Ung kærlighed

Nogle gange kommer der en bog, der er så sympatisk, at alle omkring den falder over hinanden for at formidle den til verden. Det er forståeligt og fint, og jeg forstår godt, at forlaget – her det danske Gads forlag – er ivrige efter at promovere den fine, lille roman Eleanor og Park om to teenagere, der forelsker sig i Omaha, Nebraska, i 1986.

Jeg kan også godt se ideen med at pushe bogen til alle os, der havde vores første forelskelser i midten af 80’erne, med lokkemad som “… til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division (…) et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket.” For hvem vil ikke gerne genopleve de allerførste, spæde oplevelser med den der kærlighed? Det vil vi da gerne. Allesammen.

 

Eleanor og Park TRYK

Eleanor og Park er en virkelig smuk bog, ikke bare indeni, men også udenpå. Og det skal der gives point for!

 

Men jeg synes, det er synd. For Rainbow Rowells Eleanor og Park er langfra den typiske 80’er-teenage-kærlighedshistorie. Det håber jeg i hvert fald ikke! Eleanors bagggrund og levevilkår er nemlig ualmindeligt rædselsfuld. Hun bor med sin mor, fire små søskende og tyranniske og voldelige stedfar på alt for lidt plads og kan hverken tage mad, rent tøj eller omsorg for givet. Det eneste, hun kan regne med, er, at hvis hun så meget som vipper forkert med ørerne under det røde hår, så vanker der straf fra den lede Richie. Parks liv er lidt lettere. Hans koreanske mor og amerikanske far elsker hinanden og kysser stadig på munden (!), men selv opfatter han sig langtfra som attraktiv, dertil er han med sine asiatiske gener alt for feminin at se til.

 

Rowell Rainbow, foto Augusten Burroughs

Rowell Rainbow har gjort sin ene hovedperson Eleanor rødhåret som en hilsen til fjerne danske aner. Det er svært ikke at tage det som en kompliment, selv om vi vel næppe er verdens mest rødhårede folk … Foto: Augusten Burroughs

 

Eleanor og Park finder heller ikke hinanden til en fordrukken ungdomsskolefest med hænderne i vejret til Depeche Modes Just Can’t Get Enough (undskyld, nu fortabte jeg mig vist!), men derimod i  i skolebussen, hvor de til begges utilfredshed kommer til at sidde ved siden af hinanden, begge stive af skræk for hobens mobberier. (Hvad er det med den hob, altså? Hvorfor skal de være så lede?) Park læser tegneserier, Eleanor læser over skulderen, og langsomt, uendelig langsomt, vokser noget frem. Noget, der er skrøbeligt og usikkert og alt for nemt at slå itu, ikke mindst fordi de to’s verden er fuld af modstand; en kuldslået, trøstesløs virkelighed, hvor de andre unge mest af alt virker som fjender, og ingen voksne tager ansvar for den i den grad misrøgtede Eleanor, allermindst hendes øretæveindbydende passive mor.

Dén historie – om at finde noget fint og trøstende i trøstesløs virkelighed – er rørende, ikke mindst fordi vi på skift oplever den gennem overleveren Eleanor og hendes hårdt prøvede kæreste, der hele tiden frygter hendes flugt fra nuet og intimiteten. Et fint greb, der også sikrer bevægelse og variation i en roman, hvor der egentlig ikke sker så meget andet, end at to unge går i skole og kommer hjem igen.

Til gengæld er det en lille smule svært at identificere sig med selve forelskelsen. Hvorfor forelsker Park sig så voldsomt i den rødhårede Eleanor, der går i underligt tøj og næsten altid er sur og afvisende? Hvad er det, hun falder så voldsomt for ved den blide asiat med musikken og tegneserierne? Hvorfor falder nogen for nogen, kan man indvende, og det er en god indvending. Det kan være så svært at forstå, men det er jo det, bøger indimellem kan – sætte ord på det ordløse.

Alligevel er Eleanor og Park en god bog. Rigtig god, endda. Den har indlevelse, rigtig fin personskildring og en håbløshed af næsten Romeo og Julie-agtige dimensioner. Og så er den så underholdende og nemt skrevet, at den nærmest læser sig selv.

Men hvis du også forelskede dig til lyden af Just Can’t Get Enough, og dine kvaler mest af alt gik på ‘kan han virkelig lide mig, eller ville han bare score?’ og ‘hvorfor kører han nu med hende der bag på sin Puch Maxi?’, så glem alt om, at Eleanor og Park skal opfylde nogle af dine nostalgi-drømme, for dertil er dens miljø for snævert, og dens problematik for barsk. Eleanor og Parks problemer er af en helt anderledes kaliber end ‘bare’ at finde ud af kærligheden, og det at nogle unge skal leve på den måde, vil sidde i dig som en lille, kold splint længe efter læsningen. Så er du advaret – og anbefalet.

3 thoughts on “Ung kærlighed

  1. Pingback: Interview med Rainbow Rowell, forfatteren til Eleanor & Park: "Læsning ændrede mit liv" - Bogliv

  2. Pingback: Vind Eleanor & Park - Bogliv

  3. Pingback: Så enkelt og dog så svært - Bogliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *