Tegnerens perfekte uperfekthed

“Jeg har ingen kolleger, så jeg er afhængig af godt selskab i mine figurer.” Sådan sagde tegner Nikoline Werdelin på årets Bogforum for nylig, hvor hun med blid og stille stemme talte for fulde huse flere dage i træk.

Werdelin_4_low_Foto_Stine_Heilmann

ER Nikoline Werdelin simpelthen verdens klogeste kone? Man fristes til at tro det, når man læser hendes striber. Foto: Stine Heillmann.

 

Og hvilket selskab, hun – og vi! – er i, i striberne Homo Metropolis 2010-2012. Werdelin, der altid har været gavmild med sit talent uden at misbruge det, overforkæler her sig selv og os andre med et overdådigt galleri af uperfekte, pinlige, egoistiske, liderlige, forfængelige og samtidig inderligt elskelige personer: fra den suicidale psykiater og den underkuede familiefar, der til sin skræk forelsker sig i en anden mand, til den demente gamle dame, der smider molotov-cocktails ud af vinduet for at slippe for plejehjem, og den stressede, kvindelige landsbypræst, der er sin mand utro med et sognebarn, som netop har lidt det største tab af alle. For ikke at tale om den misrøgtede teenagepige, der drømmer om at vinde en romankonkurrence og få udgangspas fra socialklasse allernederst. Og den aldrende bøsse, hvis far kalder ham ‘sodomist’ og slår hånden af ham. Med flere!

Hvis ikke det var så sjovt, ville det være dybt tragisk, og som bekendt ingen humor uden gråd. Jeg ville ønske, jeg kunne give bogen 17 hjerter – ét for hver historie, striberne fortæller. Ja, faktisk gav jeg gerne seks hjerter alene for replikudvekslingen mellem den den lille dreng og hans mor på side 49 i historien Mowgli og Baloo:

Har I haft det sjovt, skat? Ja, det er så fedt at ha’ to far! Ja, og to mor, ikke? Næ, en mor ku godt være spredt ud på flere børn. Det er mere ens far, der blir for lille.”

HOMO METROPOLIS_Werdelin_omslag_240x240_sats.indd

Nikoline Werdelins tegneserie Homo Metropolis har været trykt i Politiken, men fungerer subert som samlet læseoplevelse.

Hvis du (tror, du) ikke orker at læse store, tunge samtidsromaner, så har du ikke mødt denne  store, (fysisk!) tunge samtidsroman endnu. Trods emner som selvmord, skilsmisse og demens vil den fange og fastholde din opmærksomhed fra første til sidste side. Holde dig varm om natten og efterlade dig glad og let om hjertet – fordi det uperfekte findes, og det er godt.

Nikoline Werdelin, Homo Metropolis fra forlaget Rosinante. Fang den blandt andet her

3 thoughts on “Tegnerens perfekte uperfekthed

  1. Pingback: Mød Nikoline Werdelin i København - Bogliv

  2. Pingback: Tillykke til Nicoline W. - Bogliv

  3. Pingback: Årets top 7 - Bogliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *