Krea-jul på den overkommelige måde

Nogen af os er totalt klar. Andre kæmper stadig imod. Men det er et faktum: Julen er over os!

Det gælder også på bogfronten, hvor Sabine Lemire med Julebogen leverer noget nær den perfekte manual til den hyggeligste jul nogensinde.

Gavekalendere, julelege, julekonfekt og julegaver myldrer frem fra siderne, og det er næsten nok til at gøre selv den mest juleglade helt svimmel. Heldigvis er vi i gode hænder hos Sabine Lemire, som allerede i forordet vandt mit hjerte ved at skrue Helt. Ned. For. Forventningerne.

Continue reading

Halloween: Trick or read!

Så er det nu! Hvis ikke, du allerede har hele huset smurt ind i et knædybt lag af kunstigt spindelvæv og græskar, så er det med at komme i gang!

Hvis du ikke er sådan én, der kan snitte en flagermus eller et overbevisende spøgelse i et stykke A4-karton sådan på gefühl, så er her et par bøger, du kan tjekke ud.

Halloween,  Prahl og  Bladt, Klematis, 2000. I  bogen kan du læse mere om den uhyggelige fest og selv lave pynt til den skræmmende aften. Her er masker, udklædning, bordpynt, madforslag og meget andet.

Gys, gru og græskarspøgelser, Birgit Neiser, Carlsen, 2001. Idébog til halloween og andre gyserfester.

Halloween bogen, Jane Bull, Klematis, 2001. Læs mere om den uhyggelige fest og  lav pynt til den skræmmende aften. Her er blandt andet masker, udklædning, bordpynt og madforslag.

Alle bøgerne kan findes på bogpriser.dk.