Krimihjerte, hvad vil du mere?

6 Stars

Jeg er muligvis den allersidste krimianmelder i Danmark, der læser Sissel-Jo Gazans Svalens graf, og ja, pisk mig bare for min langsommelighed eller uvillighed til at følge det begejstrede kor. Men hvis bare én af jer derude ikke har læst den endnu, så er denne anmeldelse berettiget. For alle læsende mennesker har fortjent dette lille mesterværk, der minder os om, hvad krimien kan, når den er allerbedst: fortælle en historie om mennesker og samfund, som vi ikke kan lade være med at læse.

 

8702150681

Ifølge bagsideteksten er Svalens graf både en ‘passioneret roman’ og en ’intelligent videnskabskrimi’. Jeg synes bare, det er en fantastisk bog.

 

Professor i immunologi, Kristian Storm, findes død på sit kontor på Københavns Universitet. Tilsyneladende har han begået selvmord, men vi garvede krimifans kan jo kun trække på smilebåndet ad sådan en fejlslutning, og det viser sig da også hurtigt, at der er flere, som kunne ønske professoren død. Han har nemlig ved et tilfælde opdaget, at en vaccine, der gives til hundredetusindvis af børn i den tredje verden hvert år, har utilsigtede bivirkninger. Eller for at udtrykke det lidt mere råt: Den slår børnene ihjel. Det har han i årevis kæmpet for at bevise, de sidste år sammen med sin dygtige studerende og discipel, 28-årige Marie Skov.

Bogen følger på skift Marie Skov og den midaldrende vicepolitiinspektør Søren Marhauge, som vi kender fra Sissel-Jo Gazans gennembrudskrimi Dinosaurens fjer, og som bliver involveret i opklaringen af professorens ‘selvmord’, selv om han egentig har sagt op. Og selv om plottet omkring vaccinerne og den kyniske medicinalindustri i sig selv er vanvittig spændende og skræmmende, så er det i de menneskelige historier, at Svalens graf giver andre krimier baghjul. Marie og Søren er nemlig, viser det sig, vokset op på samme villavej nord for København, hvor menneskelige tragedier har udlevet sig bag hækkene og lige under den nabohyggelige overflade med vejfester og pasning af hinandens børn.

Især Maries familie, der stadig lever i de sørgelige eftervirkninger af morens psykiske sygdom og den yngste brors ulykkelige død, beskrives præcist og hjerteskærende. Skeletterne vælter ud af skabet, og det uhyggelige er, at man som læser hele tiden tænker: ‘Det kunne sagtens ske’. Men også Sørens midtlivskrise, hans jalousi i forhold til den temperamentsfulde kæreste Anna og hans fine og angste kærlighed til bonusdatteren Lily er beskrevet så betagende, at det tager under et døgn at læse Svalens graf.

Hvor Dinosaurens fjer især imponerede med sit indblik i den dybt konkurrenceprægede og ildsjælebefolkede verden af naturvidenskab, så er jeg her slået omkuld af Gazans præcise beskrivelser af mennesker under pres. Både dem, der går ned på det og trækker andre med sig, og dem der rejser sig midt i det hele, smider et gult tørklæde om hovedet og beslutter sig for ikke at dø nysgerrig (du må selv læse bogen for at se, hvem jeg refererer til). Ingen fordømmes, ingen skånes. Det er brilliant.

 

Sissel Jo

Sissel-Jo Gazans tager afsæt i sin egen baggrund som biolog, når hun ryster og underholder med sine videnskabskrimier. Foto: PR

 

Med kun få uger til Krimimessen er det værd at huske på, hvilken magi, der kan opstå, når forfattere gør sig umage. Bravo.

Sissel-Jo Gazan, Svalens graf fra Gyldendal kan fanges her