Alle mennesker har hemmeligheder

Hvad, hvis … jeg ikke var gået på den date? Havde sagt noget andet i en afgørende situation? Set op fra det rat i den bil?

Livet er fuldt af tilfældigheder, og den vej vi vælger hele tiden, har afgørende betydning, indimellem på den mest hjerteskærende måde. Det er sådan set moralen i Min mands hemmelighed, men i lang tid tror vi, det handler om de hemmeligheder, vi selvfølgelig allesammen har, og hvorvidt vores nærmeste ville elske os, hvis de virkelig vidste, hvem vi var. Begge dele gode og vigtige pointer at blive mindet om, selv ved en sorgløs poolkant, som var, hvor jeg læste bestselleren af australske Liane Moriarty.

 

image003

Australske Liane Moriaty er et rigtig dejligt, nyt bekendtskab.

 

Men det er ikke derfor, du skal læse den. Du skal læse den, fordi den er afsindig velskrevet, top-underholdende og forfriskende alene i at være australsk og ikke britisk eller amerikansk. Og så er den – som man siger – elementært spændende. Handlingen centrerer sig om tre kvinder; den perfekte husmor Cecilia, der finder et brev fra sin mand, som ændrer alt, den socialt angste, men dygtige, Tess, hvis kusine og mand forelsker sig, og den ældre skolesekretær Rachel, hvis datter kun blev 17 år. Alle tre får vendt og ned på deres liv i løbet af ganske kort tid, og deres liv viser sig at være mere forbundne, end de vidste.

 

image001

Det ligner chick lit for voksne, men er god, gedigen litteratur.

 

Den ’store’ hemmelighed i bogen er ikke svær at gætte, men det er heller ikke så vigtigt. Det vigtige er de præcise beskrivelser af mennesker i krise, den elegante sammenfletning af alle tråde og følelsen af, at de lækre litterære kalorier er alt andet end tomme.

Fang Min mands hemmelighed af Liane Moriarty, udgivet på Politikens forlag, her

Hvem myrdede Nola?

En ung, succesfuld forfatter, Marcus Goldman, har skriveblokering efter sin første bestseller. Han opsøger sin gamle mentor fra universitetstiden, Harry Quebert, for hjælp. I Harrys have findes kort efter liget af en ung kvinde, Nola, som forsvandt for 33 år siden. Det viser sig, at Harry havde et forhold til den dengang kun 15 år gamle pige, og han arresteres, mistænkt for mordet. Marcus sætter sig for at rense Harrys navn og løse gåden om, hvem der myrdede Nola.

 

SANDHEDEN_HARRY_Q_forsideskitse_5.indd

Forbered dig på en lang, intens læseoplevelse, når du går i gang med dette pudsige, litterære fænomen.

 

Og hvilken gåde! Jeg kan ikke huske, at jeg har været så optaget af at finde ud af, ‘hvem der gjorde det‘, siden Stieg Larssons Mænd, der hader kvinder – og jeg læser mange krimier! Sandheden om Harry Quebert-sagen er simpelthen en page turner af rang (og heldigvis for det, for der er plenty of pages to turn – næsten 700), og det er umuligt ikke at blive grebet af historien om den lille by Aurora og dens indbyggere med deres mange intense drømme, de fleste af dem kuldsejlede.

Jeg ved ikke præcis, hvorfor bogen virker så hypnotisk, for sproget er underligt kliche-agtigt, og mange af personerne er ikke særligt nuanceret beskrevet. Den jødiske mor er overdrevet bekymret og egocentrisk, den sure cafeejer er alt for sur, den unge Nola alt for sød og yndig og så videre. Alligevel suges man ind i handlingen og VIL vide, hvad der i virkeligheden skete dengang. Og jeg er ikke den eneste, der er blevet hypnotiseret. Bogen er oversat til 32 sprog, har solgt over 2 millioner eksemplarer (!) og skabt røre i litterære kredse verden over – som en selvopfyldt profeti af dens egen første sætning: “Alle talte om bogen”.

 

Dicker__Joel_2_Fotograf_Jeremy_Spierer

Fuldstændig som det er sket for Marcus Goldman i historien, har Sandheden om Harry Qubert-sagen gjort den unge, schweiziske forfatter Joël Dicker til millionær.

 

At Dicker fletter Harry Queberts råd til den unge Marcus om at skrive (og bokse) ind i handlingen, tilfører ganske vist historien et ekstra lag, men ikke en ekstra kvalitet, synes jeg. Kvaliteten ligger i det fantastiske plot, og det er nok. Jeg bøjer mig i støvet og holder mig kun med et halvt hjerte tilbage på grund af sproget.

Joël Dicker, Sandheden om Harry Quebert-sagen, fra forlaget Rosinante, kan fanges her