Den lange vej hjem

4 Stars

Jojo Moyes vil ikke kaldes en romantisk forfatter. Hun er bange for at blive begrænset af betegnelsen. Jeg forstår det godt, men på den anden side er det at skrive en god, romantisk kærlighedsroman så forb … svært, at det er synd ikke at give den britiske forfatter credit for at mestre kunsten til fingerspidserne. Måske husker du, at vi elskede hendes storladne Det sidste brev fra din elsker, netop fordi den både underholdt, lod de elskende få hinanden til sidst og gav stof til eftertanke (og -følelse!)

Nu har vi været igennem så grueligt meget sammen med hende igen. The One Plus One (på dansk En plus en) er en road-roman (mon udtrykket findes?) om den unge kvinde Tess, der bor alene med sin 10-årige datter, Tanzie, og 16-årige stedsøn, Nicky. Livet er en lang modstand for de tre: Tanzie kan ikke få afløb for sit matematiske geni på den lokale skole, hvor hun aldrig ser en skolekammerat med en bog i hånden; Nicky går med eyeliner og får konstant bank af de onde, dumme Fischer-brødre; og Tess kæmper en indædt og allerede tabt kamp for at få enderne til at mødes med rengøringsjob om dagen og pub-job om aftenen. Uden tid til de unger, hun selvfølgelig elsker betingelsesløst.

 

Moyes__Jojo_author_photo___Phyllis_Christopher_rights_cleared-2

Der må banke et ægte romantisk hjerte inden i britiske Jojo Moyes. Good for us! Foto: Phyllis Christopher.

 

Familien møder ved et tilfælde it-rigmanden Ed, som er under mistanke for insider trading, og flere tilfældigheder (vi erfarne læsere ved jo godt, det er skæbnen) gør, at Tess, Tanzie, Nicky og Ed kommer på en lang og udfordrende køretur til Skotland. Undervejs går de så grueligt meget igennem, og ja, du har gættet rigtigt om udfaldet. Men undervejs kommer vi igen ud i de menneskelige afkroge af følelser, værdier, omstændigheder, moraler, svigt og tilgivelse, som Moyes er så god til at få til at glide ned på en behagelig måde. Vi lærer alle personerne at kende på godt og ondt, og vi holder af dem og med dem.

Når jeg ikke er helt så langt oppe at ringe som sidst, er det fordi, The One Plus One er en lille smule lang i spyttet. Der bliver simpelthen lidt trangt i Ed’s bil med alle de følelser og forviklinger, vi skal nå at have med, før alle kan få den og det, de fortjener. Jeg ved godt, det ligger i genren, men til sidst er det næsten ikke til at holde ud. ‘Find nu ud af det!’ tænker man. Men det er en lille indvending mod en roman, der ellers underholder hele vejen. Hele vejen hjem.

The One Plus One af Jojo Moyes kan fanges her på originalsproget. Eller du kan vente til 30. september, hvor forlaget Cicero udgiver den på dansk. 

Alle mennesker har hemmeligheder

5 Stars

Hvad, hvis … jeg ikke var gået på den date? Havde sagt noget andet i en afgørende situation? Set op fra det rat i den bil?

Livet er fuldt af tilfældigheder, og den vej vi vælger hele tiden, har afgørende betydning, indimellem på den mest hjerteskærende måde. Det er sådan set moralen i Min mands hemmelighed, men i lang tid tror vi, det handler om de hemmeligheder, vi selvfølgelig allesammen har, og hvorvidt vores nærmeste ville elske os, hvis de virkelig vidste, hvem vi var. Begge dele gode og vigtige pointer at blive mindet om, selv ved en sorgløs poolkant, som var, hvor jeg læste bestselleren af australske Liane Moriarty.

 

image003

Australske Liane Moriaty er et rigtig dejligt, nyt bekendtskab.

 

Men det er ikke derfor, du skal læse den. Du skal læse den, fordi den er afsindig velskrevet, top-underholdende og forfriskende alene i at være australsk og ikke britisk eller amerikansk. Og så er den – som man siger – elementært spændende. Handlingen centrerer sig om tre kvinder; den perfekte husmor Cecilia, der finder et brev fra sin mand, som ændrer alt, den socialt angste, men dygtige, Tess, hvis kusine og mand forelsker sig, og den ældre skolesekretær Rachel, hvis datter kun blev 17 år. Alle tre får vendt og ned på deres liv i løbet af ganske kort tid, og deres liv viser sig at være mere forbundne, end de vidste.

 

image001

Det ligner chick lit for voksne, men er god, gedigen litteratur.

 

Den ’store’ hemmelighed i bogen er ikke svær at gætte, men det er heller ikke så vigtigt. Det vigtige er de præcise beskrivelser af mennesker i krise, den elegante sammenfletning af alle tråde og følelsen af, at de lækre litterære kalorier er alt andet end tomme.

Fang Min mands hemmelighed af Liane Moriarty, udgivet på Politikens forlag, her

Perfekt påskelæsning

5 Stars Har dine børn også været ude og finde påskeæg i haven i ferien? Mine har. Og mens legen stod på, sendte jeg en lille tanke til den roman, jeg slugte i feriens første dage, fortabt for omverdenen og min egen familie, fordi en fiktiv familie for en stund tryllebandt mig. Den engelske Huset, vi voksede op i, starter nemlig netop en påskedag, hvor temperaturerne er høje, børnene leder efter æg, og alt ånder idyl. Man aner ‘hjertevarm familiesaga’, men allerede i løbet af de første linjer anes den skygge, der giver dramaet kant og læselysten vinger.

Moren til de fire børn, som bogen handler om, gemmer nemlig papiret fra påskeæggene. Glatter det og gemmer det. Som hun gemmer alt andet. Som i: alt andet.  Børnetegninger, grydelåg, modermælkserstatning, flasker, bøger, møbler, tøj, sengetøj, viskestykker. Alt. Hun er ikke bare den varme, hippieagtige personage, vi møder på de første sider, men en sygelig samler, der med sin mani bogstavelig talt driver sin familie ud af huset fra sig og ender med at være spærret inde af ting, ensom og forvirret over, hvorfor livet mon gik, som det gjorde.

 

Jewell__Lisa_Huset_vi_voksede_op_i_ib_final

 

Imens udfolder det ene drama efter det andet sig mellem familiens andre medlemmer: Bror på 16 begår selvmord. Lillesøster har en affære med storesøsters mand. Far scorer søns kone. Søn forlader lille datter. Det lyder kulørt, men er også mærkeligt menneskeligt, og midt i miseren finder familiemedlemmer ud af at tilgive andre og ikke mindst sig selv, at livet ikke er perfekt. For det og for en læseoplevelse af ‘vig fra mig, til jeg er færdig’-slagsen skal Lisa Jewell have fem bankende Bogliv-hjerter. Og et lille påskeæg oveni.

 

Huser vi voksede op i af Lisa Jewell fra forlaget Cicero kan fanges her