Ungdomsanmeldelse: “Alt, hvad en fantasybog skal indeholde”

scan0001

Ravnenes hvisken har allerede gået sin sejrsgang hos anmelderne, og Boglivs ungdomsanmelder Jacob Hviid er enig: “En af de bedste fantasybøger, jeg har læst”, skriver han i sin begejstrede anmeldelse.

Anne har flyttet rundt hele sit liv. Hun er 17 år og har haft utallige plejefamilier. Lige nu overvåges hun af sagsbehandleren Grethe. Måske er det hendes indelukkethed, måske hendes særlige evne, der er skyld i hendes turbulente barndom. I hvert fald får vi fra første sætning at vide, at Anne ikke er helt normal. Anne har nemlig nogle kræfter, ikke mange har. Hun kan se hændelser, der er forgået i fortiden. Dagen før Anne skal starte i gymnasiet har hun sit hidtil værste syn, som er et makabert mord. I gymnasiet møder hun flere kendte ansigter fra fortiden. Hun kommer i klasse med Lille-Mads, der ligesom hende har haft det svært i skolen. Og Peter er der også. Faktisk var det ham, som fik hende sendt i ungdomsfængsel. Men også nye personer træder ind i Annes liv, og snart bliver hun venner med den farvestrålende Luna og gudesmukke Mathias.
Endelig ser det ud til, at Annes liv går i en positiv retning. Men det varer ikke længe, for pludselig hvirvles hun ind i en række mystiske og forfærdelige hændelser. Hendes særlige evner bliver lige pludselig ikke særlig underlige. Og hun får øjnene op for, hvor fantastisk, men også farlig, verden kan være. Hele byen er forfærdet, da op til flere mord på rødhårede piger begynder at finde sted i den ellers søvnige og tilforladelige, jyske by Ravnssted. Og det går op for Anne, at hendes syn har noget med mordene at gøre.

Autentisk lille by

Forfatteren Malene Sølvsten er selv vokset op i en mindre jysk by, og måske derfor er hendes detaljerede beskrivelser af den lille by Ravnssted, hvor det meste af historien udspiller sig, både meget autentiske og troværdige. Siden det har hun været vidt omkring, og hun har en kandidatgrad i international økonomi og handel fra Copenhagen Business School. Når hun ikke er i gang med at skrive de ventede forsættelser til Ravnenes hvisken, arbejder hun i digitaliseringsstyrelsen.
Hovedpersonen Anne er så godt beskrevet, at hun kunne være en virkelig pige i Ravnssted, og jo længere ind i bogen, man kommer, jo klarere kan man se hende for sig. Når en person er så troværdig som Anne, er det let at identificere sig med hende. Så når Anne ligger om natten og ikke kan falde i søvn, fordi hun er bange for, at hun vil blive morderens næste offer, så holder man selv lige inde med at læse for at lytte, om der kan høres skridt udenfor, og man skutter sig, inden man giver sig til at læse videre. Og jeg sad med hjertet oppe i halsen, da hun spændede igennem skoven på liv og død.
Udover at være i besiddelse af evnen til at se fortiden, fylder både skolen og kærlighed meget i Annes liv. Især da skolen får en ny og meget tiltrækkende pedel ved navn Varnar. Varnar er dog ikke en helt almindelig pedel, og Anne kommer til at skulle se meget til ham, men måske ikke lige på den måde, som hun havde ønsket.

Bedre end Riordan

En forfatter, der er sluppet godt fra at blande mytologier med fantasy er den verdenskendte Rick Riordan, der er forfatter til blandt andet bestseller serien Percy Jackson og olymperne. Han seneste fantasyroman hedder Kampen om sommersværdet, hvor han skriver om den nordiske mytologi. Nordisk mytologi var folketro i Norden, indtil kristendommen blev indført omkring år 1000 og afløste asatroen. Her tror man på guder som Thor, Balder og Odin. To måneder efter udgivelsen af Kampen om sommersværdet, udgav Malene Sølvsten Ravnenes hvisken, hvis handling også finder sted i et univers med guder og halvguder fra nordisk mytologi, og hvor Ragnarok selvfølgelig skal forhindres. De to bøger fortæller dog deres historier vidt forskelligt, og i Ravnenes hvisken er plottet og historien modsat Kampen om sommersværdet både overraskende og originalt. Der er mindre action, men mere mystik og gådefuldhed.
Hvor Rick Riordan endnu engang beskriver næsten identiske kampe mellem halvguder og onde væsner, vælger Malene Sølvsten at fokusere på historiens krimiside, og læseren sidder selv og spekulerer på, hvad motivet er, og hvem der står bag de mange mord, og man lever sig så meget ind i historiens krimiside, at man lige når at glemme, at det faktisk også er fantasy, inden et spøgelse eller en heks hjælper med at finde svar på de mange ubesvarede spørgsmål.
Spændingen er høj bogen igennem, og samtidig med at få læserens nakkehår til at rejse sig giver bogen også et godt indblik og en interessant viden om den nordiske mytologi.

Sjov og letlæst

Der er mange karakterer at holde styr på for læseren, men da de alle er vidt forskellige og godt beskrevet, giver det ingen problemer. Handlingen er dyster og til tider makaber, men det opvejes af gode jokes og fantastiske miljøskildringer, så man er hele tiden godt underholdt, når for eksempel den mystiske Elias fordrejer og forvandler alting til sjofle og provokerende jokes. Også Annes skepsis over for den nordiske mytologis eksistens giver anledning til sjove og akavede situationer.

Ravnenes hvisken cover.indd

Bogen er en mursten på 706 sider, men den føles ikke langtrukken på noget tidspunkt. Tværtimod sluger man hvert kapitel, som for det meste slutter med cliff hangers, så man bare bliver nødt til at læse videre. Sproget er let tilgængeligt og flydende, så historien er indbydende og lækker at læse. Bogen er klart anbefalelsesværdig til alle, der er til fantasy og overnaturlige kræfter, såvel på grund af den neglebidende historie som det spændende plot og handling. Den vil nok være mest populær blandt unge i teenageårene, da man bedre kan relatere til karakterernes tanker og bekymringer, og så er humoren nok også sjovest for den aldersgruppe. Jeg giver bogen seks hjerter, da den efter min mening indeholder alt, hvad en fantasybog skal indeholde. Mine forventninger er skruet helt i vejret til 2’eren, der udkommer i 2017.

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten er udgivet af Carlsen og kan fanges her.

Vidste du, at … Bogliv var de allerførste, der bragte et interview med Malene Sølvsteen? Hvis du endnu ikke har læst det, ligger det her endnu.

Debut-fantasyforfatter med stort potentiale: “Jeg skriver for min egen skyld”

Malene Sølvsteen

Foto: Thomas A.

 

I næste uge udkommer det, børne- og ungdomsbogforlaget Carlsen kalder “årets store, danske fantasydebut”, Ravnenes hvisken. Forlaget har allerede bestilt to bøger mere i samme serie, men kvinden bag bogen, Malene Sølvsten, havde aldrig tænkt, at hendes tekster skulle læses af andre. Her fortæller hun for første gang om sin vej til at blive forfatter.

Hvordan fik du ideen til Ravnens hvisken?

Jeg fik aldrig én ide, men derimod en masse små-ideer. Jeg har altid skrevet og var for ca. 4 år siden ved at have mod på at skrive en roman. Jeg gav det et skud, og det gik virkelig dårligt! Jeg kunne ikke få styr på hverken personer, plot eller sprog. Så jeg bestemte mig for at skrive noget, som jeg kunne slappe helt af i. Et øve-projekt, hvor jeg kunne gøre, som jeg ville, for ingen skulle alligevel nogen sinde læse det. Jeg tænkte ‘jeg kender fantasy’ – det er absolut den genre, jeg læser allermest af – og ‘jeg kender Nordjylland’, for der er jeg opvokset. Så der startede den. Fantasy i Nordjylland. Derefter proppede jeg det kød på, som, jeg selv synes, er spændende, fx religion, historie, videnskab og folklore. Jeg var inde og ude af en masse kringelkroge, før manuskriptet blev sendt til forlaget.

Hvad er Ravnenes hvisken en historie om?

På det basale plan er det en straight krimi. Der er nogle mord, og hovedpersonen skal regne ud, hvem der er morderen, og hvorfor han myrder. På et andet plan er det også en diskussion af, hvad tro er. Desuden har jeg leget hvad-nu-hvis-legen. Hvad nu hvis der er en anden forklaring på tingene end den konventionelle?

Hvorfor har du valgt genren fantasy – hvad er det, den genre kan?

Som nævnt så var det ikke som sådan et valg. Det var mere bare en forsøg, der faldt heldigt ud. Faktisk synes jeg selv, at bogen er lige så meget en krimi, som den er fantasy. Men der er ingen tvivl om, at det er en genre, jeg elsker højt. I fantasy kan forfattere gøre ting, som ikke går i andre genrer. Man kan lave en warped udgave af virkeligheden, som vender alting på hovedet og stiller nogle interessante spørgsmål.

Hvilke fantasy-forfattere læser og beundrer du selv?

Hvor skal jeg næsten starte? Der er mange, og det er en fascination, der går langt tilbage. Som barn læste jeg Taran-bøgerne (mange gange). Desuden var jeg nærmest besat af Alex Morgenstjerne-serien og Marion Zimmer Bradleys bøger om Avalon og om Troja. Hertil kommer mange andre, for jeg var en bogorm, så her er bare nævnt de helt store. Som voksen er jeg glad for Charlaine Harris. Hun skriver sjovt, uhyggeligt og sødmefyldt. J. K. Rowling er jo selvsagt, og så har jeg også været gennem Twilight-bøgerne en del gange. Maria V. Snyder skriver virkelig fedt, og jeg har lige fået øjnene op for Hunger Games-serien, som jeg er halvejs gennem. Åh ja, ej at forglemme Mortal Instruments. De er også super-gode. Men det er bare toppen af isbjerget. Afsnittet bliver meget lagt, hvis jeg skulle nævne dem alle.

Ravnenes hvisken cover.indd

De nordiske guder spiller en stor rolle i bogen. Hvad fascinerer dig ved dem? Har du researchet en masse på dem, eller har du digtet?

Jeg har researchet rigtig meget. Mest fordi jeg synes, at det er spændende, og så skal er jo være styr på fakta. Jeg kan slet ikke lade være med at læse faglitteratur og udspørge kloge folk. Desuden er jeg meget fascineret af selve konceptet ’tro’. Den norrøse tro er ikke en aktiv tro længere – selvfølgelig er der norrøse trossamfund, men jeg er ikke sikker på, at de dyrker guderne på samme måde, som vikingerne gjorde. Derfor kan jeg have nogle diskussioner omkring tro i regi af nordisk mytologi, som ville være anderledes, hvis jeg fx beskæftigede mig med islam eller kristendom. Der er så mange, der følger de store religioner, så det ville blive en helt anden snak om den personlige tro. Og det er slet ikke mit ærinde. Folk må selv rode med, hvad de tror på, og jeg skal ikke stille mig til dommer over, om det er rigtig eller forkert at være religiøs.

Prøv at beskrive din hovedperson, Anne. Hvordan er hun, og hvorfor er hun sådan?

Anne er en bisse og en enspænder, men ingen af delene er af eget valg. Hun er stort set altid i forsvarsposition og virker barsk, men inden i har hun megen kærlighed, loyalitet og moral, der bare venter på at blive øst ud over andre. Hun har stort set altid klaret sig selv og er vant til, at folk ikke kan lide hende. Det er interessant at se, hvordan det former et menneske, at andre ser én på en bestemt måde. Hvordan bliver man, når man gennem et helt liv oplever, at andre tager afstand og synes, at man er grim, dum og frastødende?

Har du et budskab med bogen?

Før bogen blev antaget, tænkte jeg ikke over, at andre skulle læse den, så nej, det har jeg faktisk ikke. Ikke et bevidst budskab i hvert fald. Men jeg ved, hvad jeg selv synes, og det skinner nok igennem: Skinnet kan bedrage, og man bør ikke fælde dom over andre for hurtigt. Folk må leve som de vil og tro på det de vil, bare de ikke skader andre. Det er vigtigt at være kritisk over for konventioner, for måske er det, alle er enige om, slet ikke rigtigt. Endelig, så tror jeg ikke på objektivt godt og ondt. Det, der er godt for mig, kan være skidt for andre og omvendt. Så hvad der er godt eller ondt, handler om perspektivet.

Du har ikke skrevet – eller i hvert fald udgivet – bøger før. Hvorfor nu?

Jeg har altid skrevet, men jeg tænkte ikke, at nogen var interesserede i at læse mine tekster. For at være ærlig, så skriver jeg ikke til andre. Jeg skriver for min egen skyld, fordi jeg ikke kan lade være. Men min søde, fantasy-læsende mor opdagede, at jeg skrev på en fantasybog, og fik mig (hårdt presset) overtalt til at læse den. Herefter overtalte hun mig (altså mødre, de kan ét og andet) til at sende den til et forlag, som antog den (til min meget store overraskelse).

Dit forlag beskriver bogen som “årets store, danske fantasydebut” og har allerede bestilt to bøger mere hos dig – lidt af en drømmesituation for en debutant. Hvordan føles det?

Det er – ganske som du siger – en drømmesituation. Som en syret drøm. Det er fantastisk, fordi det giver mig mulighed for at skrive videre, og jeg har et sindssygt dygtigt hold, der hjælper og vejleder mig. Jeg lærer enormt meget af at arbejde sammen med min redaktør og høre fra testlæsere, så det er et privilegium af de helt store. Det er også skræmmende, for jeg tænker selvfølgelig over, om jeg kan levere igen, og om etteren overhovedet bliver en succes. Kreativitet er noget mærkeligt noget i den retning, for når først man ved, at nogen skal forholde sig til dit produkt, så er der risiko for at blive frygtelig selvbevidst. Den selvbevidsthed tror jeg, er meget usund for den kreative proces, så jeg prøver faktisk på at glemme forlag og læsere i arbejdet med de to næste bøger.

Har det ændret dit liv, at du har fået antaget denne bog? Hvordan?

Jeg har altid skrevet og vil blive ved med det, så på det punkt er der intet anderledes. Den store forskel er, at nu ved alle andre, at jeg har skrevet en bog og er i gang med to mere. Jeg sagde ikke til nogen, at jeg skrev etteren, så det er en stor forandring, at jeg pludselig snakker med folk om den. Det gør mig meget genert, så det skal jeg vænne mig til. Det er lidt som at diskutere indholdet af din dagbog. Men overordnet set så er jeg utroligt taknemmelig, og hvis andre kan få en god læseoplevelse, så bliver jeg mere end glad.

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten handler om den 17-årige Anne, hvis uhyggelige drømmesyn bliver til virkelighed, da en morder begynder at husere på hendes egn. Samtidig får hun nogle mystiske nye venner i gymnasiet, som hun opdager er forbundet til de gamle, nordiske guder. Bogen udkommer 1. juni og nummer to og tre udkommer i henholdsvis 2017 og 2018. Fang første bind her.