At skille et barn fra sin mor

I denne uge løftede Bogliv blikket fra bøgerne og gik i biografen. Det skulle vi aldrig have gjort. Filmen Philomena med fænomenale Judi Dench i hovedrollen sendte os ud af biffen i en tilstand af sorg, vrede og frustration. Men også nysgerrige efter at læse Martin Sixsmiths The Lost Child of Philomena Lee, som kan fanges her.

Bogen og filmen handler om Philomena, der bliver gravid som purung i 1952. Det gjorde man bare ikke dengang, så hun efterlades af sin familie i et nonnekloster i Irland, hvor hun føder sit barn under en smertefuld sædefødsel. Barnet, en lille dreng, bliver sat i klosterets børnegruppe, og Philomena får kun lov at se ham en time om dagen. Resten af tiden skal hun arbejde for føden i klosterets vaskeri. En dag kommer et rigt amerikansk par til klosteret for at adoptere en lille pige. Men de bliver så betagede af Philomenas søn, at de tager ham også. Philomena får ikke lov at sige farvel – hun når kun at se et glimt af sin lille søn i bagruden på den fine bil …

Philomena-squared

Spoiler alert! Hvis jeg fortæller, hvor Philomena står her, bliver du alt for ked af det til at se filmen. Og det ville være en skam. Den er fremragende. Foto: PR

 

Allerede der tudede vi. Men det bliver værre. For Philomena gemmer på sin hemmelighed i 50 år, indtil hun ved journalisten (og den detroniserede spindoktor) Martins mellemkomst får mulighed for at opspore sin søn og opdager, at nonnnernes forrædderi er endnu større og mere ubærligt end først antaget. Det var her, vi blev vrede!

Men filmen – og bogen? – er mere end en tudehistorie. Den stiller også spørgsmål om tilgangen til livet. Philomena er en gudfrygtig og tilgivende kvinde, der tror på godheden i mennesker. Over for hende står journalisten Martin, der får stadig mere svært ved at kapere den forbrydelse, der i religionens navn er begået mod Philomena. “Jeg ville ikke kunne tilgive dig” lyder en af hans sidste replikker i filmen, da han og Philomena er tilbage og konfrontere en af de gamle (øretæveindbydende!) nonner.

 

Philomena

Filmen Philomena er ikke kun gråd og tænders gnidsel. Her er den jævne Philomena ved at referere sin knaldroman over for den store, intellektuelle BBC-journalist. I detaljer! Bemærk det deraf stivnede smil. Både Judi Dench og Steve Coogan spiller lige i øjet.

 

Det talte vi om på vejen hjem fra biografen. Havde Philomena i virkeligheden fat i den lange ende med sin tilgivende holdning? Måske, men jeg ville heller ikke kunne tilgive, at nogen tog mit barn fra mig. Så var jeg mere på linje med Martins anden gode replik til søster Hildegaard: “Hvis Jesus var her nu, ville han sparke dig ud af den fucking rullestol!” Når jeg kommer mig over filmen, vil jeg læse bogen og se, om jeg kommer nærmere en forståelse. Stay tuned.