Det store faste-eksperiment – afslutningen

Vi er nået til den store finale på det faste-projekt, vi de sidste to uger har kørt her på bloggen. Endelsen på vore forsøgsperson, Daniels, mange kulinariske lidelser! Han har i 14 dage fulgt kuren i Martin Bonde Mogensens bog, Den fede faste. I følge forlaget skulle Daniel lige nu have det sådan her: “Du føler dig let og fyldt med energi. Din hud og dine øjne stråler, dine skavan­ker svinder bort, og du har sikkert også tabt nogle kilo”. Her kan du høre, om det mon holder…

books-all
Efter to dages total faste har jeg været en tur tilbage i tofu-land. Den sidste lille uge har jeg igen spist kulhydratfattigt og vegetarisk. Til gengæld måtte jeg spise så meget, jeg ville.
På den første dag efter de to fastedage skulle jeg cykle 7-8 km på arbejde, og det var den længste tur i mit liv! Ufatteligt hårdt. Til gengæld har jeg generelt følt mig virkelig oplagt, mere positiv og fuld af energi. I dag er sidste dag på fastekuren, og der er ingen tvivl om, at jeg i morgen stryger direkte op på det nærmeste pizzeria efter en familiepizza.
Nu, hvor kuren er ved at være slut har jeg igen tjekket mine tal, og jeg er virkelig overrasket over, hvor stor forskel de to ugers faste/udrensning har gjort.

Det store faste-eksperiment, del III

Vi er nået til anden etape i faste-projektet, som består af to dages fuldstændig faste. Vi stiller over til gæsteblogger Daniel Langbo-Friis:

De sidste to dage har jeg fastet helt – dvs kun drukket vand. Jeg har frosset rigtig meget og kombinationen af sult og kulde har gjort det svært for mig at falde i søvn om aftenen. Jeg er parat til at give min højre arm for en pizza lige nu!

18882-desktop-wallpapers-pizza

Continue reading

Det store faste-eksperiment, del II

Gæsteanmeldelse: Vores (nogenlunde) frivillige forsøgsperson har nu gennemført den første etape af kuren i Martin Bonde Mogensens bog, Den fede faste. 

foto 2

De første 6 dage i 14-dageskuren skal man udrense kroppen ved at spise ekstra  sundt, dvs. undgå for mange kulhydrater og forarbejdede produkter og spise masser af grønsager. Man må heller ikke drikke kaffe, og før jeg startede på kuren var jeg ret bekymret for, om jeg ville få det dårligt af pludselig ikke at få koffein, når kroppen nu var vant til det. Det gik ikke helt så dårligt, som jeg havde frygtet, men jeg har haft lidt hovedpine og virkelig meget lyst til en espresso.

Continue reading

Det store faste-eksperiment – forberedelsen

Her kommer som lovet det første indlæg fra gæsteblogger/forsøgsperson, Daniel Langbo-Friis, der de næste 2 uger skal følge fastekuren i Martin Bonde Mogensens bog, Den fede faste.
foto 3
De næste to uger skal jeg være på fastekur. Eller rettere, jeg skal være på 6 dages udrensningskur, hvor jeg kun må spise bestemte ting, så 2 dages fuldstændig faste og til sidst endnu 6 dage på udrensningskuren. Jeg har allerede været på Michael Mosleys 5:2 kur i en 8 måneders tid, så jeg er egentlig ikke specielt bekymret for, om jeg kan finde ud af at spise mindre og anderledes. Det eneste, som gør mig lidt betænkelig er faktisk, at jeg nu skal undvære kaffe. Jeg plejer at drikke 15-20 kopper om dagen, og det bliver spændende at se, hvordan kroppen reagerer, når den pludselig ikke får sit koffein-fix.
 cup_of_coffee_198136