud

medium

For en måneds tid siden var jeg en tur i London, og det var påfaldende, at alle boghandlere havde nøjagtig den samme bog stående prominent placeret midt i deres vinduer: Paul Kalanithis smukke When breath becomes air (på dansk Før jeg forsvinder).

Jeg læste bogen allerede for 4-5 måneder siden og undredes. For egentlig er det noget nær en umulighed, at Kalanithis bog nogensinde skulle ende midt i de største boghandleres udstillinger. Bogen handler om et at de største tilbageværende tabuer: døden. Den er skrevet af et dødsmærket menneske, og er faktisk ikke engang helt færdiggjort. Den er intenst personlig. Ikke en eneste ting ved den rimer på mainstream. Og så alligevel…

Paul Kalanithi er en ung, ambitiøs neurokirurg på nippet til at færdiggøre 10 års benhårde studier, da han en dag studerer et scanningsbillede af et sæt lunger, som helt tydeligt er angrebet af agressiv kræft. Lungerne er hans egne. Pludselig er han forvandlet fra læge til patient. Han er 36 år gammel og skal pludselig forholde sig til, at den fremtid, han havde forestillet sig, ikke længere findes. Han reagerer ved at sætte sig til tastaturet og skrive. Først for sin egen skyld, og senere til den datter, han bliver far til under sit sygdomsforløb.

Kalanithi skriver om døden og om de tanker, man gør sig, når den nærmer sig. Men mest skriver han om livet. Om de ting, som har betydet noget for ham i det liv, han har levet. Om om de ting, som betyder noget nu, hvor det slutter.

Det er – naturligvis – rørende læsning. Der flyder en åre af uselviskhed og stoisk accept gennem bogen, som gør den til mere end en en fortælling om døden. Den er et testamente over et smukt menneske.

Kalanithi døde i marts 2015, før han kunne nå at skrive bogen helt færdig. Det sidste kapitel er skrevet af hans efterladte kone, og det er fyldt af den samme livsgnist som resten af bogen.

Hvis du vil lære intenst at værdsætte livet uden selv at skulle helt ud på kanten af det, så er Paul Kalanithis bog ikke et helt dårligt sted at starte.

Paul Kalanithi, Før jeg forsvinder fra forlaget Lindhardt & Ringhof

Hvordan forklarer man børn om døden?

and

For nylig mistede jeg min far. Mine børn mistede i samme ombæring deres morfar, og pludselig stod jeg med en uoverskuelig opgave. For hvordan formidler man noget så abstrakt og smertefuldt som døden til børn?

Den tyske forfatter og illustrator Wolf Erlbruch har med sin bog And, Døden og tulipanan leveret det bedste bud, jeg er stødt på. Hør bare bogens allerførste linjer:

Continue reading

Om at redde alting på målstregen…

13586743

Da jeg anskaffede mig Jonathan Troppers bog One last thing before I go var det faktisk meningen, at bogen skulle fungere som en slags litterære lykkepiller til bekæmpelse af det generelle mismod, der som regel sætter ind, når vinteren bare har varet for længe. “Outrageously funny” kaldte de bogen på et af mine yndlingsbogsites, hvor de også placerede Tropper på listen over forfattere-der-vil-få-dig-til-at-grine-højt.

“Prima”, tænkte jeg. Hvem har ikke brug for en velplaceret belly-laugh midt i en mørk, mudret vinter. Men sådan skulle det ikke gå…

Continue reading

På jagt efter livet

9788763833905

Phønix har fået cancer. Han har kun få måneder tilbage at leve i, og forlader kone og barn for at tage på en slags åndelig pilgrimsfærd til den hellige by Varanasis i Indien. Her navigerer han rundt mellem agressive silke-sælgere, indiske og vestlige pilgrimme og sine egne barndomserindringer. Og mens han halvt venter på at dø, halvt håber på mirakuløs helbredelse skriver han til den lille datter, han har efterladt hjemme i Danmark:

“Set i lyset af, at jeg snart skulle dø burde selv denne aften have haft sin egen intense betydning, men sådan havde jeg det ikke. Jeg savnede Clea [barnets mor], og jeg savnede dig. Savnede dine arme omkring min hals, når du lå og puttede mellem os om morgenen. Måden du plejede at se mig dybt ind i øjnene, mens du alvorligt sagde: – jeg elsker mest mor”.

Continue reading