Krea-jul på den overkommelige måde

4 Stars

Nogen af os er totalt klar. Andre kæmper stadig imod. Men det er et faktum: Julen er over os!

Det gælder også på bogfronten, hvor Sabine Lemire med Julebogen leverer noget nær den perfekte manual til den hyggeligste jul nogensinde.

Gavekalendere, julelege, julekonfekt og julegaver myldrer frem fra siderne, og det er næsten nok til at gøre selv den mest juleglade helt svimmel. Heldigvis er vi i gode hænder hos Sabine Lemire, som allerede i forordet vandt mit hjerte ved at skrue Helt. Ned. For. Forventningerne.

Continue reading

Find den bedste e-bogslæser

Hvis man skal tro salgstallene, så er der rigtig mange af os, som læser vores bøger på sådan en her (ok, muligvis  i en nyere og mindre polsk udgave!):

e-book-158406_1280

Allerede sidste år var hver 10. solgte bog en e-bog, og selv om jeg personligt er lidt loren ved at skulle læse mine bøger på en maskine, så begynder fordelene så småt at sive ind. F.eks. når jeg står med hovedet nede i min kuffert og forsøger at  presse bare én paperback mere ned, som jeg absolut ikke kan undvære på ferien. Og min mand så kommer glidende med en Kindle, som ikke er meget større end en gennemsnitlig konvolut, men som til gengæld indeholder flere bøger end hele min bogsamling. Det er jo nærmest provokerede effektivt!

Hvis du går og lurer lidt på at skifte bogbjerget ud med en e-bogslæser, så tjek den spritnye test, som blev bragt i Politiken i denne uge. Testen kigger på seks forskellige læsere, der i pris varierer fra 899 til 1400 kr. Måske var det tid til at få gang i den der julegaveønskeliste…