Ung kærlighed

Nogle gange kommer der en bog, der er så sympatisk, at alle omkring den falder over hinanden for at formidle den til verden. Det er forståeligt og fint, og jeg forstår godt, at forlaget – her det danske Gads forlag – er ivrige efter at promovere den fine, lille roman Eleanor og Park om to teenagere, der forelsker sig i Omaha, Nebraska, i 1986.

Jeg kan også godt se ideen med at pushe bogen til alle os, der havde vores første forelskelser i midten af 80’erne, med lokkemad som “… til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division (…) et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket.” For hvem vil ikke gerne genopleve de allerførste, spæde oplevelser med den der kærlighed? Det vil vi da gerne. Allesammen.

 

Eleanor og Park TRYK

Eleanor og Park er en virkelig smuk bog, ikke bare indeni, men også udenpå. Og det skal der gives point for!

 

Men jeg synes, det er synd. For Rainbow Rowells Eleanor og Park er langfra den typiske 80’er-teenage-kærlighedshistorie. Det håber jeg i hvert fald ikke! Eleanors bagggrund og levevilkår er nemlig ualmindeligt rædselsfuld. Hun bor med sin mor, fire små søskende og tyranniske og voldelige stedfar på alt for lidt plads og kan hverken tage mad, rent tøj eller omsorg for givet. Det eneste, hun kan regne med, er, at hvis hun så meget som vipper forkert med ørerne under det røde hår, så vanker der straf fra den lede Richie. Parks liv er lidt lettere. Hans koreanske mor og amerikanske far elsker hinanden og kysser stadig på munden (!), men selv opfatter han sig langtfra som attraktiv, dertil er han med sine asiatiske gener alt for feminin at se til.

 

Rowell Rainbow, foto Augusten Burroughs

Rowell Rainbow har gjort sin ene hovedperson Eleanor rødhåret som en hilsen til fjerne danske aner. Det er svært ikke at tage det som en kompliment, selv om vi vel næppe er verdens mest rødhårede folk … Foto: Augusten Burroughs

 

Eleanor og Park finder heller ikke hinanden til en fordrukken ungdomsskolefest med hænderne i vejret til Depeche Modes Just Can’t Get Enough (undskyld, nu fortabte jeg mig vist!), men derimod i  i skolebussen, hvor de til begges utilfredshed kommer til at sidde ved siden af hinanden, begge stive af skræk for hobens mobberier. (Hvad er det med den hob, altså? Hvorfor skal de være så lede?) Park læser tegneserier, Eleanor læser over skulderen, og langsomt, uendelig langsomt, vokser noget frem. Noget, der er skrøbeligt og usikkert og alt for nemt at slå itu, ikke mindst fordi de to’s verden er fuld af modstand; en kuldslået, trøstesløs virkelighed, hvor de andre unge mest af alt virker som fjender, og ingen voksne tager ansvar for den i den grad misrøgtede Eleanor, allermindst hendes øretæveindbydende passive mor.

Dén historie – om at finde noget fint og trøstende i trøstesløs virkelighed – er rørende, ikke mindst fordi vi på skift oplever den gennem overleveren Eleanor og hendes hårdt prøvede kæreste, der hele tiden frygter hendes flugt fra nuet og intimiteten. Et fint greb, der også sikrer bevægelse og variation i en roman, hvor der egentlig ikke sker så meget andet, end at to unge går i skole og kommer hjem igen.

Til gengæld er det en lille smule svært at identificere sig med selve forelskelsen. Hvorfor forelsker Park sig så voldsomt i den rødhårede Eleanor, der går i underligt tøj og næsten altid er sur og afvisende? Hvad er det, hun falder så voldsomt for ved den blide asiat med musikken og tegneserierne? Hvorfor falder nogen for nogen, kan man indvende, og det er en god indvending. Det kan være så svært at forstå, men det er jo det, bøger indimellem kan – sætte ord på det ordløse.

Alligevel er Eleanor og Park en god bog. Rigtig god, endda. Den har indlevelse, rigtig fin personskildring og en håbløshed af næsten Romeo og Julie-agtige dimensioner. Og så er den så underholdende og nemt skrevet, at den nærmest læser sig selv.

Men hvis du også forelskede dig til lyden af Just Can’t Get Enough, og dine kvaler mest af alt gik på ‘kan han virkelig lide mig, eller ville han bare score?’ og ‘hvorfor kører han nu med hende der bag på sin Puch Maxi?’, så glem alt om, at Eleanor og Park skal opfylde nogle af dine nostalgi-drømme, for dertil er dens miljø for snævert, og dens problematik for barsk. Eleanor og Parks problemer er af en helt anderledes kaliber end ‘bare’ at finde ud af kærligheden, og det at nogle unge skal leve på den måde, vil sidde i dig som en lille, kold splint længe efter læsningen. Så er du advaret – og anbefalet.

Solid svensk krimikunst

Mens vi venter på Krimimessen, skal vi naturligvis … læse krimier! Og der er bare ikke nogen bedre måde at varme op til to dages krimi-ekstravaganza end at sætte svensk på menuen. Svenskernes krimi-kunnen er legendarisk, og arven fra en af mine første krimi-loves, Sjöwall og Wahlö-serien Roman om en forbrydelse, fornægter sig stadig ikke, heller ikke i de to solide sager, jeg her har sat tænderne i. Både Viveca Steens Farlige forhold og Cilla og Rolf Börjlinds Den tredje stemme emmer af den indignation og lyst til at revse samfundet, ikke mindst dets magthaver, som også drev Maj Sjöwall og Per Wahlö i klassikere som Roseanna, Manden på balkonen og Kvinden, som lignede Greta Garboe.

 

wahloo_166147w

Per Wahlö og Maj Sjöwall gik forrest med nordiske, samfundsrevsende krimier. Mange er fulgt efter, også de tre forfattere i denne anmeldelse.

 

Lidenskaber i kulden

Når man bruger krimier til at revse samfundet , er det rigtig vigtigt, at man ikke bliver docerende og kedelig. Den balance tippede indimellem for ellers suveræne Sjöwall og Wahlö, og desværre tipper den også lidt for Viveca Steen i hendes sjette krimi, Farlige forhold. En kendt, dybdeborende journalist findes død i sneen 2. juledag, og vicepolitikmmissær Thomas Andreasson kaldes til og må snart rette søgelyset mod den vrede eksmand, snart mod de, der kan have følt sig truet af den kvindelige journalists pen.

Det handler blandt andet om fremmedhad, og det er især her, det bliver lidt kedeligt. Ikke på grund af emnet, men på grund af den noget overpædagogiske måde, de korrekte holdninger lægges i munden på de sympatiske personer – som om forfatteren er bange for, at vi ikke forstår pointen, hvis historien taler for sig selv (og den er faktisk god). Som læser gider jeg ikke blive talt ned til, og den irritation holdt sig for mig til hen over midten af bogen, hvor spændingen heldigvis steg, og jeg fandt mig selv i færd med at piske mig selv til at læse hurtigere af bare iver efter at forstå plottet. Men da var det på en måde for sent – desværre.

 

Sten__Viveca_Farlige_forhold_final__300dpi

Der er sne og is overalt i Viveca Steens nye krimi – også i nogle af hjerterne!

 

Jeg vil egentlig så gerne anbefale Farlige forhold – fordi jeg har nydt Steens tidligere bøger umådeligt, og fordi hun arbejder så seriøst med både historie og personer. For eksempel er mordmetoden i dette sjette bind yderst raffineret, og en krimiforfatter skal altså have solide skulderklap for ikke bare at meje sine ofre ned eller stikke dem uopfindsomt med en kniv. Beskrivelsen af ofrets unge, sørgende datter er også rørende og fortjener en god karakter. Men samlet bliver oplevelsen altså lidt middel, når forventningerne er  høje.

Mænd, der hævner kvinder

Mine forventninger var også høje – tårnhøje – til Den tredje stemme. Jeg var voldsomt imponeret over ægteparret Börjlinds romandebut Springflod om blandt andet miljøet af hjemløse i Stockholm og over ægteparret selv, som jeg mødte på Krimimessen sidste år. Parret har skrevet et væld af manuskripter til tv, herunder om netop Sjöwall og Wahlös karakter Beck og den efterhånden ikke mindre kendte Wallander. Så det er professionelle folk, og det fornægter sig ikke i deres bøger.

 

Untitled-3

Pigen, der kastes knive efter er blind – og det er LANGTfra det værste, der foregår i Den tredje stemme. Ikke for sarte læsere. Men guf for de kræsne!

 

Den tredje stemme bygger videre på personerne fra Springflod, først og fremmest den detroniserede efterforsker Tom Stilton og den nyuddannede politikvinde Olivia Rönning, hvis forældre spillede en stor, omend temmelig afsluttet rolle i Springflod (de var begge mordofre). Også marokkaneren Abbas, der er loyal over for Stilton og ferm med knive, er med igen og har denne gang en form for hovedrolle. Det er nemlig hans tidligere kæreste, den blinde Samira, som sætter historien i gang ved at dukke op som parteret lig i Marseille. Abbas er den type mand, der hævner en kvinde, og Stilton er typen, der hjælper en ven, og snart er de på vej sydpå. Samtidig begår Olivias mors nabo i Sverige selvmord og efterlader en teenagedatter, som Olivia føler sig ansvarlig for.

 

VMan-P1181388_FM

Lækre Jakob Cedergren spiller hovedrollen i filmatiseringen af Viveca Steens bøger. Vi indrømmer, at han lyder jätte sexy på svensk, men han er vores, Sverige!

 

Derfra går historien løs. Det handler om så forskellige ting som depraverede og voldelige politifolk, pornoindustriens iskolde bagmænd, private firmaer, der tjener stort på private plejehjem, hvor de gamle bogstavelig talt falder ud af deres senge og dør, forældreløshed, identitet – og cirkus! Der er et væld af tråde og personer at holde rede på – måske en anelse for mange – og hovedet svirrer for alvor, når sidste side er læst, og det komplicerede plot endelig er faldet på plads.

 

Börjlind 1_foto Thron Ullberg

De må have nogle rimelig alvorlige snakke hjemme hos Cilla og Rolf – deres bøger er i hvert fald smækfyldt med de grimme sider af samfundet. Foto: Thron Ullberg.

 

Det er også fair at sige, at Den tredje stemme ikke er for sarte sjæle. Den sparer hverken sine personer eller sine læsere for noget, og tanken om, at der findes mennesker med så lidt respekt for andres liv og følelser som nogle af dem, vi møder her, er svær at ryste af sig, længe efter at bogen er slut. Men Börjlind’erne er heller ikke ude på at please. De er bekymrede for det svenske samfund; for uligheden, kriminaliteten, de store der knuser de små, og de bruger krimierne til at vise deres bekymring frem.

 

Martin_Beck-3

Cilla og Rolf Börjlind har blandt meget andet skrevet manuskript til en række Beck-film. De kan deres kram.

 

Til gengæld ved de også, at deres budskab kun kommer frem, hvis historien sidder lige i skabet, og deres seer/læser er underholdt hele vejen. Og det er vi i Den tredje stemme. Ydermere skinner det tydeligt igennem, at de virkelig holder af deres personer, og det kommer vi så også til. Den tætte, omend skævt sammensatte, ‘familie’ af politifolk, tidligere politifolk, tidligere kriminelle plus det løse, der udgør hovedpersonerne, er drevet af en loyalitet og kærlighed over for hinanden, som man godt kan blive lidt misundelig på (og derfor også er nødt til at tro, er for god til at være sand!), og som man i bund og grund ønsker det bedste for, også når de gør dumme ting – og det gør de heldigvis.

Jeg kan kun håbe på, at Börjlind’erne holder fast i deres hold og sender dem ud i samfundets afkrog igen. Gerne på film. Jeg vil hænge med – med bankende hjerte og en halv hånd for øjnene.

Viveca Steen, Farlige forhold fra forlaget Rosinante, kan fås her

Cilla og Rolf Börjlind, Den tredje stemme, fra forlaget Rosinante, fanger du fx her

Den perfekte jule(bog)gave til din mor

Julen er over os! Og i os, foran os, på os. Julen er som bekendt bøgernes fest, og vi på Bogliv vil over de næste uger give vores personlige bud på, hvilke bøger du skal give din mor, far og alle de andre du elsker nok til at forære bogstaver på papir. Vi lægger selvfølgelig ud med MOR.

Eventyr-oplæsning

Der er nogle kombinationer, som lyder som de rene overflødighedshorn – næsten for meget (Marabou og Oreo, Helmig og Toft Simonsen, for nu bare at nævne nogle). Ghita Nørby og HC Andersen i én samlet pakke er sådan en kombination. Danmarks største diva har udvalgt sine yndlingseventyr af den gamle digter, hvilket giver god anledning til at (gen)læse kunsteventyrene, vi alle er så stolte af. Hun har også indlæst eventyrene på lydbog, hvilket til gengæld giver  god anledning til at slappe af fra læseriet. Din mor kan ikke andet end blive lykkelig over den gave.

9788711353592

Ghita Nørby, HC Andersen – Mine yndlingseventyr, fra forlaget Lindhardt og Ringhof.

 

Hygge-roman

Mødre i min mors generation er ofte glade for hjertevarme historier. Måske fordi de blev født midt i en krigstid, måske er det bare naturligt, at vi vil have lidt mere fred med alderen. Engelske Marcia Willets Postkort fra fortiden om tre voksne søskende – to ‘ægte’ og en ‘sted’- der tvinges til at tage fortiden op til revision, lyder som den helt rigtige boggave til kolde vinteraftener.

Untitled-1

Marcia Willet, Postkort fra fortiden fra Rosinante, 300 kr.

 

Bekendelseslitteratur

Men måske er det også meget godt at ruske lidt op i de gamle og minde dem om, hvordan det var, da de var unge. Midt i en Yahya Hassan-tid er vi pludselig allesammen begyndt at tale om Vita Andersen igen, fordi man skal helt tilbage til hendes debutdigtsamling fra 1977, Tryghedsnarkomaner for at se et lignende mediepostyr (og endnu mere svimlende salgstal). I år genudgiver Samleren Tryghedsnarkomaner og den ti år ældre novellesamling Hold kæft og vær smuk, og den er perfekt at give til en mor, der gerne vil huske, at det ikke er så længe siden, et kvindeliv som i dag ikke bare var en selvfølge.

Andersen_Tryghedsnarkomaner_og_Hold_kaeft_300

Vita Andersen, Tryghedsnarkomaner og Hold kæft og vær smuk, fra forlaget Samleren.

 

Tegnerens perfekte uperfekthed

“Jeg har ingen kolleger, så jeg er afhængig af godt selskab i mine figurer.” Sådan sagde tegner Nikoline Werdelin på årets Bogforum for nylig, hvor hun med blid og stille stemme talte for fulde huse flere dage i træk.

Werdelin_4_low_Foto_Stine_Heilmann

ER Nikoline Werdelin simpelthen verdens klogeste kone? Man fristes til at tro det, når man læser hendes striber. Foto: Stine Heillmann.

 

Og hvilket selskab, hun – og vi! – er i, i striberne Homo Metropolis 2010-2012. Werdelin, der altid har været gavmild med sit talent uden at misbruge det, overforkæler her sig selv og os andre med et overdådigt galleri af uperfekte, pinlige, egoistiske, liderlige, forfængelige og samtidig inderligt elskelige personer: fra den suicidale psykiater og den underkuede familiefar, der til sin skræk forelsker sig i en anden mand, til den demente gamle dame, der smider molotov-cocktails ud af vinduet for at slippe for plejehjem, og den stressede, kvindelige landsbypræst, der er sin mand utro med et sognebarn, som netop har lidt det største tab af alle. For ikke at tale om den misrøgtede teenagepige, der drømmer om at vinde en romankonkurrence og få udgangspas fra socialklasse allernederst. Og den aldrende bøsse, hvis far kalder ham ‘sodomist’ og slår hånden af ham. Med flere! Continue reading

Med Zadie Smith som rejseguide til Londons bagside

zadie

Leah og Keisha vokser op sammen i nord-vest Londons sociale boligblokke – et kvarter, hvor stofferne flyder frit og aggressionen altid bobler lige under overfladen. De to piger er begge outsidere, Leah helt utroligt hvid i et all black community og Keisha køligt målrettet i et miljø, hvor ambitioner er et fremmedord.

De er begge på flugt fra deres egen baggrund og de forventninger, den trækker med sig. Leah spiser p-piller i smug og nægter at indfri andres familie-forventninger. Keisha genopfinder sig selv som Natalie, en succesfuld erhvervsjurist med perfekte børn, en perfekt mand og et hus i det rigtige kvarter. Men kan man nogensinde løbe hurtigt nok til at slippe væk fra sin egen fortid? Og kan man kappe sine rødder uden at ende med at blive rodløs?

Continue reading