Unikt islandsk drama

Island, 1918.

En 16-årig dreng står med ryggen mod en klippeside og en fremmed mands kønsdele i munden, mens han tænker på den pige, han – måske – er forelsket i.

Med den startscene er handlingen i den islandske forfatter Sjóns bog, Månesten – drengen, der aldrig var til, sparket grundigt i gang.

Mani Steinn, Månesten, er forældreløs, diskret prostitueret og udstødt af sine jævnaldrende. Han fascineres af den rebelske og uopnåelige rigmandsdatter Sola, og drømmer sig væk fra virkeligheden i Reykjaviks biografer. Men en dag går realiteterne i land i form af en enkelt passager på et dansk skib, som har en blind passager med sig. En lille virus ikke meget anderledes end den fugleinfluenza, vi kender i dag.

Den spanske syge er kommet til øen, og en ødelæggende epidemi følger. Tusindvis af døde. Flere end man kan nå at lave gravpladser til på kirkegården. Mani hjælper den lokale læge og navigerer ubesværet i et kaos, der – som han selv siger – endelig harmonerer med hans indre.

Midt i tragedien fejres Islands selvstændighed, der mere føles som en begravelse end fødselen af en nation.

Sjón beviser i Månesten, hvorfor hypen omkring han har været så stor. Han skriver kondenseret og subjektivt og springer ubesværet mellem en række hovedtemaer: homoseksualitet, Islands politiske historie, ensomhed, filmkunst og menneskelig tragedie i storformat.

Månesten er en unik, sanselig oplevelse. Er slags opløsning af den virkelige virkelighed. For fandtes Månesten. Eller er han, som titlen antyder, en dreng, som aldrig var til?

Sjón, Månesten fra C&K forlag.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *